Phillippinerne er PARADISE "når det er solskinvejr" !!!.. Det er de ord der kommer frem når vi tænker tilbage på den fantastiske måned vi tilbragte i dette vidunderlige land. Vi havde set frem til en afslappende og anderledes måned, så vi var spændte da vi sad i flyveren fra kolde Kina og mod alle de tusinde små øer. I flyveren skulle vi dog lige, endnu en gang mindes om hvor dårlige de er til engelsk i Kina, da der på redningsblanketten stod "flotation pillow" som betyder aktiehandlende pude. Hehe. Vi fløj med det største kinesiske flyveselskab og der er sikkert den samme fejl i alle flyvene.

Jul og nytår skulle fejres på Philippinerne, så vi havde allerede hjemmefra besluttet at det skulle være "vores hellige sted", hvor vi ikke skulle "tænke" for meget på alt det praktiske. Vi havde derfor booket hoteller hjemmefra og vidste hvor vi skulle hen, da vi ankom til Manila. Da vi er garvede backpackere overnattede vi i lufthavnen, fordi flyet alligevel afgik tidligt om morgenen. Paradiset startede ikke som forventet, da flyet blev aflyst og vi fik meget ekstra ventetid i lufthavnen. Efter MEGET ekstra transporttid (anden lufthavn, bustur og bådtur) ankom vi endelig til Boracay! Hotellet var lige som forventet, luksus og kun et stenkast fra stranden, som vi også kunne se fra vores seng.

Øen var fuldstændig som på et postkort, den lækre white beach, det asur blå hav og ikke mindst strandpromonaden hvor der var rigtig hyggeligt om dagen og gang i den med fest om aftenen - det perfekte sted at holde jul!. Vi havde ikke været der i mange dage før vi begge to lå syge med dårlig mave, og var derfor nødsaget til at tilbringe flere dage i sengen - der var dog stort fladskærmstv, med massere af gode amerikanske serier, som vi også følger med i derhjemme.
Julen som normalt bliver tilbragt sammen med dem man holder af, blev desværre tilbragt i sengen - dog med et lille glimt af julestemningen hjemmefra over skype. Det regnede endda juleaften!! Så juleaften blev ikke noget specielt for os og vi besluttede at "holde juleaften" en anden dag, når vi havde fået det bedre. Vi nåede dog en lille drink i vandkanten på White beach, hvilket også var en fantastisk afslutning på en ellers grå og trist dag.
Aftenen kom endelig hvor vi fik det bedre og havde derfor mulighed for at gå ud og spise noget god mad og feste lidt, hvor vi også mødte en masse nye mennesker fra forskellige lande.

Den næste ø var også planlagt, da det var her vi skulle holde nytår. Palawan blev næste stop og det er en tid vi aldrig glemmer. Vi havde læst i vores rejsebog at det skulle være et turistpræget sted, vi skulle bo - så vi regnede med at der ville være gang i den til nytår. Vi ankom til Puorto Prinsessa lufthavn og skulle derfra til Port Barton, som var noget af en tur!! Det var mørkt og vi kørte i 4 timer af en grusvej, hvor chaufføren var ude flere gange for at skubbe bilen fri af mudder.
Da vi endelig ankom til Port Barton var vi lettede over at nå frem i live, og spændte på hvor vi var endt. Vi boede i vores egen lille cottage, som lå på stranden omgivet af smuk natur. Vi kunne dog ikke se det da vi ankom, da der kun er elektricitet i et bestemt tidsrum - det havde vi det meget sjov med, specielt nytårs aften.
Bogen havde ikke helt ret, da vi boede i en øde by som IKKE var turistpræget og der kun var 5 restauranter. I dagene op til nytår var vejret desværre igen dårligt, så vi tilbragte tiden med at gå nogle ture og ligge i hængekøjen på stranden og læse en bog. Selvom der ikke var så meget liv, var der en helt ubeskrivelig ro og fred som gav en afstand til verden uden for. Planen var at tage dykkercerfitikat her. Men da der kun var 1 dykkerinstruktør i byen og hun var en rimelig underlig type og ikke et par hænder vi ville ligge vores liv i under vandet, valgte vi at gøre det et andet sted.

