Fredag d. 24. februar havde Nanna og Christian besluttet sig for at stikke af en lille tur til Koh Phi Phi. Dette ville foregaa foerst med bus og saa med baad og saa med bus og saa med baad, da vi skulle krydse fastlandet for at komme fra Den Thailandske Golf til Det Indiske Ocean. Phi Phi er kendt som den smukkeste af alle de thailandske oeer, og derfor fandt vi det som en rimelig grund til et visit. Da vi ankom, fandt vi hurtigt ud af, at det var en vaerre party-island vi var ankommet til. Gennemsnitsalderen var paa omkring de 25 aar og man havde ikke megen tvivl om at langt de fleste ville begynde at opfoere sig taabeligere efter moerkets frembrud og rusens fremgang. Oeen er meget speciel paa den maade, at den er saa lille, at der ikke er rigtige veje, men kun gaagadenet rundt paa oeen. Vi var saa heldige at have booket et hotel, som laa lidt vaek fra centrum og derfor med et passende lydniveau. Hagen ved dette var dog, at det laa lidt oppe af en klipperyg og man var derfor ekstremt forpustet, naar man havde vandret de 120 trin op til vores hytte. Man skulle nu tro at vi paa denne maade havde tillusket os en laekker udsigt over oeen og til havet, men ved lige noejagtig vores altan var verdens stoerste traekrone placeret, men vi noed dog alligevel at sidde I det groenlige skaer.

Efter vi havde installeret os paa vaerelset, gik vi ned I byen og aflagde doktoren et viset. Paa baadturen til Phi Phi havde vi nemlig begge opdaget nogle slemme smaa roede prikker paa arme, ben og korso. Doktoren havde hurtigt en diagnose klar og gratulerede os med nyheden om herpes! Ikke laenge efter havde vi begge faaet nye kaelenavne, som ogsaa ses I overskriften, og specielt Nan var ikke synderligt tilfreds med at blive kaldt Herbert I aabent rum. Men vi fik dog halvtreds piller og skulle vaere paa hoejkant igen efter et par dage. Vi gidsner om at vi har modtaget sygdommen gennem mundstykkerne, da vi dykkede. Ikke desto mindre stod naeste dag paa dykning igen.

Vi var tidligt oppe loerdag morgen og med morgenbaaden til Maya Beach - der hvor filmen The Beach med Leonardo Dicaprio er optaget. Vi havde to dyk, som begge var utroligt smukke og indholdsrige. Specielt det sidste dyk var fantastisk, da vi saa baade en havskildpadde og en haj paa halvanden meter - en hurtig satan! Da vi saa kom hjem fra dyk, skulle man tro vores hajsult var stillet, men nej. Vi besluttede at gaa til Long Beach, hvorpaa Shark Bay ligger, for at snorkel. Det laa en halv times gang fra vores resort. Vi var blevet fortalt, at der skulle vaere rig mulighed for at se hajer her, saa vi havde hoeje forventninger. Vi begav os ud I vandet med vores dykkermaske og snorkel paa og fik I den grad forventninger indfriet. Vi snorklede I en time og saa I alt 15 hajer helt taet paa! Hajerne virkede ret ligeglade med vores tilstedevaerelse, men vi var meget thrilled over at se dem. Aftenen skulle derfor fejres med all you can eat barbeque, men vi spiste ikke bare alt hvad vi kunne, vi spiste alt for meget, saa vi maatte slaebe os op ad bakken til resortet med ondt I saekken.

Soendagen var saa rejsedag. Vi skulle til Bangkok, for derefter at tage natbus til Chiang Mai. Vi skulle dog foerst med baaden klokken 13, saa der var lige tid til at bestige bjerget og komme op til udkigspunktet over oeen. Meget varm og haard tur op, paa grund af den kraftige stigning. Men da vi foerst kom op og kunne saette os I skyggen under et trae med en iskold Sprite I haanden, og nyde den fantastiske udsigt, blev vi enige om, at det var det hele vaerd! Udsigten ses paa blogbilledet. Resten af dagen gik med rejse op gennem landet til Bangkok.