Okay, 3 uger er der gaaet, og der er meget at fortaelle. Foerst vil jeg lave en lille tilfoejelse til min sidste blog, da jeg naevner, at vi er paa gruppetur til Frasher Island. Jeg glemmer at naevne, at vi er de eneste unge rejsende der er med, og at alle vi udelukkende befinder os blandt australske aegtepar. Under middagen fortaeller vi, at vores plan er, at spise saa meget som muligt, saa vi ikke behoever at koebe aftensmad, naar vi kommer tilbage. Alle faar derfor ondt af os og vores ekstreme pastaforbrug! Vi faar tilmed tilbudt at tage madresterne med hjem, hvilket vi, til vores fortrydelse, fik sagt nej til. Tilgengaeld fik vi nogen og tyve lemingtons med (og en del cookies, meget toerre), hvilket er Australiens "national kage". Da Line ikke spise kage, var ene om at faa dem spist. I starten synes jeg de var fine nok, lidt kedelig sandkageagtig med en smule chokolade og kokus, men jo flere jeg spiste, jo mere maatte jeg kaempe for at faa dem ned! Det var en splittet foelelse - skulle jeg smide dem ud, eller skulle jeg spise dem, for at undgaa madspild? Til tider maatte Line springe til og tvangsfodre mig med dem. Saa jeg spiste dem. Dem alle sammen. Nu har jeg mareridt om dem om natten. Og jeg roerer aldrig en lemington igen. ALDRIG.

Okay, nok om lemingtons og deres skraekkelige bivirkninger -efter Rainbow Beach tog vi som sagt til Noosa. Paa vejen stoppede vi for at se et stort, udendoers marked, lidt asiatiskinspireret. Turen til Noosa var en af de mest anstrengende straekninger jeg nogensinde har koert, altsaa, de har et eller andet helvedssystem af rundkoersler der er flersporede, og lige i myldretiden var det mig uforstaaeligt hvad det system skulle goere godt for. Da vi endelig naaede igennem rundkoerselshelvedet og fik parkeret bilen, tog vi ud for at se byen. Noosa er en meget lille, men hyggelig by. Stranden var fantastisk, og rigtig god for surfing. Vi besluttede os for at tage en rigtig toesehyggedag, saa vi gik i biografen og saa en Australsk film. Jeg kan godt forstaa, at de australske film ikke er videre populaere, de har en lidt underlig twistet humor. Vi tog ud og spise, for foerste gang, om aftenen. Vi fik det laekreste indiske mad.

Om aftenen tog vi hen paa et hostel og jeg fik en oel! Vi havde en virkelig god aften med pool, soede mennesker, og masser af dansen! Vi tog med videre paa et diskotek inde i byen. Kort tid efter vores ankomst moeder vi en pige paa toilettet, der aabenbart synes det var livsnoedvendigt at informere os om, at hun i hvert fald aldrig ville tage klipklapper paa i byen. Personligt ville jeg ikke kunne droemme om at bruge penge paa de sko hun havde paa.. men det der vel ikke nogen grund til at sige til folk. Desuden rakte min selvklippede smoelfebluse meget mere opmaerksomhed end hendes alt, alt for korte og nedringede kjole. Men det var vel bare aergeligt for hende!

Dagen efter gik vi igennem Noosa nationalpark, der laa parallelt med havet. Efter at vaere gaaet igennem en del buskadser, kommer vi ud paa stranden igen, og befinder os pludselig midt i en flok paa ca. 100 noegne mennesker. 95 maend og 5 kvinder. Alle 50+. Hvis det dog bare havde vaeret 25+...... ikke fordi der er noget galt med at vaere 50, bare jeg kan slippe for at se, hvad der gemmer sig indenunder toejet. Nu ved vi i hvert fald, hvad vi har at se frem til. Eller frygte....

