Til Guatemala på et hængende hår

I lufthavnen i New York mod Guatemala blev gode råd dyre. Damen fortalte mig venligt men bestemt at eftersom jeg ikke havde en billet ud af Guatemala og ikke havde noget visum kunne jeg ikke komme ind i landet. Jeg kunne fornemme at jeg havde seriøse problemer og at charme ikke hjalp det mindste. De bedste hundeøjne blev fundet frem og jeg spurgte til mine muligheder. Damen, som viste sig at være boss i afdelingen forbarmede sig og gav sig til at søge efter en flybillet, som kunne refunderes så jeg kunne få pengene igen. Når jeg tænker nærmere over det var hun VIRKELIG flink for der var masser at lave, men hun søgte på en masse sider, ringede sågar til flere flyselskaber for til sidst t sælge mig en billet fra Guatemala til El Salvador, som jeg altså ikke vil benytte mig af, men refunderer.

Vel ankommet til Guatemala Citys lufthavn stod en ventende Victor fra et hostel og kørte Gary og jeg til "Dos Lunes". Guatemala City har et forfærdeligt rygte og Zona 1 (byen er delt ind i en masse zoner) skulle efter sigende være et af de farligste steder i Mellemamerika. Der bliver dræbt 12 personer om dagen i Guatemala City.Jeg havde faktisk en aftale inde i byen, men droppede det for i stedet at sove og for ikke at løbe nogen risiko. ALLE sagde, at man ikke skulle gå ud efter det blev mørkt.

Dagen efter gik turen mod Antigua, som mange til gengæld taler rigtig godt om. Antigua er en gammel by hvor koloniseringen ses tydeligt. Husene er små og farverige, gaderne er smalle og brostensbelagte og stemningen i byen virker autentisk og rolig. Antigua er utrolig smuk. Omringet af bjerge og vulkaner og med gadebilledets mange farver samt den gode stemning virker byen næsten uvirkelig.

Målet i Antigua er, udover at bestige en aktiv vulkan, at sætte mig på skolebænken for at lære spansk på begynderniveau.

Byen er faktisk kendt for deres spanskskoler, så konkurrencen er stor og det er købers marked - det benyttede jeg mig selvfølgelig af og har fundet en spanskskole som er en smule dyrere end andre skoler men som samtidig har et fantastisk ry og en masse aktiviter man kan benytte sig af. Der går i øjeblikket 35 elever på skolen, så der er også god mulighed for at socialisere sig.

Den oprindelige pris var 120 dollars pr uge for undervisning og 100 dollars for at bo i et studenthouse, men jeg fik det for 190 samlet samt gratis bøger og sparede endda 30 dollars som er et engangsbeløb man betaler når man begynder. For de 190 dollars pr uge får jeg eneundervisning 4 timer om dagen alle hverdage. Jeg får 3 måltider om dagen samt et privatværelse på et studenthouse, hvor de endda vasker ens tøj og gør rent på værelset. Det er bestemt en god aftale.

I går var første dag med spanskundervisning og jeg kan levende forestille mig hvordan det er at begynde i 0. klasse eller skifte fra en anden skole, for en smule spænding var der da i maven. Min lærer hedder Brenda og er virkelig sød, så det skal nok blive godt, men underligt at være på den anden side, men samtidig kan jeg lære en del af det også. 4 timers undervisning med Brenda, en lille lur, lektielæsning og salsaundervisning inden aftensmaden hvor jeg bor og et par øl på en lille bar i byen sammen med andre medstuderende - de fleste er amerikanere, men vældig flinke. Super mandag.

Skolen tilbyder også besøg på kaffeplantager, fodboldturneringer, international fodbold på storskærm, karaoke og happy hour, diverse ture samt en masse andre aktiviteter, men mere om det senere...

Spanskundervisning, ziplining og korruption

Efter en uge med spanskundervisning begynder jeg at forstå mere og mere, og ordforrådet er stødt stigende. Dog er det stadig for tidligt at kaste sig ud i indviklede konsersationer, men de mindre går fint. Ser frem til at kunne noget mere om et par uger, men det er stadig interessant og det er meget rart at bruge hovedet lidt.

