Hej hej derhjemme!

I dag begynder hjemturen for alvor, med slutdestination i selveste rugbrødens land. Danmark! Men før vi bliver alt for ekstatiske over at gense vores kære rugbrød, og såmænd også vores kære familier og venner, så tager vi lige et blik tilbage på Koh Phi Phi.

Vi ankom den 20. til den flotte ø Koh Phi Phi. På forhånd havde vi rimelig store forventninger til dette paradis, da vi af flere var blevet fortalt at dette var Ø'ÉN, i det Andamanske farvand. Med sveden dryppende af os (næsten mere end sædvanlig) gik vi turen langs stranden, mod vores resort. Da vi ankom til den lille junglehave helt ud til stranden, blev vi overvældet af måden hvorpå vi blev taget imod. Vi skjulte vidst ikke vores træthed særligt overbevisende, så med det samme hjalp resort-folkene os af med de store tasker og trak to kolde vand ud af køleskabet! De måtte have været tankelæsere siden de vidste lige præcis hvad vi ønskede os mest. Vi fik en lille passende bungalow (med A/C), hvor vi fra vores hævede terrasse kunne se stranden og det tyrkisblå vand, gennem de små palmer og buske der stod i midten af det lille resortsted. Vi brugte det første af dagen på at kigge rundt på øen, og se nærmere på de tonsvis af små boder, der kunne tilbyde et spektrum af varer fra solbriller til friske krabber. Vi fik blandt andet købt nogle danske bøger fra en lille boghandler, så vi ikke ville rende tør for læsestof. Da tiden begyndte at flyve hurtigt afsted, tog vi hjemad til et bad og en kold øl, før vi igen tog ud for at få noget aftensmad. Bagefter gik vi ud for at få nogle drinks, hvor vi mødte Veronica og Casper, to af dem vi var på jungletur med i Umphang. Vi hyggede os meget og havde en rigtig god aften.

Næste dag blev der sovet dejligt længe, før vi indvigede stranden efter middag. På stranden, der lå 15 meter væk fra vores bungalow, fik vi slappet godt og grundigt af ved det flotte sceneri, og Søs fik taget en masse sol. Efterhånden som dagen gik, tog vi ud om aftenen for at finde en restaurant som Veronica og Casper havde anbefalet os, men da det ikke lykkedes os, fandt vi et andet hyggeligt sted med livemusik, hvor vi fik aftensmad. Efter en portion is fra en italiensk isbod som dessert, drog vi derefter tilbage til bungalowen for at indhente et par timers søvn.

Da vi stod op næste morgen var det igen med udsigt til at nyde den flotte strand, der dog mens det er lavvande, ikke ser særlig flot eller tiltrængende ud. Men da vi kunne ligge på sandet lige foran vores egen resort, holdte det os på ingen måde væk fra vandkanten. Beviset på vores totalitære afslapning er at vi nu tilsammen har fået læst 5 bøger, og begge er igang med den næste! Vi bestilte bådbilletter retur fra Phi Phi og en oplevelsestur til dagen efter, og om aftenen spiste vi nok engang på restaurant.

