Efter en laang rejste paa et ubestemt antal timer, og diverse smaaubehagelige oplevelser (ikke tilladt at bringe mere end 50 cigaretter ind i Australien og ingen alcohol) Naaede jeg til Cairns. I immigration afdelingen hoerer jeg mit navn blive kaldt i hoejtalerne - de har mistet min taske et sted paa vejen, og den vil foerst ankomme til Cairns dagen efter, hvilket vidst godt kan kaldes "et af livets smaa heldigheder".

Da jeg endelig forlader lufthavenen moeder jeg selvfoelgelig Line i indgangen. Dagen efter forlader Cairns, efter genforeningen med min taske samt en smule toejshopping for forsikringspengene. Vi har hentet bilen (aeldre model, utallige buler, ikkeaabnebareskabslaager og et koeleskab der konstant springer op) og begiver os syd paa mod Sidney.

Foerste stop goer vi, ved et sted der hedder Paronella Park - "A Dream comes true" http://www.paronellapark.com.au/. Historien bag det er en mand, der altid har droemt om denne park. Han beslutter sig for at omforme droemmen til virkelighed - balsal, flere cafeer, lovetunnels omringet af en gigantisk, smuk park og et enormt vandfald. Han havde aaldrig intentioner om at bo der, men hele parken skulle vaere aaben for offentligheden. Vi valgte baade en dagstur og en aften tur, og sov paa en van site ved siden af parken.

Vi tog herefter direkte til airlie beach og havede dermed allerede lagt 700 km bag os. Airlie Beach ligger i whitsunday omraadet (google), fyldet med oeer omgivet af de mest scenariske seetings. Mange Australier kommer til byen for at holde ferie og gaa i byen, da Alcohol er billigt i Airlie Beach, i modsaetning til resten af Oz. Saa den foerste aften fik vi da ogsaa spillet lidt pool og jeg fik da et par drinks mens Line trofast holdt sig til sodavands-vognen.

Dagen efter tog vi paa en baadtur ud til White Beach - top 8 af verdens smukkeste strande. Desvaerre har vi ikke rigtig haft heldet med os mht. til vejret - det har regnet en del siden jeg er kommet. Faktisk hver dag. Saa stranden var ikke helt saa smuk, da stormen havde medbragt en del skidt i vandet. Vi var oppe paa oens hoejeste view point, hvor man havde udsigt over hele stranden og den "safir agtige strand". Eftersigene skulle sandet foeles som at gaa paa silke - den var vaad da vi var der, saa det var ikke helt vores oplevelse. Men det var en af de smukkeste strande jeg nogensinde har set - tyrkiaskblaat vand saa langt oejet raekker. Der kom smaa lemonsharks helt op til vandkanten, og mens Line noed (den manglende) solen paa stranden, haapede jeg i min vaaddragt i jagten paa hajer. Jeg saa ingen. Tilgengaeld saa vi to stingrays paa jagten. Da vi kom tilbage fortalte Guiden, at mens jeg havde ledt efter hajer i den anden ende af stranden, havde der vaeret to forbi baaden vi kom med. Oev siger jeg bare.

Efter et par dage i Airlie fik vi at vide, at alle vejene laengere nede sydpaa var spaerret, da floderne var gaaet over deres breder og henover vejene. Vi besluttede at tjekke det ud - det var heldigt. Vejene var ikke laengere spaerret og vi har ingen problemer haft med at komme herned.

Efter en enkelt overnatning i Rockhampton, Australiens koedkapital, besoegte vi capricorn caves. Det er nok de stoerste grotter jeg i mit liv har set. Ti meter til loftes, gangbroer og en kirkelsal midt i grotten, hvor vi fik lov at hoere den akustiske fordel ved at have bryllup i en grotte - musikken var saa utrolig smuk og roerende. Vi fik samtidig laert hvad grotte gulvet var lavet af - 1000aars nedtraadt Batguano...... oversat til flagermuselort. Og det lugtede ikke saa rart.