I går tog en canadier, en englænder fra skolen og jeg op i regnskoven for at zipline. Det handler om at svæve højt oppe i luften med en relativ høj hastigheed, så det var med en vis nervøsitet jeg hoppede på vognen. Når "det flyvende tæppe" er for vildt, hvordan bliver det ikke at svæve 200 meter over jorden i kabler?

Vi blev kørt op i 20 min i den gammel dansk militærbil af snoede veje hvor man kiggede direkte ned i et stort hul langs den ene side. Eftersom vognen vaklede noget på de ujævne veje, havde jeg bestem mine sorte tanker.

Ziplining oversteg alle forventninger. Sikkerheden var i top og det var virkleig sjovt. Der var 6 lines, som zig-zaggede fra træ til træ mens de blev længere og længere og stejlere og stejlere. Det var lidt af et kick og jeg nåede faktisk at nyde den fantastiske udsigt, så det er ikke sidste gang.

Om aftenen var vi på bar. En vanvittig bar, hvor bartenderne stod på baren og hældte sprut ned i halsen på kunderne til bestemte sange. Til Tequila-sangen naturligvis tequila etc. Når man er vant til at gå i byen i DK er det sjovt at være et sted hvor der sker en masse uventede ting, som ovenstående, når en af medarbejderne headbanger på baren til en rocksang eller når gæsterne danser bordene. Desværre lukker barene i Guatemale kl 1, men vi fandt ud af at det har medført en verden af undergrundsefterfester, som godt er klar over at mange har lyst til at feste videre efter kl 1. En efterfest i Guatemala kunne fx foregå i gården på en nedlagt gård med bål i midten - rigtig hyggeligt og en afslappet stemning.

Efter festen mødte vi desværre også den mindre gode del af Centralamerika. To piger fra vores skole spurgte om vi ville fælge dem hjem, da der verserer en del historier om røverier og sågar voldtægter i nattetimerne, så det ville vi selvfølgelig gerne, men den engelske gut og jeg havde med det samme en dårlig fornemmelse. Folk kiggede mærkeligt opkring hjørnerne, en bil kørte langsomt op på siden af os og sagde noget, men "klimaks" var mødet med den lokale ordensmagt. Vi blev stoppet og politimanden fortalte de to piger, at de ikke måtte drikke på gaden. Desværre begyndte en af dem at modargumentere, hvilket han kvitterede med at tage sine håndjern frem og sige at hun ville blive anholdt hvis hun ikke betalte ca 80 danske kr. Det måtte hun så - men det foregik faktisk roligt, så der var ikke noget dramatik i det. Kendte ikke til begrebet "offentlige drikkepenge" før i går. Efterfølgende fulgte vi pigerne hjem, tog selv en taxi hjem og var mange oplevelser rigere...

Tirsdag skal jeg bestige en aktiv vulkan hvor man kommer helt tæt på lavaen - det bliver rigtig spændende. Ellers er planen at blive en Antigua i nogle uger, rejse rundt i Gualemala og videre mod Sydamerika, men der er noget tid til.

Pacaya - den aktive vulkan

At bestige en vulkan er spændende, men at bestige en aktiv vulkan og komme få meter fra flydende lava, må betegnes som vanvittig og virkelig spændende.Vulkanen ligger ca 1 times kørsel fra Antigua og tager ca 2 timer at bestige efter vi blev kørt noget af vejen. Trekket var ikke svært, men pga regntiden her var der glat hvilket var en mindre udfordring. På vej mod toppen skiftede vegetationen fra frodig regnskov til månelignende landskab pga skørknet lava samt den lave temperatur. Udsigten på vej op var utrolig. En aktiv vulkan foran os og bjerge og andre vulkaner på siderne. Samtidig befandt vi os i regnskoven omringet af sjældne træer, dyr samt en hel hær af heste, som kunne bruges som "taxi", hvis man løb tør for kræfter.

