Hej Allesammen!

Nu er jeg kommet lidt videre paa min rejse, men foerst en lille opdatering om mine sidste dage i Taupo.

Jeg besluttede mig som sagt for at tage paa The Alpine Crossing Track og det var en oplevelse! Baade for sindet og kroppen!! Jeg har stadig ondt i mine ben. Det viste sig at turen var naermere 20 km lang end 17, men hvad goer 3 kilometers forskel? Turen startede ikke alt for godt. Min bus kom aldrig, til trods for at jeg var i god tid, og spurgte i receptionen flere gange, om jeg var det rigtige sted, og det var jeg! Da bussen var 10 min 'forsinket' bad jeg receptionisten ringe til selskabet for at hoere om jeg havde misset den, men det havde jeg bestemt ikke!! Bussen var bare lidt forsinket. 15 min senere kom der en van og samlede mig op. Det var en van fra et andet selskab, som skulle tjekke om folk var kommet med. Han kunne fortaelle mig at bussen havde foraldt byen 'ages ago' og at han vidste at der var flere andre der heller ikke var kommet med, som chafoerren bare havde koert fra. Heldigvis kom jeg afsted, og fik mine penge tilbage, saa jeg ikke skulle betale dobbelt.

Turen fra Taupo til det sted vi skulle hike varede ca. en time. Vi startede haardt ud med at bestige den foerste og stoerste af vulkanerne. Historien gaar paa, at der er 3 mandlige vulkaner og en kvindelig, og de 3 maend skulle vise hvem der var staerkest ved at gaa i udbrud. Den ene af vulkanerne gik saa kraftigt i udbrud, at den blaeste toppen af bjerget af, og det avr den vulkan vi var paa vej opad. Denne vulkan fik selfoelgelig den kvindelige vulkan som mage - tror jeg nok? Den er stadig aktiv, og der har vaeret udbrud i omraadet saa sent som 2007. Jeg besteg ikke hele vulkanen, men det var muligt at komme helt op til krateret. Jeg besluttede dog at gemme mine kraefter saa jeg ikke missede bussen hjem. Jeg fik dog set nogle af billederne som drengene kunne vise mig efterfoelgende af krateret. Ikke desto mindre var det en utrolig oplevelse for mig alligevel! Paa toppen af bjergene foeltes det naermest ligesom at vaere paa maanen. Det er svaert at beskrive hvordan det saa ud, saa jeg glaeder mig til at vise jer billederne! Og midt i det hele dukkede der pludselig en masse smaa turkis soer op! Det var et fantastisk syn! En af soerne var naermest groen/orange, saa jeg tror ikke man boer hoppe i dem! Turen derop var dog ikke helt uden problemer. Nogle steder maatte man kravle op langs sten, fordi der ikke rigtig var nogle stier, og havde da ogsaa et enkelt styrt. Min puls var temmelig hoej da jeg endelig naaede toppen med udsigt til soerne!! Paa den anden side af det golde bjerg-landskab fik jeg endnu en overraskelse. Her var det ikke toert og stenfyldt laengere. I stedet var der en udsigt over et kaempe groent landskab, og en stor soe. Herfra gik turen ned af bakke, saa det gik nemt! Stien endte i en nationalpark, saa det var lidt af en forandring at gaa fra vulkaneromraader til noget der minder om regnskov! Endelig naaede jeg maalet efter 20 lange kilometer! Det tog mig 5,5 timer, saa det betoed at jeg skulle vente fra 3,5 timer paa den naeste bus! Aev. Men jeg noed solen og slappede af i mine traette ben. Lidt senere kom drengene tilbage, og saa kunne jeg ogsaa hoere lidt om deres tur til krateret af den stoerste vulkan.

At jeg havde gennemfoert den lange tur skulle fejres og Sam, Hayley, Shawn og jeg tog derfor ned til de varme kilder i Taupo. Det betoed endnu en vandretur, men jeg overlevede med noed og naeppe og fik varmet mine muskler lidt igennem;) Herefter sluttede vi af paa en irsk pub hvor vi var med i en quiz, men jeg maatte give op foer vi var faerdige. Vaekkeuret havde trods alt ringet kl. 5.00 om morgenen!

Herfra gik turen til River Valley, og det vil jeg opdatere lidt senere, for Sam og Hayley venter paa mig. Vi skal ud og se Wellinton lidt an paa en gaatur!