Profile
Blog
Photos
Videos
2. undervisningsdag med Lene i kommunikation og personlig udvikling. I dag gik vi mere i dybden med personlighedstesten. Ifølge testen er jeg en ISFJ'er og kunne dermed tilægge mig følgende tillægsord: hjælpsom, praktisk, ordentlig, tjenstvillig, trofast, beskyttende, nøjagtig, detaljeret, samvittighedsfuld, traditionel, loyal og tålmodig. Det hele står mere uddybende på et papir, som vi fik udleveret efter vi havde fået vores bogstaver. Der står bl.a. i hvilke situationer vi vil være bedst i, hvad der karakteriserer os, hvordan andre ser os, mulige udviklingsområder, vores foretrukne arbejdsmiljø, mulige faldgrupper, forslag til udvikling. Yderligere fik jeg at vide at jeg ville passe godt ind i uddannelsessektoren og sundhedssektoren. Det var utrolig givende at blive mere bevidst omkring ens stærke og svage sider. I den sidste del af undervisningen fik vi en lille historie omkring nogle mennesker som var styrtet med et fly. De havde nået at redde 15 ting. Vi skulle placere disse ting i den rækkefølge, der var relevant for team'ets overlevelse. Det var utrolig svært. Ingen af os havde overlevet efter de svar vi gav.
Kl. 16.00 gik vi nogle stykker ned til Jin, for at bestille transport til Phi Phi og Phuket, som vi tager til fra torsdag til søndag. Derefter gik vi ned på stranden og spillede beach volly.
Kl. 18.30 mødtes alle pigerne og vi gik sammen ned på Happy Elephant, for at spise aftensmad sammen. Alle pigerne havde aldrig selv været ude og spise sammen før. Det var rigtig hyggeligt med en tøseaften.
- comments