Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sagde farvel til Laos d. 22/9 om morgenen og begav os med bus fra 4000 islands (Don Det) til Cambodia. Nærmere bestemt Siem Reap. Vi kom med bussen efter udfyldning af oplysninger til visum (denne gang uden de store forsinkelser). Turen var sat til at tage 12 timer, men dette viste sig hurtigt ikke at være sandt. Den vej vi skulle køre af var oversvømmet, hvilket medførte at vi skulle køre en stor omvej. På turen havde vi 1 pause på 20 minutter (kl 15) og vi var fremme kl 2 om natten. Dvs. Turen tog 19 timer. Det var en lidt anden tur end forventet, men frem kom vi!
Vi fandt vores guesthouse (som vi heldivis havde booket på forhånd) uden de store problemer, og vi kunne endelig få vores tiltrængte søvn. Vi boede på Happy Guesthouse, som lå et kvarters gang fra centrum. Personalet var virkelig søde, fine store værelser og senge.
Vores første rigtige dag i Siem Reap brugte vi på at se og lære byen at kende. Vi besøgte National museum, hvor vi så en pokkers masse buddha statuer- mange fundet ved Angkor templerne. Vi så og læste også om flere af de udskæringer og statuer, der var kendetegnende for Khemr kunsten og var at finde i templerne. Vi tog derefter til old market (et stort marked midt i byen med alt fra madvarer til tøj, tasker og parfumer. Vi fandt også et værksted, hvor man kunne se produktionen af malerier, krukker, skulpturer mm.
Om aftenen tog vi i teater, hvor vi så danseshowet: Angkors smile. Det var en flot forestilling med lokale danse, flotte kostumer og sceneshow. Før showet var der stor buffet med alt, hvad hjertet begærer. Man kunne selv vælge ingredienser til sine stegte nudler eller suppe, der var masser af salater, gryderetter, ris, frugt, kager og meget mere. Det ville være ens egen skyld, hvis man ikke blev mæt.
Dagen efter gik turen til Siem Reaps hovedattraktion. Angkor Wat templerne. Det anbefales at man tager derud kl. 5 om morgenen for at se solen stå op bag Angkor Wat, hvilket vi gjorde. En tuk tuk hentede os og vi fandt hurtigt ud af at vi ikke var de eneste der havde fået denne ide. Ved ankomst var der masser af mennesker som stod i kø for at købe billet til templerne. Som mange andre steder i Cambodia er der gratis indgang for de indfødte mens turisterne må slippe 20 dollars for en 1 dags billet. Man kunne både købe billet til 3 dage og en uge, men vi vurderede dog at 1 dag måtte være nok. Da vi ankom til Angkor Wats hovedindgang traskede vi sammen med tusind andre mennesker ned mod selve Angkor Wat. For at få det flotteste billede (dvs. Med søen i forgrunden og templet + solen i baggrunden) skulle man stå ved søens bred. Problemet var dog at så stor var søen heller ikke - og slet ikke når der skulle være plads til "pressefotografer" med kæmpe kamerastativer. Vi prøvede at snige os ned i vandkanten, da vi lige som alle andre også ville have et godt billede. Vi blev dog ikke særligt populære og måtte derfor vige pladsen for dem med en kameramodel større end vores. Selve solopgangen var utrolig flot og efter en times tid var der lys på alle templerne. Vi bevægede os indenfor hvor vi vandrede hele templet rundt. Vi måtte dog efterfølgende konstatere at det var et stort tempel, men selve indholdet var ikke noget særligt. Det flotteste på templet var helt klart facaden. Dette viste sig at være gældende for næsten alle de andre templer vi så resten af dagen.
Næste tempel på dagsordenen var Bayon templet, som er kendt for dets udsmykning med 53 ansigter. Det er på disse man ser det berømte angkor smile, som danseshowet også handlede om. Templet var smukt udefra, men da vi kom ind i selve templet, var det ikke noget særligt og mange steder blot gamle sten - det er mere størrelsen og facaderne af templerne, der er overvældende.
