En roadtrip anekdote
Oprindeligt skulle vi af solidaritet med Madsen kun have 2 overnatninger i Vegas, fordi vi ikke regnede med, at han kunne komme ind nogle steder. Vi var dog så heldige, at vi undervejs på turen fandt ud af, at Madsens fødselsdag faktisk slet ikke er 4. november (4/11) som vi hele tiden har troet. Takket være amerikanernes omvendte datoopstilling var Madsens fødselsdag nemlig pludselig 11. april og ikke 4. november, og han blev dermed godt syv måneder ældre, således at det ikke længere var noget problem for ham at komme ind nogle steder, og så ku han tilmed købe omgange. Så tak, Hanne og Erik, fordi I besluttede jer for, at få et barn mere netop den dag I gjorde. Det var herligt. Derudover var vi foran vores tidsplan, så vi havde luft nok i skemaet til at kunne blive længere, så vi endte med at have 4 overnatninger i Vegas; 4 dage der kan læses om i vores tidligere blogindlæg omhandlende Vegas.
Efter de fire dage var det så tid til at komme videre i programmet, selvom det var en vemodig og delvist modvillig afsked; vi havde det sku godt i den suite. Men vores levere og måske mest af alt hotellets rengøringspersonale var nu en gang nok glade for, at vi smuttede.
Vi kørte fra Vegas med kurs mod Death Valley - en gold, men flot, og glohed nationalpark nordvest for Vegas, som vi gerne ville køre igennem. Efter Death Valley fortsatte vi nordpå i vores færden mod San Francisco. Da mørket så var faldet på og klokken nærmede sig 22.30 besluttede vi os for at gøre holdt for natten i en lille flække ved natonalparken Yosemite, som vi også ville se. Vi fandt et motel med en motelmutter, der, efter alt at dømme, nok ikke er vant til at få besøg af unge fremmede i klipklappere og shorts midt om natten, og slet ikke når temperaturen udenfor kun er 10 grader, for hun spurgte hvad vi skulle, og det var her, vi erfarede, at Yosemite parken, og ligeledes den vej, der skulle føre os gennem parken og til San Francisco hurtigst muligt, var lukket pga af 3-4 fod sne (1m+) Derudover kunne hun fortælle, at den eneste vej til San Francisco, som ikke var lukket, var en omvej på fire timer. Pis.
Vi besluttede os for at fortsætte, dels fordi motelmutteren ville have en bondegård for en overnatning, men også fordi vi stadig var langt fra San Francisco og gerne ville tilbagelægge nogle kilometer, så vi kunne nå SF tidligt den næstkommende dag. Vi aftalte derfor at køre til omkring midnat og så stoppe. Men før vi vidste af det befandt vi os på en meget smal, meget snørklet og visse steder meget stejl (over 10% stigning) bjergvej, og der lå sku ikke ligefrem nogle moteller. Efter over en times kørsel langs snedækkede bjergsider og med temperaturer omkring frysepunktet, nåede vi bjergtoppen i over tre kilometers højde. Det var rart, at det nu skulle gå nedad, for vi skulle hilse og sige, at en 3,6 liters V8'er ikke kører langt på literen op ad et bjerg, så når benzinmåleren nærmest styrtdykker mod venstre og asfaltvejen tilmed er eneste tegn på menneskelig tilstedeværelse på bjerget, fordrer det et vist spændingsniveau. Vi klarede dog turen ned og det endda næsten uden at bruge speederen, men vi stødte ikke på nogle moteller, der var åbne. Eller rettere, et af de mange vi stoppede ved, men det eneste der var åbent, kunne indlogere os for 130 dollar, det vil sige over det dobbelte af, hvad vi ellers har givet for en motelovernatning; det gad vi ikke, slet ikke, taget i betragtning, at vi kun ville kunne sove der i syv timer, inden vi skulle tjekke ud igen. Så vi fortsatte. Da vi omsider nåede noget, der mindede om en by, og vi igen havde fået internet (gyserfilms klicheen, hvor uheldige, nødstedte unge ikke kan få signal, er god nok; der er aldrig signal ude på landet i USA) fandt vi ud af, at vi kun var to en halv times kørsel fra San Francisco, så vi fandt, at det var smartere at køre resten af vejen med det samme og spare en motelovernatning. Den beslutning fortrød vi nok lidt, da vi, 16 timer efter vi havde forladt Vegas, ankom til vores hotel i SanFran, og vi måtte sande, at man rent faktisk skal tage det for gode varer, når hotellerne på deres hjemmeside skriver, at indtjekning først kan ske efter kl 15.
Endnu (med tryk på endnu) en fejlvurdering; dem har der efterhånden været mange af. Vi overlevede dog, omend vi var noget grillede, da vi gik i seng den aften, og San Francisco er en dejlig by, som I kan læse mere om I et kommende blogindlæg.