Med selvindkøbt mælkemorgenmad på terrassen, stod vi op til endnu en herlig solskinsdag (de har vel ikke andet hernede?). Med lidt solbadning og middagsmad, blev det eftermiddag, og det blev tid til at tage på oplevelsesturen vi havde bestilt. Vi blev ført til en long tail boat, hvor vi var cirka 12 personer med. Vi fulgtes også med en anden båd med yderligere 12 personer. Vi startede ud med gyngende at sno os igennem al den vilde bådtrafik, ud mod en klippeside, hvor man kunne springe ud fra (hvis ellers man havde lyst). Det tog os ikke lang tid at afgøre, at vi bare blev på båden. Det så vildt ud, men det var vildt nok selv nede fra båden. Da vovehalsene havde sprunget deres sidste spring, sejlede vi mod Monkey Beach. En lille øde strand, som lig sit navn, kun er beboet af en flok aber. Vi hoppede i land, hvor vi kom helt tæt på de små skabninger. Vores engelske guide havde fortalt os at de godt kunne være farlige, men selvom de kunne se rimelig utilregnelige ud, virkede de okay fredelige. Der var nogen der prøvede at give dem vand, coca cola, m&m's og bananer, og de tog gladeligt imod alt det de fik. Vi fik nogle virkelig gode billeder, som vi glæder os til at vise frem. Da vi havde fået nok af aberne (eller omvendt), sejlede vi videre mod en fantastisk lagune der var omkredset af høje bjerge hele vejen rundt. Vi hoppede ned i det varme klare saltvand med en redningsvest ved siden af. Her lå vi så og flød rundt, mens vi beundrede de sublime omgivelser! Efter en 20-30 minutter sejlede vi op til udmundingen af lagunen, hvor vi fik snorkeludstyr på og endnu engang sprang i vandet. Det første vi opdagede da vi kom i vandet var, at hele båden var omgivet af en kæmpe stime farvestrålende fisk. Vi hoppede bogstaveligt talt ned i alle fiskene! Det var super flot, på niveau med vores første snorkeltur ved Koh Rok Nok, med mindst lige så mange fisk. Efter cirka 40 minutters snorkling og en masse gode undervandsbilleder, drog vi videre mod Maya Bay, eller "The Beach", som stranden er opkaldt efter en eller anden Leonardo Di Caprio film, hvor stranden vidst nok var hovederolleindehaver. Det var en rigtig flot strand, hvor vi fik en tør burger og fik nydt det sidste sol, før den igen var på vej nedad. Det hvide sand på stranden og klipperne der indrammede kysten var et spektakulært syn. Der var dog også rigtig mange andre turister der som os var sejlet dertil, hvilket ødelagde en lille smule af nostalgien. Nå nå, imens var det ved at blæse op og et lille nervøst blik var at finde i vores guide's øjne, da han sagde at vi skulle rykke bagud i båden og fordele vægten i siderne på den nok så fladkølede båd. Spændende! Vi kom ud på det mest åbne stykke med bølgerne lige ind i siden, mens solnedgangen var fuldt i gang. Selvom det ikke var den mest betryggende sejltur, havde vi en god styrmand som heldigvis forstod sig på bølgernes gang og bådens begrænsninger. Da bølgerne havde lagt sig en smule, standsede båden så vi kunne nyde det sidste af solnedgangen fra første parket. Da solen gik ned bag de sidste skyer, gik turen mod et lille lavvandet indhak i fastlandsklipperne. Her hoppede vi i vandet med to andre både for at vente på mørkets frembrud og dermed også de selvlysende plankton, magen til dem vi også oplevede ved Railey. Alt imens at det blev mørkere og mørkere, forblev vi forventningsfuldt i vandet, hvor vi så store flagermuse flyve højt op over os, mens vi kunne se at det begyndte at tordne. Da lynene var tilpas tæt nok på, var det blevet så mørkt, at vi fik stukket en maske og en snorkel i hånden. Herefter var det bare at stikke hovedet under vandet og bevæge sig, og frem kom de hundredevis af selvlysende plankton som stjerner under vand. Dem kunne man ikke få nok af, men lynene var styrmændene dog ikke særlig trygge ved. Derfor var det tid til at sejle de sidste 15 minutter hjemad. Det var nu fuldkommen mørkt, og oveni lynene som var det eneste der kunne lyse vandet op, begyndte det at regne helt sindssygt! Vi sad heldigvis i tørvejr, men det kunne næsten gøre lige meget, da vi i forvejen var våde og alligevel skulle ud i regnvejret når båden ramte kysten tilbage på Phi Phi. Vi sagde tak og gik tilbage mod vores bungalow i det silende regnvejr, som på flere måder var virkelig komisk! Før vi nåede til vores egen strand, standsede regnvejret, og vi fik købt lidt takeaway mad med, som vi spiste i tørvejr hjemme på terrassen. Så var vi også pænt trætte!

De næste to dage blev brugt på ren afslapning ved stranden. I pendulfart gik vi fra det varme udendørsklima, til det afkølede aircondition-rum, og sådan fik vi faktisk det meste af dagene til at gå. Om fredagen fik vi en ordentlig sidste omgang thai massage, hvor vi flere gange havde svært ved at trække vejret (det er ikke så let når der står et fuldvoksent kvindemenneske på sin ryg!), men vi blev da i højeste grad strukket ud! Allerede om torsdagen fandt vi efter lidt søgen, den restaurant som Veronica og Casper havde anbefalet os. Og det var med god grund at de havde anbefalet den, for det var virkelig noget lækkert mad vi fik der. Der var derfor heller ingen tvivl om at vores sidste "rigtige" feriedag skulle fejres på selvsamme restaurant.

Aftenen inden havde vi endnu engang på magisk vis formået at pakke vores tasker sammen, hvorfor vi med ro og mag stod op i dag for lige at spise morgenmad og derefter checke ud fra bungalowen og Phi Phi i det hele taget. Vi kom på færgen og ankom til vores hotel her i Krabi lidt over middag, hvor vi på vidunderlig vis fandt en danskeget café der sælger RUGBRØD!!! Så til middagsmad fik vi hver fire stykker smørrebrød, en Linie Akvavit, en fadøl og en cola. SÅ lækkert! Vi ved i hvert fald hvor vi går hen når vi i aften skal have aftensmad...

I morgen tidlig flyver vi til Bangkok og senere om natten flyver vi mod KBH via Dubai. Selvom rugbrødet nu endelig er kommet til os, så bliver det godt at komme hjem igen og se alle dem vi har savnet. Men indtil da, så hyggehejsa!

Store kram fra Søs og Chris