Profile
Blog
Photos
Videos
26. september 2009:
Tikals ruiner
Tikal var mayernes hovedby. Mayerne, som stadig eksisterer i Mexico og Guatemala, slog sig ned i Tikal i år 700 BC - så altså for 2700 år siden. Tikal blev valgt pga af regnskovens recourser som flint til våben, træer med mad samt dyr.
Jeg drog af sted kl 5 om morgenen, da vi derved ville have skoven for os selv. Desuden er temperaturen mere behagelig og om eftermiddagen regner det næsten altid.
Guiden havde arbejdet 20 år i skoven og vidste en del om bla naturmedicin, dyrelivet samt selvfølgelig mayernes historie. Noget af det han pointerede var myrernes evne til at organisere sig og det var meget sjovt at se dem arbejde tusindvis sammen.
Selv templerne var majestætiske. Imponerende at se dem stikke toppen op over regnskoven og høre hvordan børn er blevet ofret "for det bedre", kongernes magt og ceremonier og den præcision som mayaernes beregninger havde. De operede med mange forskellige kalendre, med stjernene og planeterne samt havde en evne til at bygge holdbare bygninger. Pyramidernes vægge presser sig mod hinanden og derved behaves holdbarheden. Desuden er templerne bygget i flere lag og selv antallet af trapper havde en betydning.
I øvrigt mener mayafolket at vi stammer fra majs. Majs har mange forskellige arter - som os. Majs er gode til at tilpasse sig - som os og desuden har majs og mennesker brug for hinanden, så på den måde fandt de frem til det.
Mayerne mener i øvrigt at jorden går under 21. dec. 2012 - vi får se...
Regnskoven rummede desuden en del dyr, men for det første gemmer de sig godt og for det andet camouflerer det sig fremragende, så det blev ikke det den store dyreoplevelse, men Tikal var fremragende.
- comments