Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kørte fra Hot Water Beach mod Waitomo kl 8. Vi stoppede ved Karangahake scenic reserve, hvor vi gik en tunnel-walk. Det var en flot tur, og tog os omkring en time. Vi meldte os på en rigtig adventure-tur. 925 kr. gav vi for at black water rafte, men det var alle pengene værd! Først rapellede vi ned i en 35-40 m dyb grotte/drypstenshule. Så svævebanede vi over en flod nede i grotten. Overalt var der små lysende orme (glowworms), som lignede stjerner. Vi fik varm kakao og en lille kage, mens vi sad på en 2-3 m høj klippekant og frøs i vores våddragter. Vi hoppede ned fra kanten med en tube, tubede videre ned ad den underjordiske flod og så gik vi rundt i hulerne/grotterne. Til aller sidst skulle vi klatre op ad 3 vandfald! Det var godt nok også sjovt at prøve!
- C
- comments