Profile
Blog
Photos
Videos
I dag kunne vi sove længe, da undervisningen først skulle foregå fra 15.00 - 20.00. I tiden inden undervisningen fik jeg opdateret bloggen og fik lagt nye billeder ind. Der var en del hængepartier på det område.
I undervisningen i dag startede vi med at fortælle om vi havde fuldført vores opgave i løbet af weekenden. Jeg skulle udvise selvsikkerhed. Jeg har virkelig stor respekt overfor det store åbne hav, så jeg plejer altid at være en af de sidste der hopper i vandet, når vi er ude og snorkle. I weekenden mandede jeg mig og var den første der tog skridtet ud i havet. Bagefter skulle vi fremlægge vores vision board med vores livsværdier. Derefter så vi filmen "Patch Adams", hvorefter vi skulle finde hans egenskaber, livsværdier og hans personlighedstype, ligesom vi havde gjort med os selv i den foregående uge.
Efter undervisningen skyndte vi os ned til vores kære madmor for at spise aftensmad. Derefter gik Louise, Wulff og jeg ind på værelset og hyggede med dagbog og musikkanalen.
- comments