Juleaften blev ikke den bedste, så derfor ville vi virkelig gøre nytårs dag og aften minderig. Vi startede dagen med en øhoppetur. Solen skinnede endelig, juuhuuu!!! Så vi var sikre på at det ville blive en fantastisk dag. Vi sejlede i en lille båd rundt til de forskellige øer, snorklede på koralrevene og spiste grillet tun over bål. Det var en super hyggelig tur og vi fik endelig lidt sol på vores meget hvide kroppe. ;) Om aftenen spiste vi på en lækker restaurant på stranden hvor vi fik buffet og en længe ventet brownie til dessert - en lille savnet lækkerbisken. Da det ikke ligefrem var et turiststed hvor der fandtes diskoteker og barer blev årsskiftet fejret på stranden med bål og MEGET lidt fyrværkeri sammen med de lokale. Det var en meget anderledes, men en fantastisk nytårsaften, som vi aldrig glemmer.
Efter nok tid i ingenmandsland, skulle vi videre til Sabang og Puorto Prinsessa. Vi vidste at vi skulle med en båd(da det havde regnet for meget til at køre på vejen) og det blev en bådtur vi sent glemmer. Vi var os to og en tredje turist i en LILLE træbåd, med bølger skvulpene ind over båden og en presenning over os til at holde det værste vand ude. Vi nåede dog til Sabang med livet i behold, hvor vi gjorde et lille stop for at se den underjordiske flod og derefter den sikre vej med bilen til Puorto Prinsessa. Der er ikke nogle ordentlig strande i Puorto Prinsessa, derfor tog vi på en øhoppetur for at komme ud at snorkle og få noget sol. Der var øer med det hvideste sand og andre med små landsbyer og lokalbefolkning, det var spændende at gå rundt og se hvordan de levede deres liv.

En ting vi husker specielt fra Puorto Prinsessa var vores besøg i en straffe koloni. Det er en koloni som amerikanerne har opført, hvor der er bygget en landsby specielt til fangerne, så de kan leve et "normalt" liv med deres familie. Det er ikke et sted der kommer så mange turister, men vi besluttede os for at tage derud alligevel. Vi vidste på forhånd at de fleste havde mord eller lignende på samvittigheden, det var derfor lidt underligt at gå rundt og hilse på de forskellige fangere, som gik frit rundt. Fangerne var synlige når de var ude, de var markeret med forskellige t-shirts efter hvor modbydelige deres forbrydelser havde været. Der var et rigtig fængsel i midten af kolonien, hvor dem der havde begået forbrydelser inde i kolonien sad. Det var en meget bizar oplevelse at gå forbi et hegn hvor fangerne sad som aber og stak hånden ud efter os, i håb om at vi ville give dem cigaretter eller lign.. Det var meget syrealistisk, men alligevel en oplevelse som har sat sine spor. Det er helt sikkert det vi vil huske Puorto Prinsessa for, som egentlig kun var et mellemstop videre til Malapascua.

Malapascua er en lille ø, og når vi siger lille, mener vi lille - den var kun 3 km lang og 1 km bred. Det var igen noget af en udfordring at komme ud til denne lille paradis ø. Først med fly, så med bus også med en endnu en lille farlig bådtur inden vi nåede til øen, som forresten ikke har hæveautomater - som kostede os 1000 pesos for at komme tilbage igen, for at hæve penge. Øen er meget kendt blandt dykkere da der er hammer -og ræve hajer og havskildpadder, så vi skulle selvfølgelig tage vores dykkercertifikat her. Vi startede ud med at prøvedyk, for at se om det egentlig var noget for os. Det var ikke noget for Michelle men Christine elskede det, sa derfor indgik vi en deal om at vi tog teori og nogle snorkel øvelser sammen også tog Christine dykkene med instruktøren Toto. Det var et fantastisk koralrev og livet under vandet er en meget fascinerende verden, hvor tanker og bekymringer flyver væk og man føler at man er et helt andet sted.

Vi havde nogle rigtig hyggelige dage, dog med meget dårligt vejr men med massere af dykning, afslapning og god mad på øens lækre restauranter, som vi vidste at vi skulle nyde inden turen gik videre til Australien, hvor alting er dobbelt så dyrt.(send flere penge;) )

Philippinerne er et sted hvor det tager laaaaang tid at komme fra det ene sted til det andet, så derfor var vi nødt til at tage mod Manila 2 dage før vi skulle rejse til Australien. Efter at have været med en bus i 5 timer stod det på shopping i et stort shoppingcenter, hvor ALT skulle købes inden vi skulle videre til dyre Australien. Natten valgte vi at tilbringe i lufthavnen da vi troede vi kunne komme ind, men det var ikke muligt at komme ind i lufthavnen før 2 timer før ens fly afgik. Derfor slog vi os ned på vores rygsækposer og tog natbrillerne på, for at sove et par timer. Godnat!

Alt i alt har Philippinerne været vidunderligt, på trods af vejret. Vi har oplevet en god blanding af paradis og fattig befolkning. Befolkning kan snakke engelsk og er simpelthen så glade hele tiden, lige meget om de er rige eller fattige, så holder de altid humøret højt. Man føler sig altid rigtig velkommen og alle er venlige og imødekomne. Selvom vi var syge og ikke havde de vante omgivelser, kunne man ikke have været et bedre sted til jul og nytår.

Det er helt sikkert et sted vi SKAL tilbage til igen, vi har kun set en brøkdel og kan ikke vente med at komme tilbage og udforske mere.

- Michelle og Christine