Vi stavede os igennem den størknede lava via kravleture på 3 år gammel lave og pludselig kunne man se det ryge fra sprækkerne. Det blev varmere og varmere og vi gik og hoppede over lange og store sprækker, hvor man kunne se de rødglødende masser under. Det var ret vildt. Længere oppe mødte synet af flydende lava os. Vi hoppede på den gamle lava, over sprækker mens der 3-4 meter foran os var ægte lava i bevægelse... Varmen var enorm og mine fødder begyndte at brænde, så jeg frygtede for om sålerne ville smelte. De holdt men lugten af brændt gummi fik man lige med. Efterfølgende fandt vi en sprække og arrangerede vores medbragte pinde med skumfiduser, ristede dem og spiste de bedste jeg nogensinde har smagt. Det kunne ligeså godt have været på en bålplads et sted i DK, men nu var det på flydende lave i Guatemala - hvilket oplevelse. Vejen hjem gik let. Ned af bakke, høj på oplevelsen og med bjerge, vulkaner, Guatemala City og regnskov som udsigt var det bare en stor fornøjelse...

Ellers går dagene med spanskundervisning, aktiviteter, café- og byture. Har ennda fundet min stamcafé hvor jeg tropper op hos Eric efter hver undervisningsdag - hvilket vil sige 12.05 da vi slutter kl 12. Hjemme i vores studenthouse er familiens 7-årige pige ikke til at stå for. Hun vil spille og lege hver dag, så det bliver der også fundet tid til. I går hørte jeg om noget frivilligt arbejde ikke langt fra Antigua, hvor man hjælper skildpadder med at finde gode udklækningssteder, så det vil jeg lige overveje de næste par dage.

I aften skal jeg på salsabaren "La Sala", som hver torsdag efter sigende er vanvittig. Folk danser på borderne, sprutten flyder og eneste regel er, at der ikke er nogle regler. Hasta Luego...

Musik i bjergene og en vanvittig mandag

I løbet af ugen havde vi hørt rygter om en "festival" ca 10 min fra Antigua. Vi tog chancen, men var noget skeptiske på vej op ad de snoede bjergveje. Hvor skulle de kunne afholde en "festival"? Vores skepsis blev gjort til skamme da vi kom op på bjerget. Lokale musikere spillede på de to scener til udsigten af bjergene, vulkanerne og lysene i byen. Vi fik festet hele aftenen og jeg mødte endda en sød dansk pige og med den udsigt kunne det ikke være bedre.

For at give jer et billede af en dag i Atigua kommer her et overblik over en dag, som udviklede sig noget anderledes end jeg havde forestillet mig da jeg stod op kl 7.

7.30-8.00: Morgenmad i huset med de andre medstuderende og familien. Vi får typisk frugt og små pandekager samt en kop lokal kaffe.

8.00-13.00: Undervisning med en indlagt pause fra 10-10.30, hvor vi går ned til de lokale damer (som er iklædt mayatøj) på den nærmeste plads og får en sandwich med kylling, avocado og picante til ca 4 dkk.

13.00-14.00: Frokost her i Guatemala er dagens største måltid. Vi får typisk kylling eller andet kød, ris, kartofler eller pasta med nogle grøntsager.

14.00-15.00: Afslapning på tagterrassen med den utrolige udsigt hvor jeg både læste og hørte lidt musik.

15.15-16.15: Ben, den engelske gut der bor i huset, og jeg dyrkede lidt motion i det lokale fittnesscenter for at holde formen nogenlunde.

17.00-18.00: Det var meningen at vi ville tage en times gratis salsaundervisning, men det blev aflyst så Ben og jeg spillede i stedet skak på terrassen. Det er 25 grader stort set året rundt, så det er altid udevejr.

18.00-19.00: Aftensmad på en cafe, som vi fandt på vejen. Antigua rummer så mange flotte bygninger og dette tilfældige sted viste sig at have udsigt over nogle ruiner. Samtidig gik solen ned, så det var ret flot.

19.00-21.00: En lokal bar viser film hver dag på storskærm, så vi så Slumdog Millionære og drak et par Gallos, som er en lokal øl. Det var sjovt at læse de spanske undertekster nu hvor jeg forstår mere og mere, men følte mig også som en lille dreng, hvor man ikke kan nå at læse det hele J.

