Heej alle

Så er det vist vi på tide at vi viser vi er live! - men det er altså ikke kun vores skyld at i ikke har hørt fra os. (vi har ikke kunne logge på Kilroy i lang tid nu)

Vi starter lige med at spole tiden ca 50 dage tilbage, til da vi forlod Hanoi med toget mod Hong Kong i Kina. Da vi gerne ville se en anden del af Kina end kun de populære rejsemål, valgte vi at gøre små stop på vej mod Hong Kong. Første stop var i Nanning, hvor den første udfordring allerede var på stationen, da vi skulle bestille billetter videre. Billethallen var fyldt med mennesker der agressivt pressede på for at komme frem i "køen", vi fandt her ud af at der ikke rigtig er noget der hedder køkultur i Kina. Da vi som de eneste 2 hvide og lyshåret piger med kæmpe rygsække endelig nået frem til lugen, var det engelske meget begrænset og det var derfor meget besværligt at forklare hvor vi ville have en billet til.

Vi ville blive et par dage i Nanning, så vi skulle finde et hotel at bo på. Det troede vi ville være nemt nok, men der tog vi fejl! Gadebilledet var fuldt med kinesiske tegn og ingen skilte med "HOTEL". Da det ikke var muligt at spørge om hjælp (da engelsk ikke er et sprog i Kina) var den eneste mulighed at tage rygsækken på og gå byen igennem og gætte på hvilke tegn der betød hotel. Heldigvis havde vi miniparløren med hjemmefra, som viste sig at være vores redningsmand på hele Kinaturen. Efter MEGET søgen fandt vi et hotel og havde nogle hyggelige dage i Nanning.

Sproget skulle igen vise sig at være en hindring da vi skulle videre mod Hong Kong. Vi besluttede os derfor for at tage direkte til Hong Kong, da det var det eneste vi kunne klare med miniparløren. Vi fortrød dog ikke at have taget direkte videre, da vi nød alle dagene i Hong Kong. Hong Kong er en fantastisk by med masser af liv, hyggelig parker, smågader og kæmpe skyskraberer.

Vi brugte lang tid på bare at gå rundt i gaderne og kigge på alle de fine kjoler og stilletter som vi savner hjemmefra og ikke kan have med i rygsækken.

Hong Kong er delt lidt op i to, Knowloon Island og Hong Kong Island. Vi boede på Knowloon Island i en af de store 13. etagers mansions fyldt med hoteller. En af dagene tog vi en lille sejltur over vandet til Hong Kong Island, som var den mere business præget og rigere del af Hong Kong. Her finder man også det højeste punkt, Victoria Peak, hvor man efter en tur med en gammeldags sporvogn finder en fantastisk udsigt over hele Hong Kong. Inden vi tog derop begav vi os ud for at finde den højeste skyskraber, som vi selvfølgelig også ville ind i. Det viste sig dog at være en lidt finere kontorbygning, men det skulle ikke hindre os i at komme op til toppen. Så vi børstede lige tøjet af for det værste skidt, rettede på håret og gik i ind i vores fine Teva vandresandaler. Vi mødte mange jakkesætklædte businessfolk, men kastede lyshårpigekortet, smilede og løb ind i elevatoren og op til 86. etage. Udsigten var helt igen fantastisk, som vi stod der på toppen af skyskraberen.

Selvom vi havde nogle vidunderlige og sjove dage i Hong Kong, var det ikke lutter lagkage, da vi havde lidt visum problemer der skulle løses inden vi kunne komme tilbage til det rigtige Kina igen. Fordi selvom Hong Kong og Kina (efter vores mening) er ET LAND, skal man "stemples" ud og ind, igennem pas- og visum kontrol i både Kina og Hong Kong !! Vi synes det er et vildt latterligt system, men vi måtte bare betale ved kasse 1 og få os et nyt visum. Det var MEGET dyrt og "vi troede" at budgettet var stramt nok i forvejen. Alle dagene i Hong Kong sparede vi så meget at nudler i mealkittet blev en nødvendighed flere gange, for at holde budgettet. Vi fandt dog ud af (først da vi var ankommet til Beijing) at vi havde regnet med en forkert kurs og havde regnet alting til at være dobbelt så dyrt end det egentlig havde været. FLOT !! :P - Men det havde ingen indflydelse på vores opfattelse af vidunderlige Hong Kong og vi ved nu at vi sagtens kan leve på en sten samtidig med at vi har det sjovt :)