Bayon templet ligger i den store by kaldet Angkor Thom, hvor vi også så et kæmpe hinduistisk tempel. Her kunne man ad stejle trapper kravle til toppen og få udsigt udover Angkor Thom - meget smukt. I Angkor Thom området så vi også elefant terrassen, som navnet hentyder, var en lang terrasse med elefanter som eneste udsmyking. Efter at have vandret rundt i Angkor Thom og bestiget flere templer i fuld solskin og 30 graders varme, var vi ved at være lidt trætte, men vi manglede stadig endnu et tempel på vores rute.
Det sidste tempel var Ta Prohm (templet som bliver benyttet i Tomb raider) templet er kendt da rødderne fra flere træer er ved at "spise" templet. Dette tempel var derfor interessant indenfor, da træerne var inde i templet.
Overordnet var Angkor Wat en stor oplevelse, men vi var enige om at en 1-dagsbillet var nok.
Om aftenen var vi godt trætte i kroppen og vi besluttede os derfor for at vi ville have en massage. Vi bookede en time for 8 dollars (oliemassage - hele kroppen). Det var virkelig lækkert. Normalt masseres kun ryg, arme og ben men her var det alt fra lilletå til hovedmassage. Det var dog lidt underligt at blive masseret af en pige på vores egen alder måtte vi efterfølgende konstatere.
Floating village var vores sidste besøg i Siem Reap inden vi om aftenen skulle videre til Sihanoukville. Vi tog en tuktuk derud, da det lå et godt stykke uden for byen. En billet kostede 20 dollars, hvilket indkluderede at en båd sejlede os ud til landsbyen. Vi fik vores egen lille båd med guide, styrmand og en tredje mand hvis rolle vi endnu ikke har forstået. Da vi nåede byen satte båden farten ned og vi sejlede forbi de små flydende huse, hvor vi kunne få et lille indblik i deres liv. Dette var en god oplevelse. Da vi havde passeret den første flydende landsby sejlede vi videre til en anden. Der gjorde vi stop ved et flydende hus. Guiden viste os krokodiller de havde taget til fange og man havde mulighed for at fodre catfish. Desuden sad der en tigger med et stort lamineret skilt på maven med teksten "help me i'm blind". Derudover var der også en souvenierbutik som guiden prøvede at få os til at kigge i. Alt dette virkede meget opstillet -bl.a. Fordi der ikke levede krokodiller i den sø vi sejlede på, og den måde som guiden bevidst viste os de steder hvor vi kunne lægge penge. På vejen tilbage spurgte han om vi ville besøge en skole, hvilket vi gerne ville. Han prøvede igen at få os til at købe noget (denne gang slik og ris) til børnene. Dette gjorde vi dog ikke da vi meget bestemt havde fået at vide af vores guide i Laos at man ikke må gøre dette. Man må ikke vende børnene til at de kan leve kun ved at få gaver. Vi gjorde dog et kort visit på skolen (uden gaver), men dette var ikke yderligere interessant. Man kunne godt mærke på børnene at vi ikke var de første udlændinge de nogensinde havde set.
Om aftenen tog vi natbussen til Sihanoukville, vi havde forventet en bus, hvor man sad, men med strakte ben, men blev positivt overraskede, da vi kom til en bus, hvor man kunne ligge helt ned. Pladsen var dog trang, og ingen af os kunne strække benene, når vi lagde os ned. På den brede led var der heller ikke meget plads, og vi kunne kun lige ligge på ryggen begge to. Oven i det skulle vores små rygsække også have en plads i kabinen, så vi lå tæt. Vi var dog begge trætte og faldt i søvn, og vi havde en udemærket bustur til trods for at man vågnede, når man skulle vende sig. Det var et godt og mere behageligt alternativ til dagsbussen.
Vi kom til sihanoukville om morgenen, vejret var fantastisk, så vi spiste morgenmad, tjekkede ind og brugte resten af dagen på stranden.
Aftenen brugte vi på barerne langs stranden, og vi betalte ikke en krone. Om aftenen stod medarbejderne fra de forskellige barer nemlig på hovedgaden og delte flyers ud for at lokke folk til, og hvis man viste flyeren i baren, fik man en gratis drink. Så det benyttede vi os selvfølgelig af. Vi havde en sjov aften, som dog ikke endte helt, som vi havde håbet, da Stine fik stjålet sin pung og telefon. Vi fik hurtigt spærret alting, så ingen nåede at bruge hverken kort eller telefon - heldigvis!