Vores naeste stop blev i en lille flaekke kaldet Agnes town, kun 6 km fra Town of 1770. Byens navn kommer fra dengang Captajn Cook fandt fraser Island, vi ogsaa har besoegt idag. Det var meningen jeg herfra skulle have taget et dyk ved Great Barrier Reef og samtidig set Oen Lady elliot Island. Men da vejret havde vaeret skidt den sidste uge og havet stadig var for tough for baadene at sejle paa, gik de ikke. Tilgengaeld tog vi op for at se byens viewpoint, hvilket var en ret god oplevelse.

Herefter satte vi af sted efter Rainbowbeach. Paa vejen holder vi ind ved en benzintank, og efter en uge med pasta og... ingen koed. beloennede jeg mig selv med en nuggetmenu. Der er tag selv ketchup men ingen baegere til at fylde op i. Mega snedig, som jeg jo er, tager jeg et laag fra et colabaeger for at fylde det med ketchup. I stedet kom der vand ud. Det taenker jeg ikke videre over, foer jeg faar haeldt det ud over hele min haand og opdager, at det var kogende vand. Det har saa resulteret i, at jeg stadig har en stor, roed stribe hen over min haand. For pokker altsaa!

Naa, vi kommer levende hen til Rainbow beach after all. Vi holder vores egen lille grill aften. Line gik herefter i seng, da hun var traet, og jeg tog over paa det lokale hostel og tilhoerende bar (haehae). Det gode ved backpacker hostels er den fantastiske atmosfaere af evigt glade mennesker der er nemme at komme i snak med. Jeg fandt tilmed ud af, at alle vejene omkring Airlie Beach var blevet lukket dagen efter vi koerte derfra - saa hvis vi ikke havde taget chancen var vi blevet stucked i Airlie Beach og havde stadig vaeret der! Selvom Airlie bestemt havde en masse kvaliteter, ville en uges ophold i konstant regnvejr ikke have vaeret det sjoveste.

Og aah ja, efter en nat med 4-5 timers soevn, startede dagen med en tur i mega monster bus ud til fraser Island - verdens stoerste sandoe. 20km koersel i strandkanten helt ned til vandet, smukke ferskvandsbaekke med krystalklart vand og Mckenzie Lake. Et af de foerste steder fik vi mulighed for at svoemme i en af baekkene - Line forblev toer da vandet var lidt koldt, jeg sprang i og lod mig flyde hele vejen ned til baekkens slutning, mens Line gik ved siden af paa gangbroen og fik kameraet til at gloede!

Generelt har strandene/soerner som vi har set, ikke vaeret helt som forventet fordi vejret har vaeret saa skidt og skyldet en masse gris med op, farvet vandet og faaet brederne til at stige saa de hvidesandstrande er forsvundet. Men hvad pokker, her har stadig vaeret utroligt smukt!

Jeg er blevet utrolig overrasket over sceneriet hernede - graesset er groennere end groent og springer naesten ind i oejnene paa en. Selv grantraerne er saa groenne i forhold til derhjemme. Det var de i hvert fald i Cairns og de foerste 700 km ned af koesten - jo laengere sydpaa vi kommer, jo mere toert bliver klimaet.

Jeg har forresten ogsaa set.... 7 vilde, levende kaenguruer, et ukendt nummer af kaenguruer der er blevet offer for trafikken, 1 wallaby og en masse andre spaendene.. doede... dyr i vejkanten. Jeg er stadig paa jagt efter en koala! Og jeg skal nok finde en! Og emuer selvfoelgelig. Uh! Og vi saa to vilde Dingoer (vildhunde) paa fraser idag! Hvor sejt er det lige.

Jeg har ogsaa helt glemt at naevne aarsagen til titlen - jeg har simpelthen aldrig oplevet saa meget vejarbejde. Jeg tror halvdelen af Australierne maa arbejde i vejarbejds-branchen, det da helt sikkert!

I morgen koerer vi mod Noosa for at se en National Park. Og jeg siger det bare - Koalaer, tag jer i agt!