Da vi skulle videre mod Beijing, skulle vi jo lige igennem den skide paskontrol en gang til, som selvfølgelig ikke var åbent endnu. Endnu en gang stod vi i kø, med en stor flok kinesere som ikke kendte noget som helst til køkultur. Vi forstod ikke hvorfor det var så vigtigt at stå først i køen, og jokede med at de nok ville løbe om kap, for at komme først over grænsen. Da de endelig fjernede spærringen, blev vi løbet ned af alle kineserene med vogne som kæmpede om at komme først over grænsen. Vi var flade af grin og forstår det stadig ikke. Efter 1 min var alle væk og vi kunne gå stille og roligt igennem :)

Så gik turen til Beijing og allerede da vi forlod lufthaven blev vi mødt af den bidende kulde. Selvom vi havde prøvet at forberede os mentalt på kulden, var det alligevel noget koldere end forventet. Allerede her blev vi enige om, hurtigst muligt at finde hue og vanter for at kunne overleve.

Vi fandt et hyggeligt og rent hostel, som på grund af kulde og sygdom blev vores hjem de 10 dage vi var i Beijing.

Gadebilledet i Beijing var meget præget af det kolde vejr, og mange gadebutikker var gemt væk under plastikforhæng for at holde kulden uden. Det var derfor ret svært at finde for eksempel supermarkeder og diverse butikker.

Selvom vi var i hovedstaden var sproget stadig en hindring, og da vi ikke har lyst til at spise hund, kyllingefødder eller griseøre, var det svært at finde nogle lokale spisesteder hvor vi vidste hvad vi ville putte i munden.

I Beijing var vi i den forbudte by. Her følte vi os igen lidt udenfor, som de eneste lyshåret i billedet. Den forbudte by var en god historisk oplevelse og vi havde en hyggelig dag. Beijing er en nem by at komme rundt i da den offentlige transport fungerer rigtig godt og har du en seddel med de kinesiske tegn i lommen, kan du komme hvor hen du vil for kun 1 yang (ca. 15 øre) og det benyttede vi os meget af.

Noget specielt ved Kina som vi lagde meget mærke til, var at alle spyttede over det hele, og ikke bare et lille spyt, men en ordentlig snotter !! De gjorde de overalt, i bussen, på gaden og på restauranterne. Selvom vi synes det er klamt, gør de det for helbredets skyld, da de tror at det betyder renlighed og holder en fra at blive syg.

Med 3 par bukser, 4 bluser, hue og vanter begav vi os ud til den kinesiske mur. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men termometeret viste stadig minusgrader. Vi ankom til Badaling, som er et de mest berømte steder på muren. Vi gik heeeele den lange vej op til toppen af murstykket og tog en svævebane ned :b Der var noget magisk over at være et sted, som er så kendt hele verden over og som har betydet så meget for et land som Kina. Turen var lang og hård, men det hele værd, da vi holdte mange stop undervejrs for at se på den skønne udsigt og på alle de fine tegn der var blevet graveret i muren igennem tiden.

Efter at have været på den kinesiske mur var det tid til et andet højdepunkt som Beijing er stolt af - den olympiske by. Kina har ofret ufattelig mange penge på dette OL. Der er endda blevet lavet en hel ny metro linje. Når man står ud af metroen møder man en hel lille by, som godt nok er ret øde nu, men det var fantastisk at se dette lille afgrænset område hvor der er blevet lagt så mange penge i de små detaljer. På denne store plads var der pyntet op til jul hvor The Birdnest og the Watercube var det mest fremtrædende. Det er helt klart nogle specielle tanker der har stået bag designet, men det ser vildt godt ud og specielt i mørke, hvor det er oplyst.

Flere af vores dage i Beijing gik med at være halv syge, så varm kakao på Mc. Donalds og tomatsuppe i mealkittet hjalp os med at blive raske, så vi var klar til at komme til Filippinerne.

Kina har været en stor oplevelse og det har været spændende at se hvor stor forskel der egentlig er fra Hong Kong til resten af Kina. Deres meget anderledes kultur gør at kineserne lever i deres egen lille verden og hverken snakker engelsk eller er bevidste om at der en hel verdensdel der ser anderledes ud end hvad de selv gør. Men vi har haft mange sjove og nye oplevelser her, som man helt sikkert kun kan opleve i Kina.

Vi håber alt står godt til derhjemme..

Knus OS