Suas dey - Hej på Cambodiansk :)

Efter en bustur på 4 timer, ankom vi til Siem Reap, hvor en af Yayas gamle venner fra Battambang stod og ventede på os. Der er sørme service på drengen altså :)
Han tog os hen til vores hotel (gratis), hvor vi snakkede lidt med ham omkring hvad vi ville lave i byen. Vi fik ham booket til en tur i Angkor Wat området samme dag, hvor vi skulle se en solnedgang fra et bjerg.
Når man tager ind til Angkor Wat templerne efter kl. 17.00, så gælder billetten også til dagen efter. Det er jo trods alt 20 dollar det koster at komme ind, så vi kunne lige så godt udnytte billetten bedst muligt :)
Da vi fik købt billetten til templerne havde vi kun en kort køretur videre til det sted hvor vi skulle gå resten af vejen op af bjerget. Der var dog ingen der havde fortalt os at det var et helligt sted, så ingen korte bukser og ingen tanktop. Da vi begge havde det på, pga. varmen, blev vi afvist. Det slog os dog ikke ud, så vi måtte købe en t-shirt hver og Mark et par MEGET grimme elefant bukser. (Chris forstår virkelig ikke han synes de er pæne??!) Men alle sælgerdamerne omkring bjerget er klar over hvor "dumme" turisterne er, så selvfølgelig har de det hele lige ved hånden. - "Mister you buy from me, not her, from me. Really cheap mister". Ja klart du er. Det koster det samme allesteder, medmindre man er god til at prutte om prisen. Heldigvis har vi prøvet det før, og vi kom ned på halv pris :)
Efter alle forhandlingerne gik turen op af bjerget i smart tøj og Chris i klipklappere! (Havde han dog aldrig været her før) DOOH! Med næsten skinnebensbetændelse og lungerne siddende uden på tøjet, kom vi frem sammen med 10 busser koreanere, der alle var helt vilde. Nu var det bare at vente på solen skulle gå ned over dette prægtige udsyn. Hold nu op hvor var det flot! Der lurede en masse skyer over os og lynene begyndte, så alle koreanerne løb af sted, til vores fordel. Der var næsten helt tomt ved templet vi stod på og solnedgangen var et meget smukt syn :) (Der kom ingen regn - haha)

Dagen efter havde vi booket samme tuk-tuk mand til en tur rundt i templerne. Vi blev hentet kl. 5 om morgenen, da vi ville se solopgangen over Angkor Wat. Det var ikke helt som vi troede, men det var stadig flot og billederne blev fine, selvom det var lidt overskyet. Der var mange turister ved templerne, men alligevel var vi hele tiden et skridt bagefter den store kødrand. Dejligt :)
Vi fik set en masse forskellige templer, og man skulle tro de var ens, men de er meget forskellige. Nogle templer er buddhistiske, hvor andre er hinduistiske, og grunden til det er, at Cambodia i gamle dage var et hinduistsik land. Da vi havde set de fleste af templerne efter 9 timer, vendte vi tilbage til vores hotel.
Hotellet vi boede på var under ombygning, så her hersede en masse larm og støv. Hurra! Vi klarede os dog, da vi ikke skulle være på hotellet så meget. Vi blev dog klogere dagen efter.
Resten af dagen stod på hygge i gaderne, ud og se markeder og bare slappe af. Vi sluttede dog dagen med en fodskrub og en drink.. Aaaahhh! :)

Næste dag var afsat til ren hygge, så vi skulle sove længe.. My ass!! Fordi der var en der var død i det område vi boede i (må han/hun hvile i fred), var der sat en kæmpe speaker op på volume 5000, og den brægede fra solopgang til solnedgang. Så kl. 6 om morgenen var vi oppe og knurre lidt af hinanden, men vi fandt puder og tæpper til at begrave os under og så fik vi halvanden time mere.
Vi tog ud og spiste frokost og slappede af på en café, hvor vi læste i vores bøger og ellers bare hyggede _smiley_
Vi gik tilbage til hotellet ved en fem tiden, hvor vi ville hente vores vasketøj, som kostede 5 kr. pr. kilo at vaske. Billigt nok alligevel. :)
Vi købte en desværre meget varm øl, hvor de søde drenge på vores hotel tilbød os nogle isterninger. Dem skulle vi aldrig ha sagt ja til.

Et par timer senere, startede Chris med maveonde og diarre inden opkasten meldte sin ankomst. Mark fik det i løbet af aftenen og havde det om natten. Så det der skulle have været en hyggelig sidste dag i Siem Reap, endte som et mareridt.
Vi gik tidlig i seng og kom aldrig ud i byen den aften.

Næste morgen skulle vi flyve til Bali, men da kl. var 4 brægede den sindssyge højtaler og søvnen og kvalmen var ikke væk. Så da Mark vækkede Chris to timer senere, troede han ikke Chris ville af sted, da han ikke gav udtryk for det. Så Mark lagde sig igen uden rigtig at tage stilling til situationen. Så da vi vågnede senere og Chris så vi ikke nåede flyet, blev han meget ked af det og indså at vi ikke kunne komme til Indonesien, da dette ville betyde en ekstraomkostning på 3000 kr. :(

Dårlige og uvenner bookede vi et nyt hotel for en ny nat for at finde ud af hvad vi skulle, men vi kunne ikke rigtig blive enige og endte med at sove 15 timer. Efter sygdommen og trætheden kom ud af kroppen, blev vi enige om at tage bussen 8 timer til Bangkok, hvorfra jeg lige nu skriver denne blog.(By the way, vi sad 5 bøsser i bussen ud af 7 mennesker, så der blev pjattet og sunget til den store guldmedalje - Mark har endelig fundet sin overmand!!) I morgen regner vi med at tage toget til Kanchanaburi, som ligger i midt Thailand. :)

Cambodia har været fantastisk og menneskene søde. Maden er ikke så god her, men når man kan købe øl og cigaretter for 2.5 kr, så går det nok. Landet der hersker over støv og ligner lidt en affaldskompost, ledningerne der er kastet rundt, huller i vejene fyldt ud med hakkede mursten, muhkøer på vejene - alt det er charmerende, for sådan er det bare :)
Landet er dog ikke det samme som vi husker tilbage på for 6 år siden. Her er sket en kæmpe udvikling, hvilket jo er rigtig godt for landet.

Et stort og rungende hurra, skal også lyde herfra til min søde far. _smiley_

Knus fra syngende bøssebus! :)