Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme! (-:
Så fik vi endelig tid til at lave en opdatering til jer igen. Der er sket SÅ meget siden sidst! Efter vi forlod Cairns, tog vi ud på en ø, kaldet Magnetic Island. Her nød vi det gode vejr og var på en LANG gåtur i middagsheden, for at spotte koalaer i det fri. Her var heldet dog ikke med os… I stedet sikrede CH sig en god solskoldning, så helt spildt var det jo ikke ;)
Herefter tog vi længere nedad til en by ved navn Airlie Beach. Her havde vi booket en 3-dages tur til Whitsundays! Desværre var vejret ikke rigtigt med os på denne tur, men heldigvis havde vi alligevel nogle gode dage, hvor vi blandt andet snorklede og besøgte verdens 2. flotteste strand, Whitehaven beach. Efter vores tur til Whitsundays hoppede vi på bussen, og efter 13 timer ankom vi til Hervey Bay. Da vi ankom, tog vi et smut på stranden. Mens Elisa slikkede sol, var Christina selvfølgelig en tur i vandet, selvom der ikke rigtigt var andre ved stranden, der badede. Da vi kom tilbage til vores hostel senere på dagen, kunne nogle engelske drenge, som havde set CH laaangt ude i vandet, fortælle, at grunden til ingen badede ved den strand, var pga. hajerne…. Ups! Heldigvis blev hun ikke spist! ;)
I Hervey Bay havde vi endnu engang booket en 3-dages tur, denne gang til Fraser Island, som er verdens største sandø! Vi havde 3 virkelig gode dage med godt vejr, en god gruppe og en masse sjov. Vi levede meget primitivt (uden toiletter og bad!!!), men som de fødte campister vi jo er, var det intet problem! Vi så en masse dingoer og fik også spottet hajer, stingrays og HAVSKILDPADDER(!!!) fra toppen af et bjerg. Derfor må vi sige, at turen helt bestemt var en succes! (-:
Efter vores tur til Fraser Island skulle vi videre mod det (desværre) sidste stop i Australien, nemlig Brisbane. Her mødtes vi med Anders og Jonas, som er nogle vi kender hjemmefra. Det var så rart at møde nogle danskere igen, og så oveni købet nogle vi kendte! Fredag var Valentines dag, og det blev fejret med Pizza Hut i selskab med drengene. Dagen efter mødtes vi endnu engang med Anders og Jonas og gik ned mod byens lagune, hvor vi slappede af og holdte grill-hygge om aftenen! Det var også aftenen, hvor Christina fik lov at klippe Jonas, og man kan vidst roligt sige, at han har set bedre dage….. Men sjovt var det ;)
Søndag var vores sidste rigtige dag i Australien. Vi havde købt billetter og stod tidligt op for at komme i Australia Zoo, som muligvis er mest kendt for Steve Irwin og krokodillerne. Vi havde en helt vildt god dag med rigtig lækkert vejr og en masse søde firbenede venner!
Alt i alt har vi haft 5 FANTATISKE uger i Australien, og vi kunne nemt have brugt længere tid! Vi har klaret over halvdelen af turen, og 39 dage med konstant kriller i maven på vores rejse rundt i 3 forskellige stater. For Christina står dykningen som en af de klart bedste oplevelser i Australien, og noget som helt sikkert skal prøves igen!
Ellers håber vi, at det går godt i kolde Danmark, vi klager i hvert fald ikke over tilværelsen her! Der er allerede blevet lagt en masse VILDE og spændende planer for New Zealand, så mon ikke de næste uger, kommer til at blive mindst lige så gode, som dem vi har haft indtil videre. (-:
- comments