Profile
Blog
Photos
Videos
Den 31. dec. fandt vi så Ali, som så kunne meddele at han alligevel ikke havde et værelse til os. Nå, så gik jagten ind på nyt sted at bo. Ikke helt nemt på sådan en nytårsaftensdag, men det lykkedes da heldigvis til sidst. Vi fandt et hotel, som tog overpris, og var klamt. I anledning af årets sidste dag, måtte vi jo have lidt godt at spise, så vi fandt en god restaurant, hvor vi nød en fantastisk tre retters menu. Om aftenen var der fyrværketri nede på marinen, og her samledes omkring en halv million mennesker, til et show af dimensioner. Det var nok det flotteste fyrværkeri vi nogensinde har set, og de otte minutter det tog gik alt for hurtigt.
Singapore er et overflødighedshorn af alt. Så de kommende dage fik vi ikke problemer med at få tiden til at gå. En af dagene tog vi et smut til Sentosa Island, som er en fantastisk lille ø, hvor man kan tage toget over. Her er lidt ligesom at gå rundt i en kæmpestor forlystelsespark, små busser kører en rundt, og her er masser at mindre forlystelsesparker. Bla. Har universal studios i år åbnet den først park i Asien. Der var udsolgt på dagen vi var der. Det gjorde dog ikke det store - vi slår et smut forbi når vi kommer til L:A.. Det er også her nogle af de største resorts i Singapore ligger.
Når man sådan går rundt i storbyen hele dagen, så kan man godt få ømme fødder. Så er det jo heldigt at der findes sådan en ting som sightseeingbusser som man kan hoppe på. Det gjorde vi, og så kom vi ellers byen rundt. Af flere omgange. Så vi fik rigtig stillet vores sult efter de store høje bygninger.
Singapore må absolut være enhver shoppers drøm. På Orchard road ligger der det ene store shoppingcenter efter det andet, med diverse dyre designerbutikker. Og de er alle sammen forbundet under jorden. Det er helt fantastisk .Bare lidt ærgeligt at man ikke har alverdens moneter at gøre med. Må vende tilbage en anden gang med lommen fuld. Little India hed det område som vi boede i, og det var virkelig hyggeligt, alt var lige uden for døren. Fandt hurtigt vores yndlings-inder-restaurant hv or vi indtog vores frokost næsten hver dag. Hvilket måske var lidt synd, for her var rigtig mange gode steder at spise. Dyrt at være var her også, så vi kunne altså ikke helt holde vores asien-bugdet, men vi skal nu nok overleve alligevel. Efter 5 skønne dage i storbyen, som vi gerne vender tilbage til, satte vi snuden mod Indonesien og øen Bali, hvor vi skal tilbringe de næste 3 ugers tid.
- comments