Dagen efter måtte vi derfor en tur på markedet for at købe en ny bæltetaske og telefon til Stine.
På markedet var massevis af telefoner, og vi spurgte allesteder, om de havde iphone, vi kunne måske være heldige at finde Stines. Et sted hev manden en iphone op af lommen, og sagde vi kunne købe den for 300 $. Det var meget mærkeligt, da det var hans egen telefon, og han brugte den til at ringe fra. Stine endte tilsidst med at købe den billigste telefon de havde. Vi spurgte til den, og han sagde, at det var second hand telefon. Vi havde dem dog mistænkt for at være stjålet, da der i en af dem var kodet navne som Bo og Lene ind. Ikke desto mindre fik Stine en ny telefon med taletidskort og en bæltetaske, og Christina havde et af Stines kort i sin pung, så alt var dog ikke mistet.
Dagen efter havde vi booket en partybåd rundt til to øer. grunden til vi bookede en partybåd var fordi vi havde håbet på, at der ville være andre unge mennesker. Vi stod tidligt op og blev kørt til havnen, hvor båden lå. Da vi ankom til havnen, fik vi os dog noget af en overraskelse, da der både ventede børnefamilier og pensionister - ikke lige de personer, vi havde forventet at møde. Vi kom på båden, og der var ikke meget party over det. Vejret var heldigvis godt, så vi lagde os istedet til at sole.
Vi fik serveret frokost på båden, hvilket var udemærket og vi havde derefter mulighed for at snorkle. Vi hoppede i vandet med vores snorkler, men der var ikke mange fisk og ikke meget koralrev, så der var ikke så meget at se på.
Efter snorklingen sejlede båden videre til øen Koh Rong Saloem, her blev vi mødt af hvid sandstrand og turkisblåt vand. Vi brugte et par timer på stranden, og det var fantastisk - klart den flotteste strand vi besøgte i Sihanoukville. Efter det sejlede båden tibage, og vi sugede de sidste af solens stråler til os.
Vores sidste dag lejede vi en knallert og kørte rundt for at se de sidste par strande. Vi kørte ud for at se Otres beach og efter en times tid der kørte vi videre til independence beach. Vi kunne se at skyerne blev mørkere og mørkere og besluttede os for at køre tilbage. Vi traf bare beslutningen for sent og endte i styrtende regn og hagl. Vi var gennemblødte da vi nåede frem til vores hostel.
Dagen efter skulle vi med bus til hovedstaden Phnom Penh. Vi blev samlet op af en minibus på hostlet og kørt ned til busselskabet, hvor vi fik vores billet. Den stemte ikke overens med den vi havde bestilt, da vores bus skulle køre 9.45, og der stod 10.30 på billetten. Vi spurgte, og damen sagde, at vores anden bus var blevet aflyst - det var der bare ingen, der syntes de skulle fortælle os, så vi måtte sidde på to plastikstole på fortovet i en time og vente på busen. Bussen vi kom med var fuld af lokale, og der var kun én vestlig mere med uover os. Busturen på ellers 5 timer endte med at tage 7, da folk skulle af og på undervejs. Det meste af køreturen var også med karaoke og babygråd, så det var en laaaaang tur - men frem kom vi. Vi blev hentet ved busstoppet, som var noget hostlet tilbød. Vi blev hurtigt klar over at vi var kommet til storbyen. Der var knallerter og biler over alt og hvad der hedder færdselsregler var i hvert fald ikke gyldige her. På vores vej til hostlet så vi bl.a. En kvinde som ammede sin baby bag på en scooter. Det viste sig senere at alt kan foregå på en knallert. Fx formåede 3 mænd at være på én knallert samtidig med der var en lille vogn bagefter knallerten med en kæmpe vindeltrappe. Vi blev hurtigt enige om at vi ikke skulle leje knallert her, da vi havde rigeligt problemer bare med at bevæge os rundt på gåben.
Da vi kom frem til hoslet, besluttede vi os bare for at slappe af da vi ikke havde sovet meget natten forinden.
