Alt for tidligt fredag morgen ankom vi til havnen ved Chumpon, hvorfra der ventede os en ca. to timer lang sejltur til Koh Tao. Det foerste der ramte os, da vi ankom til oeen var, hvor ren luften var sammenlignet med Bangkok, hvor bilos og smog haenger som en kaempe sky over hele byen, hvilket goer, at luftfugtigheden er meget hoej. Vi satte os op paa ladet af en pick-up taxi og koerte igennem det frodige og palmerige landskab ned til Sairree Beach. Vi blev chekket ind I en hytte med max 25 meter til havet. Stranden var som paa billeder - krystalklart vand og laekkert fint sand. Inden dykkerkurset startede naaede vi lige at nyde en svoemmetur I Den Thailandske Golf. Vores skoledag begyndte med at Harry vores instruktoer udleverede en teoribog, derefter satte han to film paa og gav os lektier for. Man havde helt foelelsen af at vaere tilbage I teorilokalet til koerekort. Med I vores dykkercertifikat var ikke kun logi, men ogsaa kost. Derfor fik vi for 600 danske kroner madbilletter, saa vi blev stopmaette af Pat Thai i Davy Jones Lockers' poolbar.

Dagen efter skulle vi saa I poolen med alt dykkerudstyret paa. Vi skulle laere nogle forskellige skills under vand og vaenne os til at kunne traekke vejret dernede. Denne leksion gik godt og efter et par timer var vi oppe af poolen igen. Senere moedtes vi saa til lidt mere teori og resten af dagen gik saa med aflsapning, solbadning og strandtennis.

Paa tredjedagen lagde vi ud med lidt teori og derefter den afsluttende eksamen - hvor vi bestod! Der var dog ikke meget eksamen over det, da hele holdet maatte sidde og snakke om alle spoergsmaalene. Nu var det saa endelig tid til at komme ud paa aabent vand! Vores foerste dyk var I Japanese Gardens, lidt ud for Sairree Beach. Vi var nede i omkring 40 minutter og havde set omkring 2 millioner fisk. Det var virkelig smukt med alle korallerne og de nysgerrige fisk. Bagefter sejlede vi til Whites Rock og dykkede igen I omkring 40 minutter. Hvor det foerste dyk havde vaeret sightseeing, var dette dyk lidt mere traeningsorienteret, da vi skulle udfoere forskellige skills paa havets bund, bl.a. at tage masken af og paa, saa den blev fyldt med vand, som vi saa skulle puste ud af masken med naesen - lidt ubehageligt med alt det salt omkring oejnene. En anden skill var en proeve I at vaere loebet toer for luft, saa man skulle spoerge sin buddy om man maatte laane dens mundstykke, og hvis denne saa sagde ja, maatte man tage det og igen faa luft. Nanna og Christian var hinandens buddies, og de ville begge godt dele deres luft med den anden. Om aftenen gik vi en lang tur langs stranden, hvor vi havde selskab af en halvvoksen hundehvalp, der ville lege og spille bold med os, halvdelen af tiden. Det havde vi selvfoelgelig ikke det mindste imod, men vi blev dog noedt til at sende den hjem igen, saa den ikke for vild.

Fjerdedagen var saa dagen for indkasseringen af dykkercertifikatet. Vi skulle paa to dyk, og hvis de gik godt, fik man sit certifikat. Vi var med morgenbaaden som sejlede kl. 7. Vores foerste dyk havde en max dybde paa 17,6m, hvilket kun er 0,4m fra vores max dybde med Open Water certifikat. Dette var mest af alt et sightseeing dyk og, hvis vi var meget heldige ville vi se en hvalhaj - men det var vi desvaerre ikke. Andet dyk var den endelige proeve, hvor Christian blev udstyret med et kompas, fordi vi skulle testes I at navigere efter et kompas. VI kom ned paa bunden og skulle svoemme 10 svoemmeslag mod nord, hvorefter vi skulle vende om og svoemme 10 svoemmeslag mod syd. Christians opgave var at finde retningen paa kompasset og Nannas var at taelle til ti. Det var meget nemt og vi udfoerte opgaven med bravour - hvis vi selv skal sige det, og det skal vi jo, da Harry er en mand af faa ord. Vi svoemmede ogsaa lidt rundt bare for hyggens skyld, og denne gang var der mulighed for at se en havskildpadde - hvilket vi desvaerre heller ikke saa. Da vi kom op til overfladen skulle vi udfoere den sidste oevelse, som var at dykke ned med Harry og komme til overfladen uden luft. Vi overlevede begge to denne oevelse, og derfor kan vi nu kalde os Open Water Divers. Eftermiddagen blev tilbragt paa stranden, hvor strandtennis rekorden blev sat - 123! Derudover var solen saa staerk, at paa trods af solcreme blev Nannas vinterblege krop roed som en hummer (naesten I hvert fald).

Dag nummer fem paa Koh Tao og dermed den sidste startede med to Fundives, da vi nu havde certifikatet. Vi var med morgenbaaden klokken 7 sammen med vores Divemaster Ben og en masse andre dykkere. Foerste diveside hed Chumpon, og her var meget kraftig stroem. Denne stroem gjorde, at vi maatte bruge mange kraefter og dermed meget luft paa at komme ned til bunden. Derfor var der kun luft til omkring 30 minutter paa dette dyk. Paa dette dyk saa vi vores foerste Grubbere, som er nogle meget store og dovne fisk, en enklelt Batfish, to Bannerfish, samt en masse mindre fisk - et sted var vandet helt sort af en stime, som var det en levende mur I vandet. Det naeste dyk fandt sted paa Twins, det flotteste sted vi dykkede. Her var der ingen stroem, men bare ren nydelse. Vi saa Triggerfish, som kan vaere lidt farlige, hvis de foeler sig truede, der var blandt andet en der svoemmede lige under Nanna og Christian, saa hjertet tog et par ekstra slag. Vi saa ogsaa en Angelfish, som er neonfarvet og ret stor, og senere besoegte vi en lille Nemo-familie, far, mor og barn, som boede I en cirkel af sten med en lille koral I midten.

Koh Tao er en rigtig laekker oe og det har vaeret enormt fedt at tage dykkercertifikat og se alt livet under vandet.