Saa er jeg paa nettet igen!

De sidste par dage har jeg vaeret saadan cirka in the middle of nowhere og det er fantastisk! Der er stort set ingen steder med internetforbindelse, slet ingen steder med signal paa mobilen og flere timer i bil til de naermeste supermarkeder! Jeg begynder at forstaa hvorfor ingen har kunne fortaelle mig noget om oestkysten, for der er virkelig ingenting! Bare en fantastisk dejlig ro, og en mulighed for at isolere sig fuldstaendig fra resten af verden og nyde livet! Jeg ville oenske at jeg havde meget laengere tid i nz, for de fleste steder her kan man slaa sig ned hos de familier man overnaetter hos, og bo der gratis og hjaelpe lidt til saa laenge man vil. Vi har overnattet 3 forskellige steder indtil videre. Foerste sted var Tatapouri som ligger lige uden for Gisbourne (sidste sted med supermarked). Paa vejen dertil stoppede vi med et Maori oensketrae. Vi stoppede ogsaa ved en strand for at faa et foerste blik paa de kilometerlange kyster de har herude. Derefter tog vi direkte hen til stedet hvor vi skulle overnatte. Her slappede vi bare af, noed solen og gik ture langs stranden (stedet laa direkte ned til havet). Familien var utrolig soed, og vi brugte hele aftenen med dem rundt om ildstedet. De have den soedeste lille dreng, som vi alle brugte en del tid paa at lege med. Naeste dag var der forskellige aktiviteter, men jeg besluttede mig for bare at nyde livet i haengekoejerne. Det betoed dog ikke at jeg sov laenge, for Gisbourne er den foerste by i verden til at se solen, og med adgang lige ned til en strand satte jeg uret til 5.30 og sad 1,5 time og noed farverne paa himlen med udkig over havet! Det foeltes kun som om jeg havde siddet der i 15 min! Glaed jer til at se billederne.

Derefter tog vi videre til Rangitukia. Selvom jeg naevner bynavne er det pratisk talt ikke byer! Det er bare et enkelt hus i et omraade. Dette sted var en farm, og her lavede jeg en halskaede ud af ben. Det tog forfeardelig lang tid (ved ikke hvor laenge, men det var lyst da jeg startede og meget moerkt da jeg sluttede), men nu har jeg min egen maori halskaede. Jeg valgte et tegn der betyder noget i retningen af 'sikkerhed mens man rejser'. Maori folk bruger denne naar de rejser paa havet. Derudover valgte jeg den af tegnene der har en spiral i midten, fordi spiralen betyder 'new beginning' og det er saadan jeg gerne vil leve mit liv. Hver dag er en ny begyndelse, og man skal ikke se tilbage og fortryde noget, kun samle erfaringer! Min rejse i NZ er helt sikkert en ny begyndelse paa en masse spaendende aar jeg har foran mig:)

Alle heromkring er naermest maori folk. Man maerker tydeligt forskellen herude. Mens resten af nordoeen er meget multikulturelt er oestkysten rig paa maori kultur. Overalt er folk tatoveret og har maorinavne. Det er ret spaendende. Desvaerre kunne vi ikke se et Maori Village som vi ellers skulle, fordi de var en i stammen der var doed, og man skal inviteres for at komme ind i deres moedehuse, hvilket ville vaere ret upassende efter et doedsfald. Saa det var selvfoelgelig ogsaa maorifolk der hjalp mig med at lave min halskaede. Det ville nok ikke have taget dem knap saa lang tid, men de var meget taalmodige.

Resten af aftenen paa farmen brugte vi igen foran ilden, mens Sam sang og spillede paa guitar. Han er ret dygtigt, saa det var herligt! Og jeg fik ham til at synge jeff buckley for mig! Saa var min dag reddet! Med jeff buckley sang mens du nyder stjernehimlen foran et baal? Kan det blive eget bedre? Ogsaa her stod jeg tidligt op for at se solopgangen, denne gang fra toppen af et bjerg og ikke fra en strand, men stadig med udsigt over havet.

Derefter drog vi videre til Te Kaha hvor vi er nu. Paa vejen hertil vandrede vi op ad 765 trin op til et fyrtaarn. Udsigten va utrolig, men turen derop var ret haard ved min traette krop! Vi stoppede ogsaa ved et maori juletrae, men der var ikke meget jul over det! Til gengaeld var traeet kaempestort!
I Te Kaha har vi igen bare slappet af, denne gang i en hot spa, der ligger lige ved vandkanten saa planen er at se solnedgang derfra! Dette giver mig lidt daarlige minder, for min sidste aften i Taupo brugte jeg ved nogle naturlige varme kilder med en flok drenge og en flaske hvidvin! Det var lidt af en oplevelse at ligge i soeen mens moerket fald paa, og vi endte med at blive der i flere timer, til det blev midnat! Og da maanen kom frem begyndte drengene at hyle som ulve! Jeg var naesten med i twilight, hvilket passede mig ret godt! Til gengaeld havde jeg forfaerdelige toemmermaend dagen derpaa, som jeg helst ikke vil mindes om, saa lad os haabe det ikke gaar saadan i aften!

Alt for nu! Vi ses naar jeg vender tilbage til virkeligheden og internetadgang!

Update: Jeg er nu tilbage i virkeligheden igen, og har tid til lige at opdatere lidt mere paa denne blog. Jeg glemte helt at fortaelle at maaden vi rejste rundt paa ikke var i den saedvanlige kiwibus, men derimod med en van. Vores chaffoer var selfoelgelig ogsaa maori, saa det var en helt anden oplevelse end bussen. Meget mindre turistpraeget, og meget mere tid til at opleve kulturen helt taet paa. Vi laerte Maorisange, og hilste paa maorier paa deres maade. Dvs. ikke bare Kia Ora, men ogsaa at presse naeserne mod hinanden. Maorierne var ret imponeret af vores sang, da vi skulle synge en engelsk sang for dem. Eller ogsaa var de bare imponeret over Sams sangtalent! Lige for tiden bor jeg paa vaerelse med Sam, Hayley (de er et par) og en tredje dreng der ogsaa er ret musikalsk, saa jeg har nydt min aftensmad paa vaerelset med livemusik! Jeg skal rejse videre med de tre de naeste par dage paa den sidste straekning af nordoen og minimum indtil Nelson paa sydoeen. De er alle rigtig soede, saa det er godt selskab at rejse med! Har ikke foelt mig alene paa noget tidspunkt rigtig laenge nu. Har ogsaa lige snakket med to danske drenge paa bussen, som rejser videre med os i overmorgen! I morgen staar den paa vulkanvandring 17 km!!! Derefter tilbage til den varme kilde med de andre fra vaerelset og en flaske hvidvin! Toemmermaendene har ikke skraemt mig helt vaek for det var fantastisk!