Vi vågnede på vores 6-mands sovesal næste morgen og ville have et bad. Uheldigvis var det koldt vand, hvilket vi ikke havde stået nogen steder. Nå - men vi besluttede os for at udforske byen. Første stop var Wat Phnom som var placeret i midten af en stor rundkørsel. Selve templet var ikke noget specielt, men det var placeret på en bakketop, hvilket gav en fin udsigt over byen.
Bagefter gik vi til central market. Dette marked indeholdte alt hvad hjertet kunne begære. Elektronik, køkkenudstyr, mad, tøj osv. Det var fristende at købe noget, men det må nok vente indtil vi er tættere på hjemrejse. Selve central market var en flot bygning og markedet var mere overskueligt end mange af de andre vi har besøgt.
Efter markedet var vores plan at besøge royal palace. Uden for royal palace stødte vi ind i en tuktuk-mand som forklarede os at der i dag var lukket, pga. noget med en demonstration imod regeringen. Hans historie var dog ikke særlig troværdig og sammenhængende så vi besluttede os for at undersøge sagen. Det viste sig at han havde stukket os en løgn. Efter hans historie havde han tilbudt at køre os til killing fields og s-21 nu da royal palace var lukket, og vi indså derfor hurtigt at han sagde royal palace var lukket, så han kunne køre os et andet sted hen.(de er meget snug). Vi gik derfor ind i Royal Palace, da der var åbent. Vi havde læst hjemmefra at man skulle have lange bukser på og dække sine skuldre for at komme ind. Vi formodede derfor at vi sagtens kunne dække vores skuldre med et tørklæde - hvilket vi ikke kunne. Det skulle være en t-shirt åbenbart... Så ind kom vi ikke.
Vi fandt istedet en tuktuk-mand, der kørte os til russian market (endnu et kæmpe marked). Dette marked havde om muligt endnu flere ting end de første. Her kunne du købe knallert reservedele, maling, og alt hvad du kan komme i tanke om. På markedet sad også damer og syede. Der var gået hul på et par af Stines bukser, så dem fik hun syet og forstærket for 1$.
Om aftenen var vi ude og spise med en hollandsk pige, vi mødte i Vang Vieng, da vi helt tilfældigt stødte på hende på gaden i Phnom Penh.. Hvad er chancen i en så stor by, som Phnom Penh?
Dagen efter fandt vi en tuktuk, der ville tage os ud for at se S-21 og killing fields. Vi startede på S-21, som er en gammel skole, der under det røde khemr styre og Pol Pot blev omdannet til et fængsel. Vi så de bitte små celler, de havde boet i, billederne af alle ofrene - både børn og voksne. Vi så også de mange forskellige instrumenter, der var blevet brugt til at toturere fangerne med. Det var meget ubehageligt, og underligt at tænke på, at det ikke er så længe siden det fandt sted!
Tuktuk manden kørte os bagefter til killing fields, som lå et stykke udenfor byen. Vejen var meget støvet, så tuktukmanden holdte ind til siden og købte masker til os - meget sødt. Da vi ankom til killing fields, fik vi udleveret høretelefoner. Selve killing fields var bare en stor mark, da alt andet var blevet revet ned. Der stod skilte rundt omkring, og mens man bevægede sig rundt, fortalte manden i høretelefonerne, hvordan fangerne var ankommet i lastbiler og enten blevet dræbt med det samme eller mast sammen i et lille træhus. Manden fortalte også hvordan der hele tiden havde spillet khemer styrets slagsange for at dække for skrigene, når folk blev dræbt. Vi så også massegravene og hørte en forfærdelig historie om, hvordan spædbørn var blevet dræbt ved at blive slynget ind i et træ. I midten stod et stort mindesmonumet for ofrerne. Inde i monumentet lå de mange kranier, man havde fundet i området. Området i sig selv var ikke noget særligt, men fortællingen i høretelefonerne gav et billede af, hvad der havde foregået - en tankevækkende og uhyggelig oplevelse.
Dette var sidste indtryk af Cambodia inden vi bevæger os mod Malaysia. Vi flyver med Air Asia kl. 16.40 og er fremme 2 timer efter. Vi skal være i Kuala Lumpur i 2 dage inden turen går videre mod Cameron Highlands i det centrale Malaysia.
- comments