Efter 3 dages tempeltur i Siem Reap blev det tid til en luftforandring, og vi vendte derfor snuderne mod Bangkok, Thailand. Først tog vi en nervepirrende minibus til den thailandske grænse. Til alle dem som inden vores tur sagde "pas nu på jer selv", skal der lyde et undskyld. - men hey! Vi kom hurtigt frem og så kun et trafikuheld! Ved grænsen var der trods mange skrækhistorier ingen problemer, og snart var vi ombord et herligt thailandsk tog mod Bangkok. Her ankom vi sent om aftenen og blev, efter en køretur med en ikke særlig stedkendt tuktuk-chauffør, indlogeret på et hostel, hvor tagterrassen skulle vise sig at være henrivende. Efter en øl til overpris og et fantastisk kig på Bangkok oppe fra, hoppede vi godt trætte på hovedet i seng.

Næste morgen stod vi op til duften af smog fra byens trafikerede gader og en morgenmad, som næsten var på højde med tagterrassen. (Altså kvalitetsmæssigt, vi fik ikke 8 etager pandekager.) Dernæst skulle vi på udkig efter et nyt sted at bo de kommende dage. Et forgæves forsøg på at komme ind på et stort set dansk hostel kaldet New Road endte vi på fantastiske Oldtown Hostel, som klart kan anbefales, hvis du sidder og overvejer et smut til Bangkok.

Efter kort tid i Bangkok kunne vi konstatere, at mens mad er vildt billigt, er det ret dyrt at bo her, når man sammenligner med de andre lande vi har besøgt. Det skyldes nok det faktum at Bangkok VIRKELIG er en storby og meget anderledes end hvad denne tur ellers har budt på.

Efter et par dage i Bangkok var det tid til at komme lidt nord på. Vi havde hjemmefra bestilt en 4 dages trekkingtur i Umpangområdet (i nordvest Thailand). - lige noget for et par sporty fyre som os! Turen startede med en tur i en natbus, hvis grad af luksus bragte alle andre busser vi har prøvet til skamme. Efter 2 muffins og 7 timer ankom vi til Umpang. Her fik vi et par timers velfortjent skønhedssøvn, inden vi skulle opholde os 4 timer bag i en pickup-truck op af et bjerg, som bestod af 80% huller spredt ud over ca. 1000 sving. Lettere køresyge ankom vi til landsbyen Karen, hvor det første møde med vores fantastiske guide, Kurt, fandt sted. Kurt har gennem de sidste 20 år været guide på denne tur, og da Jysk Rejsebureau er deres største kunde, kunne han næsten snakke flydende dansk… Altså han kunne sige "Ingen fulde svenskere" Hvilket også må tælle for et eller andet. Vores gruppe bestod af 8 danskere, 8 nordmænd og en enkel franskmand.

Efter en nats søvn i Karen (pun intended), tog vi afsted på en yndig sejltur i gummibåd ned af en flod. Efter sejladsen kom en 4 timers trekkingtur, hvis hårdhed ikke just matchede vores kondition.Vi klarede det dog alligevel, og ankom, cirka 19 liter sved lettere, til vores camp, hvor vi skulle sove i telt og spise mad lavet over bål (Bortset fra det med at sove i telt, var det lige os!). Om aftenen hyggede vi med gruppen og nød den fantastiske stjernehimmel. Ja, den ER bedre i Thailand end i Danmark!

Dybfrosne vågnede vi næste morgen og spiste morgenmad, inden vi gik hen til et vandfald, hvor vi fik lov til at udfolde vores adrenalinsøgende tendenser. Fra toppen af vandfaldet var der 7 meter ned, og der var kun måde at komme derned, så 1 2 3 og så hoppede vi ned i det kolde kolde vand.

Ellers stod turen på mere trekking, overnatning i en lille landsby, elefantridning og endnu en 4 timers tur bag i pickup ned af det ujævne bjerg. Folk med følelser ville nok mene at det var trist at sige farvel til den rigtig gode gruppe, da turen atter gik mod Bangkok, men hårdkogte mænd som os kan ikke tage sig af den slags.

Klokken var 5 om morgenen da vi atter ankom til hovedstaden, ikke at vi kunne lægge os på vores værelse og slappe af, af den grund. Check-in skal nemlig foregå mellem 13 og 17, så det tog små 7 timer at komme fra foyeren og op på vores dorm.
Vi besluttede, at de sidste dage ikke bare skulle sjuskes væk, derfor sjuskede vi kun den første af dagene væk efter vores tilbagekomst. Eller det vil sige at vi om aftenen prøvede at komme på en skybar, sammen med to af vores nye venner fra Umpang turen. Skybaren lå på toppen af en 64 etager høj bygning. Baren var ganske givet være en kende på den dyre side, men udsigten skulle være forunderlig. Beklageligvis var Christoffer for grim til at vi måtte komme ind, så det var der ikke meget fis over. Den næste dag brugte vi på madlavningsundervisning sammen med de samme to piger fra Umpangturen og det er da med en smule stolthed i stemmen, når vi siger at Jamie Oliver godt kan pakke sydfrugterne, for Christoffer og Mathias er det nye sort. Dagen i dag er så blevet brugt på en rask gåtur til et palads vi ikke kunne finde hoveddøren til, efterfulgt af en endnu raskere og forgæves gåtur i jagten på et thailandsk shotglas, som Christoffer kunne føje til samlingen over shotglas fra tidligere rejsemål.

Nu sidder vi ved hver vores computer og deler et ikke særligt saligt øjeblik, da tapre rejsende som os ikke gør sig i sentimentalitet, det lader vi socialister og andre nasserøve om. Vi flyver fra Bangkok klokken 15 dansk tid, hvorefter vi lander i Doha, til et otte-timers pit stop. Selvom rejsen hjem nok bliver lang og maden om bord sikkert uappetitlig, vil vi trøste os med tanken om den julefrokost Christoffers svigerfamilie har arrangeret til vores hjemkomst. Derudover skal den gratis alkohol ombord på flyet nok holde os ved mod.