Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
Siden sidst har vi tilbragt vores dage i Cairns, hvor vi var et smut forbi Cape Tribulation, og herefter er vi begyndt at tage østkysten, men det får I lov at høre mere om senere :)
Vi landede i Cairns den 23/1, og efter lidt problemer med både taxi og hostels, blev vi opgraderet til et motel med virkelig gode senge! De første dage brugte vi i byen med afslapning, inden vi skulle på en 3-dages jungletur! Turens første dag bød blandt andet på møde med vilde krokodiller, slanger, edderkopper og en masse insekter. Her indtog Elisa førertrøjen med hele 21 myggestik, så hun var rigtig godt tilpas! ;) Turens næste dage var ikke helt, som vi havde forestillet os, da gruppen lige pludselig blev reduceret til to personer, nemlig os! Heldigvis er alt jo en fest i hinandens selskab, så vi tilbragte turens sidste to dage med nogle få gå-ture, hvor vi mødte et KÆMPE firben, fik spist nogle is og slappet af, da det regnede en del.. Man kan vist roligt sige, at vi faktisk var glade, da vi kom tilbage til byen igen! Her skulle vi starte med at tage vores dykkercertifikat, og det betød, at vi for en stund skulle tilbage på skolebænken, hvilket vi bare slet ikke har savnet. Der var heldigvis gratis cookies, og vi fik lov at dykke i poolen, så det var alligevel det hele værd ;) Herefter tog vi på en 3-dages bådtur med dykkerskolen, hvilket var en rigtig god oplevelse, på trods af, at nogle var mere søstærke end andre ;) Vi fik begge set en masse flotte koraler og fisk samt dykket med hajer. Her er det specielt værd at nævne, at vi FANDT NEMO!! Elisa var specielt heldig med hendes dyk, da hun også så en havskildpadde! Alle tre dage på turen blev vi serviceret dagen lang, fik god mad og hjemmebagt kage, så turen var en succes uden lige! ;) Da vores dykkertur sluttede søndag eftermiddag, startede vores rigtige backpacker-liv, og vi skulle for første gang på turen selv få arrangeret overnatning. Det gik heldigvis nemt, og vi blev hurtigt checket ind på et hostel og fik os gjort klar til afterparty med dykkergruppen. Vi havde en god aften, og fik taget afsked med Cairns på fineste vis.
Vi har haft nogle super gode dage i Cairns og har det stadigvæk rigtig godt! Vi nyder hinanden selskab, det eneste sørgelige er bare, at tiden går alt for stærkt :)
Vi håber, at I har det godt derhjemme og nyder det kolde vejr!
- comments