Hello Hello!

Puha, der er masser at fortaelle om! Jeg har haft nogle helt fantastiske dage her paa det sidste med masser af oplevelser!

I Rotorua var jeg til et Maori show, som var helt utroligt! Vi blev hentet af en buschauffoer paa hotellet, hvorefter vi koerte ud til det sted showet skulle finde sted. I bussen valgte vi en leder (skulle vaere en mand, good looking med sang og danseevner). De andre busser havde ligeledes en leder hver. Disse ledere var en del af showet resten af aftenen. Selve showet startede med en velkomstdans hvor man blev introduceret til alle krigerne der hoppede rundt, sagde maerkelige lyde og lavede grimasser. Derefter gik vi videre gennem et omraade hvor man kunne se forskellige maori-ting. Jeg stoppede ved et sted hvor vi saa en slags leg, hvor man skulle have en pind/stok i haanden, og hver gang der paa deres oprindelige maori sprog blev sagt venstre eller hoejre skulle man give slip, og gribe sidemandens stok. Herefter blev vi foert ind i et indendoers rum (gudskelov, for det regnede virkelig voldsomt) hvor vi overvaerede sang, dans og fortaellinger, og det var virkelig fantastisk! Endelig blev vi til sidst foert over i spisesalen hvor der var en kaempe buffet klar til os! Det smagte virkelig godt! Her fik jeg for foerste gang lov til at smage sweed potatoes (kan ikke huske hvad de hedder paa maori sprog), men det var ikke ligefrem et hit. Det var underligt at smage en kartoffel der rent faktisk var soed! Bagefter gik vi udendoers hvor vi fik at vide hvordan maden var blevet lavet. De laver dem i en slags hul man grover i jorden, hvor de putter opvarmede lavasten ned. Saa bliver maden lagt ned i lag alt efter hvor meget varme det skal have. Koedet nederst. Her ligger det i 4 timer, og saa er man ellers klar til at spise! Som afslutning paa aftenen skulle alle lederne op foran os alle sammen og synge og danse for os. Det var ret underholdende! Turen hjem i bussen var ligesaa underholdende som resten af aftenen havde vaeret! Hvert land skulle synge en sang for resten af bussen, og jeg havde lidt ondt af Frida der var den eneste svensker paa bussen, og derfor maatte synge alene! Det naaede heldigvis aldrig at blive Danmarks tur til at synge. Vi padlede os ogsaa frem i bussen mens buschaffoeren paa maori sprog gav os kommando til hvornaar vi skulle padle, og alle var med paa den! Det gjorde vi fordi at de i gamle dage kun havde kanoer til at komme frem og tilbage med, saa vi skulle lade som om at vi var flere hundrede aar tilbage og var maorifolk der padlede os frem. Resten af busturen gik paa smaa fortaellinger og faellessange. Vi stoppede op i en rundkoersel hvor vi koerte 5-6 omgange mens hele bussen sang! Det var ret sjovt!

Daa vi kom tilbage paa hotellet brugte vi resten af aftenen paa den lokale bar, hvor vi laerte hinanden ldit bedre at kende. Det var hyggeligt, men jeg var meget traet, saa allerede kl. 23.00 var jeg tilbage i min seng.

Dagen efter tog vi videre mod Waitomo. Foerst stoppede vi dog et lille stykke uden for rotorua hvor vi var til et farmshow! Ret underholdende, specielt fordi de havde det sjovt med at tage asiatere op paa scenen, fordi de vidste at de ikke forstod noget som helst af hvad der foregik omkring dem. Farmshowet gik ud paa at se hvordan man barberer faars pels af, alle mulige forskellige typer af faar, og et lille show hvor hundene fra gaarden viste hvad de kunne. Derefter tog vi ud til nogle forskellige aktiviteter i Rotorua, hvor nogle fra bussen proevede at zorbe. Det er en slags kaempe gummibold man er inde i, og saa bliver man simpelthen kastet ned af en bakke saa man ruller rundt inde i bolden.

Paa busturen lavede vi speedating, saa nu har jeg ogsaa officielt proevet det, selvom jeg ikke ved hvor behageligt det var. Vi skulle vaelge hver vores farve, groen, roed eller gul, som betoed single, optaget eller 'optaget, men jeg er villig til at vaere min kaereste utro' samt om vi var typen der folder toiletpapir eller bare kroeller det sammen. Det var egentlig ret sjovt, og vi fik snakket med en masse nye mennesker (der er 50 paa bussen for tiden).