21.00-?: Ben og jeg ser en del til et australsk par, som vi mødtes med på en irsk bar, som faktisk er ejet af en dansker. Antigua er på UNESCOS liste over bevaringsværdige steder, så selv en irsk bar er mayaautentisk og alt andet end mørkegrøn og dunkel. Hver mandag afholder Reilleys, som baren hedder, air guitar-konkurrence! Det foregår på den måde at hver deltager får 30 sek. på baren til at spille luftguitar. I går var det til "Paradise City" og med en del cuba libres i blodet tog jeg udfordringen, hoppede op på baren og forsøgte efter bedste evne at give max gas... Desværre gik 1. pladsen og en flaske rom til en anden, men det var sjovt og deltagerne var både unge og gamle, mænd og kvinder. Senere gik personalet amok og hældte tiquila ned i halsen på dem som havde lyst til "The Tequila Song" - den fra "Husk lige tandbørsten". Regningen lød på ca 400 dkk for 4 personer, som i snit drak 7-8 drinks - det er utroligt. 3 pizzaslices på vej hjem og en utrolig mandag var slut...

I dag tager jeg det roligt og har intentioner om at studere lidt ekstra spansk for i morgen skal vi på bar og høre en af musikerne fra "Buena Vista Social Club", som spiller der hver onsdag.

Torsdag tager Ben og jeg til Lake Atilan i 4 dage - nogle kalder det for "verdens smukkeste sø", for at slappe af, ro kajak, læse, nyde udsigten og roen. Desuden har jeg planer om at paraglide - tror det vil være et flot sted at debutere som "fugl".

Lago de Atitlan og model i Guatemala:

Lago de Atitlan er efter sigende verdens flotteste sø. Det er sikkert folk fra Guatemala som siger det, men det VAR virkelig smukt. Regnskov, vand, bjerge og vulkaner forenet et sted. Det var en utrolig udsigt at vågne til.

Jeg tog dertil i sidste weekend og brugte tiden til at slappe af, ro kajak og feste en smule. At ro kajak i en sø omringet af denne enestående natur var virkelig godt og nærmest surrealistisk. Desuden kunne jeg ikke stå for tilbuddet om at zipline igen - det var væsentligt billigere end sidste gang, der var flere kabler og de var endda længere. Den længste var over 300 m, hvor vi var over regnskoven med udsigt over søen. Jeg gjorde alt for at nyde hvert eneste sekund.

Og så til det modelting.

Det gode ved at være det samme sted i længere tid er, at man lærer de lokale at kende. Ben og jeg tager forbi en lille cafe hver dag efter skole. En af de andre stamkunder, en kvinde som ejer en tøjbutik i byen, spurgte om Ben og jeg ville være model for hende. For at gøre en lang historie kort sagde vi ja, men fik ikke andet information end at vi skulle møde på cafeen i torsdags. ikke noget med hvor det var, hvem det var for eller om vi skulle være barberet osv. Det hele virkede meget tilfældigt, men piben fik en anden lyd da vi dukkede op. Der var mig, den enkelske fyr og to kvindelige modeller og vi skulle deltage i en tv-optagelse om efterårets mode i Guatemala. Der var ca 15 personer der arbejdede på "settet" så det var lidt af en overraskelse. Har aldrig haft make-up på før...

Det var faktisk sjovt og studieværten er værd at tjekke ud på: www.lexcargo.com. I kan se billederne i albummet her.

Ellers er jeg flyttet og bor nu hos en lokal familie. De er virklig søde og jeg blev modtaget med et stort kus af en 80 årig dame da jeg bankede på. Familien er virkelig stor og jeg ser nye mennesker hver dag i huset, men fælles for dem alle er en utrolig gæstfrihed.

En lille anekdote er at jeg formåede at blive klippet for 12 Dkk. Ved ikke om han var uddannet og det gik pænt stærkt men prisen i sig selv er sjov.

Antigua er også:

·Et sted hvor man fx holder skildpadder eller papegøjer som kæledyr.

·Et sted hvor en politimand (før korruption) tjener ca. 1800 Dkk om måneden. En skolelærer tjener lidt mindre og bliver desuden trukket i løn hvis en studerende ikke dukker op eller er syg!

