Profile
Blog
Photos
Videos
25/2 tog vi til Hot Water Beach. Vi fik 1,25 timers søvn. Sov lidt for længe, så vi måtte skynde os rigtig meget at nå toget ind til Auckland, så vi kunne nå vores kiwi-bus. Vi kørte mod Coromandel, spiste frokost i Thames og kørte så videre til Cathedral Cove. Rigtig flot postkort-agtigt område! Flot strand, med små øer i vandet, klipper og huler! Super lækkert, men vi stoppede kun med bussen i to timer og det tog 40 min at gå derhen hver vej, og vi tænkte slet ikke på at tage badetøj med. Det var lidt ærgerligt. Så kørte vi mod Hot Water Beach, hvor Katja og jeg boede i sådan en lille kabine med en dobbeltseng. Vældig hygge. Vi lejede en spade og gik ned på stranden. Der var vildt mange mennesker, der havde gravet store, dybe huller, hvor der så kom varmt vand op. Vi lavede vores eget lille spa, som i kan se på billedet. Vi møder mange forskellige mennesker, og snakker med folk fra mange forskellige lande. Om aftenen, fandt vi 2 kakerlakker der i vores kabine, og vi gik i totalt panik. Råbte og skreg. Dagen efter snakkede vi med to gutter, som sagde de havde hørt os skrige helt nede fra stranden af.
- C
- comments