I Waitomo havde jeg min stoerste oplevelse hidtil! Jeg havde glaedet mig utrolig meegt til glow worms caves, og jeg blev bestemt ikke skuffet! Jeg havde dog forestillet mig en stille og rolig tur nede i grotterne, hvor man abre berundrede de saakaldte glow worms, som er smaa dyr der lyser i moerket for at fange deres bytte. De har traade der hanger ned, og naar en flue forsoeger at komme ud af grotten ved at flyve efter lyset bliver de fanget. Naar der ikke er mad nok spiser de hinanden, men oftest sidder de bare helt stille, for at spare energi, saa det ligner ldit en stjernehimmel. Naar de kommer ud af deres pubbe doer de med det samme, fordi de ikke har udviklet nogle mund saa de kan spise. Det var imidlertid slet ikke det mest interessante ved turen i grotterne! Jeg valgte en 5-timers tur, og jeg har aldrig nogensinde vaeret saa bange foer! Vi blev foert ned til et sted hvor vi fik hjelme, gummistoevler og vaaddragter paa, og derefter oevede vi os i at fire os selv ned med reb, for indgangen til grotten var nemlig et 34 meter dybt hul! Hullet var formet som et timeglas saa i midten blev det meget smalt! Man skulle ikke vaere meget stoerre end mig for ikke at kunne komme igennem huller! Jeg var skraekslagen da jeg skulle fire mig selv ned i moerket for hvis jeg ikke holdte stramt nok fast i rebet og kom til at giv slip, saa var der altsaa 34 meter ned til naeste klippesats! Derudover var det svaert at styre hvordan man hang i luften, og det var som sagt meget smalt, saa man skulle passe paa ikke at hamre ind i klippevaeggen. Det foeltes som timer jeg hang der i luften i mit reb, men jeg kom dog sikkert ned paa fast grund! I hvert fald for et stykke tid. Det viste sig nemlig rimelig hurtigst at vi ikke kunne gaa hele vejen videre igennem grotten. Det naeste vi skulle var at svinge over en til naeste klippesats, og vores guider bad os slukke vores lygter paa hjelmene, saa ingen viste hvad der foregik, eller hvor vi endte! Vi haabede bare paa at de havde styr paa det. Da den foerste blev sendt ud i moerket hoerte vi et kaempe brag, og derefter var alle nervoese for hvad det ville ske med os! Braget havde dog en logisk arsaag! Det var en mand der laengere inde i grotten var hoppet ud fra en 3-4 meter hoej klippesats ned i vandet inde i grotten, mens hans sad paa en gummiring. Og herefter fik jeg mit naeste chok! Jeg skulle goere det samme! Mig og vand er ikke lige bedste venner, go slet ikke naar jeg skal hoppe ud fra en hoej klippesats nede i en baelgmoerk grotte uden at vide hvor dybt det er! Guiden sagde til mig, at jeg ikke behoevede, men jeg besluttede mig for alligevel at goere det! Jeg ville fortryde det hvis jeg ikke proevede! Og saa sprang jeg ellers ud i det moerke vand, og haabede paa at lande ordentligt og ikke ovenpaa en klippesten! Jeg landede ikke paa en klippe, men til gengaeld landede jeg heller ikke helt paa min gummiring! Jeg faldt af lige da jeg ramte vandet, og gik i panik, saa jeg slugte en masse vand. Min guide der ventede for neden fortalte mig senere paa aftenen (snakkede med ham paa en pub) at det havde vaeret utroligt sjovt, for jeg havde naesten kastet op udover ham, og vaeret helt ude af den, selvom der ikke var sket noget. Jeg kunne godt selv se det sjove i det, og havde et godt grin over mig selv, men foerst timer senere, og efter en flaske vin :). Naa men vores naeste oplevelse i grotterne var glow worms caves. Vi lagde os op i vores gummiringe og lavede en lang kaede hvor vi padlede igennem de smaa gange i grotterne. Det var ret smukt, og mens vi laa der og padlede stille og roligt var der nogle der sang nogle stille sange, hvilket lyder ret godt nede i grotter! Spaendingen var dog bestemt ikke ovre!! Vi havde stadig en masse udfordringer foran os. De naeste to timer brugte vi paa at kravle igennem meget smaa grottegange, og forsoege ikke at vaelte paa klipperne i vandet. Man vidste aldrig hvor man traadte og hvor dybt det ville vaere foran en, saa det var med at gaa forsigtigt, samtidig med at man selvfoelgelig ikke maatte blive vaek fra gruppen! Det var dog ikke alle steder der var vand. Vi kravlede ogsaa rundt i nogle meget, meget, meget smaa gange, hvor vi skulle forsoege at finde vej selv igennem en labyrint hvor man kun kunne kravle rundt, og nede steder ikke engang kravle, men kun ligge sig ned, og forsoege at hive sig frem med armene. Det viste sig at der ikke var nogen ende paa labyrinten, og vi endte ude ved vores guider igen. Vi klatrede ogsaa nogle steder i grotterne, fordi gangene ganske simpelt stoppede. De steder vi skulle klatre var der vandfald, saa det var bestemt ikke sikkert paa nogen maade! Der var naermest en slags hul op i grotten med i diameter pa omkring 2 meter, og hullet var ca. 3 meter lodret op for vi igen kunne kravle! Jeg var virkelig nervoes, for der var ingen sikring hvis man faldt! Saa smadrede mad simpelthen bare kroppen ned mod de haarde klipper paa bunden! Og samtidig var dte ret glat, fordi det jo var et vandfald, saa det fossede ned med en meget staerk stroem af vand! Vi klatrede igennem to af disse vandfald. Herefter naaede vi endelig ud af grotterne igen, efter at have brugt 5 timer nede i det kolde vand! Vi varmede os med suppe og broed, og tog lange bade! Jeg har lidt billeder af det, som vi har koebt i gruppen, og fordi jeg er den eneste uden computer/usb-stik er jeg den heldige der faar cd'en med hjem :) Disse grotter har helt sikkert vaeret en oplevelse for livet, og det tog mig flere timer at komme mig over chokket over alle de ting jeg havde lavet nede i grotterne! Jeg goer det aldrig igen, for jeg har aldrig vaeret saa bange foer (selvom jeg enda har hoppet ud fra et fly), men det var helt sikkert alle pengene vaerd! Det kraevede en oel eller to, saa jeg koebte en flaske vin med en dreng fraa bussen, og derefter gik vi ned paa pubben, hvor jeg somt sagt moedte min guide fra turen.

