Da det efterhånden er et stykke tid siden at der sidste skete noget på min blog, tænkte jeg at det nok var på tide at jeg fik opdateret den igen. Det er egentlig ikke fordi lysten til at skrive er forsvundet, men nærmere energien og overskudet der har manglet. Vi har nogle ret lange dage, og når man kommer hjem er der enten noget på¨programmet eller også har man mest af alt bare lyst til at stene.

Jeg vil dog alligevel i en af mine stunder af friskhed, skrive et lille indlæg om hvordan en normal hverdag ser ud for mig hernede, for dem der har interesse :) Ellers bare stop her...

Vi møder normalt først klokken 9.00, hvilket er guld værd, da vi pt. tager alt den søvn vi kan komme i nærheden af. Vi bor cirka 20 minutters gang fra børnehaven, men hvis man tager en cykel-taxa tager det cirka 10 minutter, hvilket bliver hæftigt benyttet. Det koster 5 RMB (cirka 4 kr) at tilbagelægge den distance, og selvom cykel-taxaen tydeligvis ikke er bygget til tre voksne mænd fra Danmark (Jeg er overraskende høj og bred i forhold til kineserne, mere om det i et senere blogindlæg..), er det en fin lille tur. Vi har dog også fået et par "cykler" af skolen, hvilket jeg benytter mig af en gang imellem, men de er så latterligt ringe at det næsten ikke kan betale sig taget taxa-beløbet i betragtning.. Den har et gear (hvad der svarer til 1. gear, vil jeg tro) + nogle meget, meget ringe bremser, og så er den beregnet til en meget lille kineser, svarende til et barn i 8-9 års alderen i DK + for slet ikke at tale om den vanvittige traffik hernede...

Anyways... Cirka kl 9.10-9.50 efter børnene har spist morgenmad står vi for noget de kalder "Circle Time". Som navnet signalerer sidder børnene med pædagogerne og mig i en rundkreds, hvorefter de gennemgår nogle ret strikse rutiner + dagens emne. Blandt andet, dagens vejr, kalenderen og hvor mange små børn de er. Mine tanker om børnehaven, børneopdragelsen og pædagogiken her i Kina skal jeg nok komme ind på en anden gang, regner med at skrive et indlæg om dette. Der sker i hvert fald nogle ting som godt kunne få det danske folk til at rynke lidt på næsen...

Derefter har de cirka 1 times "Center time", hvilket er en masse aktiviteter fordelt i 4-5 centrer, hvor eleverne enten kan sidde og læse, lege med blokke, tegne eller hvad der nu lige er på programmet. Min rolle i denne del er sån lidt en blandet landhandel. Nogen ganger sidder jeg bare og leger lidt med børnene der hvor jeg har lyst, og andre gange styrer jeg en aktivitet, f.eks. i "language center", da mage af pædagogerne er pænt ringe til engelsk. De snakker som maksimum det de selv kalder "Chinglish" (Chinese + English), hvilket godt kan være noget af en mundfuld at forstå til tider. F.eks. ville en af pædagogerne fortælle mig at de havde mistet deres curriculum, og det eneste hun blev ved med at sige var: "helper, helper!" Værsgo'...

Når det "faglige" er overstået har børnene fri leg udenfor på nogle legepladser der ville gøre selv de danske børnehaver misundelige. Det kan godt være de er glade for disciplin i kinesiske børnehaver, men børnene får squ også lov at slå sig løs når de har muligheden for det. Når børnene er godt brugte, hopper de indenfor igen, hvor de skal have noget middagsmad, og hvis tiden er til det; en lille historie på engelsk fra undertegnede.

Derefter står den på middagslur, hvilket er vores middagspause, hvor vi som regel går hjem til lejligheden og enten spiller lidt spil, eller tager os en middagslur.... Emil går som regel altid ind og sover, hvilket er meget godt da han godt kan blive noget cranky om aftenen hvis han ikke har fået sin lur ;)

Klokken 14.30 går det løs på skolen igen, og børnene skal have deres circle time kl 14.50. Derefter er der dog ingen center time, men outside time på legepladsen. Så spises der, og cirka kl 16.30 har vi fri. Så selvom vi reelt ikke har arbejdet mere end 5 timer, føles den 2.30 times pause midt på dagen ikke som en reel pause, men man føler sig derimod bombet som om man har været på fra kl 9-17.

Dagen slutter dog langt fra der... Mandag - onsdag - fredag aften fra kl 18.00-19.10 (og lørdag morgen) har Emil og jeg aftenskoleklasser, hvor vi underviser 8-9 årige på tre forskellige niveauer. Jeg har heldigvis de bedre elever, hvilket gør at man rent faktisk kan have nogle små samtaler med nogle af dem.

Derefter har vi fri, og skal til at have en gang aftensmad. Vi har fundet en markedspladsgade med en masse boder som sælger forskellige typer mad, nudler, wraps, pitaer, dumplings etc etc. Det er latterligt billigt at spise hernede og for en tyver kan man leve som konger, og for en 5'er kan man snildt blive mæt. Cirka klokken otte er man hjemme i lejligheden, og har mest af alt lyst til at spise og gå i seng. Rutinerne er dog ved at være på plads, så det er blevet klart bedre med trætheden på det seneste, så man også kan få lidt ud af aftenerne. Kan dog godt mærke at jeg mangler en 2-dagesweekend (gerne en hvor man heller ikke har tømmermænd om søndagen.......) da det reelt på grund af aftenklasserne føles som om man har en 6-dages arbejdsuge. Heldigvis kommer der snart en 7-dages ferie i starten af oktober, hvor vi kan få stenet lidt og måske få en tur ind til Chengdu i et par dage.

Hvis jeg kan tage mig sammen kommer der nok endnu et blogindlæg inden alt for længe om et eller andet, evt. maden eller gadebilledet generelt.

Ses.!