Fredag aften ankom vi til Miami, hvor vi oplevede en forholdsvis stor hotelskuffelse. Vi troede vi skulle tjekke ind på et mere eller mindre luksuriøst 4-stjernet hotel i Miami Beach, men der blev vi snydt. Hotellet lå godt nok i Miami Beach og navnet, Beach Plaza Hotel, stemte også overens med hvad vi var blevet lovet, men der ophørte lighederne også, for luksuriøst var det ikke. Men nok om det, lad os i stedet fokusere på det positive: hotellets beliggenhed var upåklagelig, og vi tilbragte kun tid på hotellet når vi skulle sove, og når vi skulle det, var vi alligevel som regel så ristede, at vi var ligeglade med hotellet. Der er nemlig rig mulighed for at gå ud alle ugens dage i Miami, især når den årlige Gay Parade afholdes samtidig med at man er der. Miami er altså ikke et sted man tager hen for at slappe af og komme ned i gear, og er man snæversynet eller går man i små sko, skal man nok også holde sig væk, for det er ikke usædvanligt at se 70årige mandlige bodybuildere slentre ned ad stranden i orange g-strenge eller møde grupper af ultra ultrere dragqueens og transsexuelle.
Nu ka det måske lyde som om vi ikke lavede andet end at feste og sove branderter ud på stranden, men det er ikke tilfældet. Lørdag var vi nemlig i USA's største outlet og shoppe, for fredag erfarede vi, at man i Miami ikke bliver lukket ind på de store klubber hvis man har shorts og t-shirt på - man skal have lange bukser og skjorte på, også selvom temperaturen om aftenen stadig ligger på den gode, lumre side af 25 grader og sneakers (kondisko) er bandlyst. Heldigvis har de lidt mindre og lidt mere skumle steder "promotere" stående ude foran de store steder klar til at hijacke afvist ravl og krat som os, så fredag endte vi på et lille diskotek med så mange sorte mennesker, at to fremmede hvide kom og gav os hånden og hilste, blot fordi vi også var hvide. Søndag var vi så American Airlines Arena og se Miamis baskethold, Miami Heat, spille mod Chicago Bulls sammen med små 20 tusind andre mennesker. Amerikanerne har et sjovt forhold til andet end våben. Ti minutter inden kampstart var arenaen nemlig stadig halvtom og vi var rimeligt forbavsede. Det var først godt inde i første "quarter" (1. Ud af 4 "halv"lege) at der begyndte at blive fyldt. Det samme oplevede vi tirsdag aften, endda i mere ekstrem grad, da vi var i Marlins Park og se Miami Marlins spille baseball mod et hold fra Washington. Folk vadede rundt, kom og gik og købte mad og drikkevarer under hele kampen, og vi var heller ikke de eneste der smuttede inden kampen var slut. Det var det for Miami, for vi satte kurs direkte fra Marlins Park mod det uvisse, og vores roadtrip er nu officielt i gang.