Dagen derpaa tog vi videre til taupo! Vejret har vaeret forfaerdelig de sidste par dage. Det har regnet og regnet, og det ser ikke ud til at blive bedre selvom de lover os det! Det gjorde dog ikke saa meget paa vores foerste stop, som var en vandretur igennem skoven. Skoven er meget smukkere naar det regner lidt! Her klatrede vi ogsaa rundt i grotter men dog ikke underjordiske. Derefter tog vi ud til noget kaninhalloej, og hverken Ida eller jeg fattede hvad det drejede sig om. Det viste sig at vaere et sted hvor de barberer kaniner, og bruger deres pels til at strikke ting med. Det saa ikke saerlig behageligt ud, for kaninen blev spaendt op i arme og ben, og saa snurrede de den elleres bare rundt, saa de kunne barbere baade mave og ryg! Det lovede os dog, at det var en ganske dyrevenlig metode, og at kaninerne var traenet til det, saa jeg koebte et par varme sokker (pink selvfoelgelig).

Daa vi naaede til taupo saa vi et vandfald (Huka Falls) Det er en meget, meget staerk stroem af helt klart blaat vand, og det er ret flot, selvom vandfaldet ikke er saa stort igen (ca. 10 meter hoejt). Desvarre var himlen moerk og dyster, saa billederne er ikke blevet saa gode!

Nu sidder jeg paa hotellet i Taupo. Planen for i aften er at tage ned til nogle varme kilder med to drenge fra bussen og maaske nogle flere. Der er 40 min. gang derhen, saa det er lidt af en vandretur for min meget oemme krop. Jeg er helt smadret efter at have brugt alle mine muskler (hvis jeg da har saadan nogle :) ) i grotterne igaar! Men jeg haaber at det varme vand er det vaerd, og saa vil vi ellers bare sidde der og nyde en flaske vin inden vi moedes med de andre paa den irske pub i aften!

I morgen skal jeg videre mod oestkysten, go jeg ved virkelig ikke hvad det er jeg skal se der. Har proevet at laese mig lidt til det, og det ldyer meget som om, at det er strande man er paa, saa jeg haaber paa bedre vejr! Desvaerre skal jeg sige farvel til min fantastiske bus, som koerer videre mod River Valley i stedet! Haaber paa at moede Frida senere i Nelson, men nu faar vi se!