Efter Vang Vieng gik turen til Vientaine (hovedstaden) på vejen dertil besøgte vi en drypstenshule. Denne grotte var nem at bevæge sig rundt i sammenlignet med de andre, da der både var indlagt gangsti og lys her. Efter grotten badede vi i tror det eller ej en blå sø. Efter lidt badning kørte bussen videre til Vientaine. Her viste guiden os hovedattraktionerne ( guld stuba, stor sovende Buddha, biblioteket og triumfbuen) byen er den mest moderne vi har set med store veje og lyskryds, men den er stadig slidt og gammel mange stedet.

Dagen efter gik turen mod Khong Lor. Før vi forlod Vientiane besøgte vi deres Cope - center for ofre for bomberne kastet under Vietnamkrigen. Her så vi en dokumentar om fjernelse af bomberne, kunstige ben og rullestole.
Vi bevægede os derefter til Kong Lor - en lille landsby omgivet af bjerge og rismarker. Vi boede pratisk talt lige midt i rismarken og havde en fantatisk udsigt.
Dagen efter så vi den 7 km lange grotte. Vi sejlede gennem den mørke grotte, og ca halvvejs stod vi ud for at gå et lille stykke langs klipperne. Det var sjovt nok at se grotten, men 7 km mørk grotte er meget og sædet i båden var ikke det mest behagelige til dato.

Om aftenen havde ejerne af guesthouset arrangeret en basiceremoni for os - som vi dog har prøvet før. En time før ceremonien gik i gang kom damen af guesthouset med en kylling stegt med hoved og fødder og satte på bordet ved siden af der hvor vi sad. Vi frygtede at dette skulle være vores aftensmad! Ceremonien gik i gang og som sædvanlig får man lidt mad under ceremonien. Normalt kan man vælge at spise det eller give det videre til den der sidder bag ved dig hvis du ikke har lyst til det. Dog var vi så få mennesker at der ikke sad nogen bag ved hvilket medførte at man selv var tvunget til at spise det udleverede mad. Som frygtet var det kyllingen som vi skulle spise. Kyllingehovedet kiggede på os og vi var begge enige om at den simpelthen var for ulækker til at spise. Derfor "tabte" vi desværre kyllingen mellem benene, for at undgå at spise den. Vi var dog mere heldige end guiden, da han skulle spise leveren - hvilket han gjorde! Efter ceremonien skulle vi have aftensmad og som frygtet stod den på resten af kyllingen. Desuden var der også catfish. I vores gruppe er der en dreng som vil smage alt mad og han skulle selvfølgelig både spise kyllingefødderne og hovedet på fisken. Vi mistede i hvert fald appetitten den aften.

Morgenen efter gik vi igennem den lokale landsby for at besøge skolen i byen. Vi kom midt i frikvarteret og blev hurtigt den store attraktion, alle børnene stoppede deres lege for at kigge på os. Vi spillede bold og hoppede i elastik med børnene indtil det ringede ind. Vi fik en varm velkomst af klassen på ægte laotisk maner ( alle rejste sig, foldede deres hænder og sagde i kor Sabaidee) vi vat på besøg i 2. Årgang (6-7 årige børn) som vi skulle lære engelsk. Vi tegnede derfor dyr på tavlen og skrev den engelske navn for dem. Derefter sagde vi dem højt og børnene gentog. De havde alle kladehæfter fremme og vi fik hurtigt travlt med at tegne og skrive i dem, for de ville alle sammen have tegningerne og de engelske ord. Børnene prøvede også at lære os de laotiske ord for dyrerne. De var meget svære at udtale hvilket vakte stor morskab hos børnene. Efter besøget på skolen kørte vi mod Tha Kek. Vi ankom først om aftenen og så ikke meget sf byen, men den virkede ikke videre spændene.

Dagen efter gik turen mod Xe Champone (abebyen). På vejen dertil gjorde vi først stop ved skilpaddesøen. Skildpadderne kom helt op til overfladen og det var derfor muligt at se dem på tæt hold. Bagefter gik turen videre til et gammelt tempel som var blevet bombet under Vietnamkrigen. Derefter kørte vi mod Buddhas bibliotek, hvor vi blev iført en Sarong og derefter velsignet af en gammel dame, før vi kunne komme derind. Biblioteket bestod af hellige skrifter skrevet på bambus. Efter mange stop gik turen endelig mod abebyen. Bussen stoppede ved floden hvorefter vi skulle transporteres over til byen. Da båden var meget lille kunne der kun komme 4 med af gangen. Maden kom med over første gang og vi ventede på at komme med over anden gang. Fra den anden side af floden, kunne vi se de andre stå af båden med maden. Blandt maden var en stor pose bananer som guiden holdte. Den store hanabe havde hurtigt spottet bananerne, og i sit forsøg på at få fat i dem, kravlede den op af guidens ben og ryg og fik tilsidst fat i en klase. Vi var meget glade for at være på den anden side, og da vi kom over med båden, var maden gemt væk og aberne rolige igen.
Vi gik hen til landsbyen, hvor vi skulle sove, her satte vi vores ting, før vi igen gik tilbage til aberne for at fodre dem. Det var på daværende tidpunkt blevet mørkt og det begyndte at regne. Vi fik fodret aberne, men det var svært at se, og de var bange for blitzene, så det var lidt ærgerligt. Aftenen stod på laotisk mad og yanef ( et kortspil vi har lært hernede og spiller meget )

Vi skulle tideligt afsted næste morgen, men det var ikke noget problem at vågne, da dyrerne allerede for morgenstunden begyndte at larme. Vi kørte med bussen til Pakse og på vejen passerede vi 20 km oversvømmede landsbyer. Man kunne kun se trætoppene og mange hus stod under vand til trods for, at det var bygget på stolper. Langs vejen stod dyr, ting og mennsker, som kun ventede på at vandet ville falde, så de igen kunne komme ind til deres hjem.
I Pakse besøge vi et stort vandfald, hvor der virkelig var knald på. Normalt kan man bade ved foden af vandfaldet, men det ville være livsfarligt mens vi var der. Ved vandfaldet var en restaurant, hvor vi spiste. Ejeren her viste os efter maden rundt i sin have, hvor vi så alt fra ananas til kaffe og mynte (måske ikke turens højdepunkt )

Nu er vi i Don Det, som er sidste stop på vores rundtur i Laos. I Don Det er normalt sandstrande, men på grund af alt den regn, der er kommet i løbet af regntiden, går vandet helt op til husene. Så øen ville nok være lidt smukkere med strande.

Imorgen går turen mod Cambodia nærmere bestemt Siem Reap. Der venter os 12 timers bustur, så vi krydser fingre for en god bus med aircondition.