Hej igen :)

Efter at have bøjet armen lidt for meget, gik turen mod Battambang lørdag morgen. Lettere ramt af tømmermænd fik vi stablet os ind i den minibus der skulle tage os til busstationen i Phnom Penh. Undervejs hentede vi en familie på 2 voksne og 2 børn på et andet hotel. De var sikre på at de skulle hele vejen til Kratie (i det østlige Cambodia) i minibussen. De var derfor meget fornærmede over at vi havde placeret os midt i bussen, så de ikke kunne sidde sammen. 5 min senere ankom vi til stationen, og vores chauffør fik med nød og næppe forklaret familien at de skulle skifte bus. Vi fandt vores bus til Battambang i virvaret af busser og menneskemylder. Den stakkels familiefar troede at vi skulle til Kratie, og han var derfor ved at smide al familiens bagage i bussen der kørte nordvest mod Battambang :)

Vel ombord i bussen var der som sædvanlig karaoke for fuld musik, men trods alt var turen rimelig smertefri. Da vi ankom til Battambang efter 6 timers karaoke, var det som at være filmstjerne omgivet af paparazzi. Tuktuk-førerne stod næsten helt inde i bussen og råbte i munden på hinanden, at det selvfølgelig var dem der var byens bedste og billigste. Endelig endte vi med at følge efter en ung gut rundt om hjørnet og på den 2 min lange gåtur indser han, at han har lavet en bommert. Op af lommen kommer et skilt hvorpå der står: ,,Mark Elsner''. Det morede vi os over og endte med at booke den snaksalige Yaya til en tur til Bamboo train :) Det er en oplevelse der snart forsvinder, i takt med at jernbanenettet i Battambang renoveres. Vi kom frem og blev placeret på en havelåge af bambus med fire hjul og så begyndte turen ud gennem rismarkerne. Vores baller fik tæsk af den ujævne jernbane og det killede så meget i maven, at man ikke kunne lade være med at smile og småklukke hele vejen. Men lige som det var allersjovest begyndte regnen at styrte ned, og det tog ikke mange minutter før vi begge var gennemblødte, men vi blev hurtigt enige om at det var en del af charmen :) Vi mener heller ikke at have prøvet noget så sjovt i meget laaang tid. På vej hjem var der lidt sightseeing fra Yaya's tuktuk bl.a. køer der gik og græssede på byens stadion. Aftenen bød på god mad og lidt øl til den tørstige gane, turen tilbage til hotellet var en mørk og ganske øde en af slagsen, til trods for at vi befandt os i Cambodias næststørste by.

Vi var så glade for Yaya's lille sightseeing tur, at vi dagen efter bookede en tur til Phnom Banan, en vingård og Phnom Sampeau.
På turen ud til Phnom Banan viste Yaya os en lille lokal landsby og deres svar på Golden Gate Bridge, som groft sagt var en række stålplader der var spændt ud i nogle wirer over floden. Derfra kørte vi yderligere et par kilometer for at gøre stop ved Cambodias eneste vingård. Her brugte vi en lille halv time på at gå rundt og kigge på vinmarkerne og smage en rødvin, en brandy, vindruejuice og en ingefær/honning drik. Rødvinen var meget sød og det samme var brandyen. Det er nok mere det som vi ville bruge som dessertvin derhjemme. Men igen, en rigtig hyggelig oplevelse. Op på tuktuk'en igen kørte vi videre gennem landskabet indtil vi nåede Phnom Banan. Phnom Banan er et meget gammelt tempel, der er dateret tilbage til før Angkor Wat og med 358 trin til templet var der garanteret god motion. Det er et smukt tempel med en flot udsigt, men det er desværre ved at blive en ruin pga. manglende vedligeholdelse. Her blev Mark nødt til at ''flygte'' fra en gruppe lokale drenge, der alle synes det kunne være sjovt at få taget billede med ham. (Der er altså noget over det mørke og måske en ølmave?) Snart havde vi begge de lokale fnisende bag os, og vi søgte tilflugt i nærheden af et engelsk par, som vi tænkte måtte være mere interessante, da de var kridhvide :)

Da vi langt om længe kom ned igen, gik turen ud gennem rismarker på nærmest ufremkommelige veje til Phnom Sampeau. Vel fremme måtte vi bytte Yaya's sikre tuktuk ud med bagsædet på 2 drenges motorcykler. En situation Mark ikke var helt stolt ved efter uheldet på bryllupsrejsen, men op kom vi. Phnom Sampeau er kendt som en af Pol Pot's killing caves. Og endnu engang et besøg der berørte os meget. Udsigten herfra var fantastisk, men det faktum at Pol Pot's regime havde slået flere tusinde ihjel netop her, lagde en lille dæmper på facinationen. Vi sluttede Phnom Sampeau af med at se fem millioner flagermus forlade deres grotte for at søge efter føde. Hold nu op en fantasitisk oplevelse!! Man stod dog i skudlinjen under dem, i forhold til alt deres afføring. Godt man kunne gå hjem i bad :)

Derefter gik turen hjemover, og vi tog afsked med Yaya ved hotellet og takkede ham mange gange for en helt igennem fantastisk dag.
Da vi ankom til Battambang i går, var vi meget skeptiske over at der var så stille og det faktum at vi på 5 timer kun så ca. 4 turister. MEN, vi må sige at byen endte med at vinde vores hjerter med de venlige indbyggere og en rigtig hyggelig atmosfære :)

Vi skrives ved i Siem Reap. Hygge til jer derhjemme og så håber vi, I har lige så godt vejr som os :)