·Et sted hvor de siger det er vinter i juli, august, september på trods den geografiske placering nord for ækvator, da det er regntid. Om "vinteren" gror planterne desuden meget mens det om sommeren er for tørt.

·Et sted hvor børn sælger kokain på gaden - dog gemt bag det påskud at ville pudse dine sko.

·Et sted hvor man bl.a. siger "gracias" mindst 10 gange om dagen - høfligheden er helt i top.

·Et sted hvor forældrene ikke stiller krav til skolen og lærerne, da de er tilfredse med muligheden for fast skolegang.

·Et sted hvor man har en bestemt politienhed (turistpolitiet), som skal sørge for at turisterne ikke føler sig bange.

·Et sted der har en rygepolitik svarende til den danske.

·Et sted hvor man som pige ikke går på gaden alene efter mørkets frembrud i frygt for voldtægt og hvor man som fyr undgår pladserne i frygt for at blive berøvet.

·Et sted hvor butikkernes kreativitet i forsøget på at lokke kunder til et stor. Fx vises der film på den lokale bagelcafe.

8. september 2009:

Jeg er skiftet spanskskole for at intensivere det hele en smule og for at prøve en anden lærer. Min nye lærer, en kvinde i 40erne, er i øvrigt rimelig stærk i fodbold, så vi havde en snak på omkring en time om emnet. Fx spurgte hun til hvorfor Eto forlod Barca (som hun kalder dem) - sådan en undervisning er lige mig.

Der er også sket et sceneskift på boligfronten. Bor hos en familie, hvor man for at komme "hjem" skal igennem en butik, som er en kombination af en kiosk og et sted hvor de bager små pandekager. Interessant og meget autentisk. Og som alle andre her i Guatemala er de virkelig søde.

I aften er der danskeraften på Kafka - 17 danske piger rejser sammen, så det skal nok blive hyggeligt.

14. september 2009

Kaffeplantage, strømmende lava samt Guatamalas uafhængighed:

Guatemala er storleverandør af kaffe til det meste af verden. Kaffebønnen blev opdaget i Etiopien da nogle geder spiste bønnerne og ikke kunne falde i søvn - siden blev kaffebønnen udviklet til det vi kender i dag. En af de overraskende oplevelser jeg fik med fra plantagen var, at jo mere bønnerne bliver opvarmet desto mindre koffein er der i kaffen. Det betyder bla at der ikke er specielt meget kofein i en espresso, så det er desværre ikke en opfrisker som mange tror.

En gruppe fra min tidligere spanskskole besluttede sig for at tage til Pacaya (den aktive vulkan jeg har beskrevet tidligere). Det er muligt at overnatte ved vulkanen og derved se det hele om aftenen. Det valgte jeg selvom jeg havde været det. Og det var et godt valg. Ruten derop var anderledes og oplevelsen var noget helt andet. Denne gang gik vi på skranter, hvor det gik direkte ned på begge sider og så floder af lava ca 100 m fra os. Det regnede helt vildt da vi begyndte opstigningen og tågen var så massiv at man nærmest ikke kunne se. Nogle steder var der knust lava på stejle skranter, som man kunne hoppe ned af - lidt som at stå på ski - det var sjovt og der gik selvfølgelig konkurrence i det. Da vi kom til floderne af lave tørrede tøjet og oplevelsen var utrolig. At høre lavaen samt at se den bevæge sig ned af vulkanen var en meget stor oplevelse. Jeg kunne have siddet der hele natten og iagttaget bevægelsen. Det var alt i alt en totaloplevelse.

I morgen, den 15. september, fejrer Guatemala deres uafhængighed. I de sidste par uger er der blevet pyntet op, børnene har øvet optoge i gaderne og det er tydeligt at denne dag er speciel. Vi har fri fra skole af samme grund og byen er klædt i blå og hvide farver. Det bliver sjovt at se hvordan dagen fejres.

Efter 5 uger med spanskundervisning er det tid til at tage videre i næste uge. Jeg vil rejse mere i Guatemala før turen går mod Sydamerika, som jeg forventer mig meget af.