Vi tog derefter ned paa stranden. Den weekend og ugen efter var der surffestival i Noosa. Meget heldigt, at vi rendte ind i den. Vi brugte et par timer paa at se surfkonkurrencer. Om aftenen koerte vi endnu en gang ned til stranden, hvor vi sad og spiste aftensmad. Et par parkeringspladser vaek sidder tre fyre og spiser aftensmad. En svensker, en amerikaner og en tysker. Tyskeren, Boo, kom over til os for at snakke, samtidig med han pakkede sin festivalstol ned i en pose. Efter en halv times snakken gaar det op for ham, at han egentlig bare kunne pakke sin stol ud, og saette sig paa den, imens vi snakker. Hans venner tog ud for at koere en tur, og da det ligepludselig begynder at regne, inviterer vi Boo ind i vores bil. Og hans begejstring var saa stor! De tre drenge var vandt til at koere rundt i en stationcar, to af dem kunne sove omme bagved, og den sidste maatte sove i et lille skod telt eller en haengekoeje. Hvis altsaa det ikke regnede, saa blev de noedt til alle at sove i bilen. Da hans venner kommer tilbage, er deres beundring og misundelse endnu stoerre end Boo's! Saa der var vi da lidt stolte over vores bil - isaer vores koeleskab og vores dobbeltseng! haha.

Dagen efter koerer Line og jeg tidligt, for at se Australia Zoo - Steve Irwins hjem. Entreen kostede 400kr, og var nok de daarligt brugte penge paa hele turen. Regnen stod ned i staenger det meste af dagen. Der var 3 koaleburer og en milliard kaenguruer og krokodiller og wildlife showet var virkelig ringe..... Det eneste gode ved den Zoologiske Have skulle da lige vaere den dyrepasser, der stod ved koala cutteling pladsen... ham kunne jeg godt have krammet lidt med..

Efter Zoo tog vi til den naermeste by og brugte en del tid paa biblioteket for at oplade vores telefoner og slappe af. Det var ogsaa den dag, jeg blev rigtig syg og maatte gaa ud for at laegge mig i bilen omkring kl. 17.00 og blev der indtil dagen efter. Her skulle vi ud for at se nogen scenic views fra nogen naertliggende bjerge. Jeg var lige med en tur rundt om det ene, og maatte derefter laegge mig i bilen igen, mens Line gik en tur paa et af de andre bjerge. Herefter tog vi tilbage til biblioteket og brugte resten af dagen der.

Morgenen efter stod vi op kl 5 for at koere til Brisbane. At vaere staaet op kl 5 og holde i koe i morgen myldretrafikken i 10-20 km paa motorvejen for at komme ind til Brisbane, er nok noget af det mest umotiverende i verden. Det var virkelig fristende at laegge sig til at sove bag rettet, da koen det meste af tiedn stod bomstille. Gaaaaaab. Da vi endelig kom frem til en campingplads, gik dagen med at nyde solen, slappe af og laese en bog.

Dagen efter ville vi gerne ind i Brisbane. Jeg har intet problem med at koere rundt i byerne hvor der er mange biler, men efter vi havde moset rundt i en time for at finde en parkeringsplads var min taalmodighed og testet.. Men vi fandt en, faktisk en privatfirmaplads vi fik lov til at laane! Vi havde en virkelig hyggelig dag, den dag. Vi tog ud og spise frokost, hvor vi fik to forretter til deling og en hovedret hver. Det var laekkert, asiatisk mad. Vi fik set paa en masse butikker og jeg fik koebt en bog! Efter at hygget hele dagen i byen, koerte vi hen og fandt en soveplads paa en aflukket villavej. Det var ikke en vores bedste sovespots, der var ingen steder man kunne tisse ubemaerket, hvilket godt kan vaere lidt kompliceret..

Vi tog herefter til Surfers Paradise. Alle jeg havde moedt, at vaeret saa skuffet over Surfers, saa jeg havde egentlig ikke forventet det store. Men wow jeg blev overrasket! Vejret var fantastisk, stranden var vildt god og byen var saa hyggelig. Vi sov to naetter i Surfers. Den ene af aftenerne tog vi hen paa en bar for at spille lidt pool og jeg kunne faa en oel. Sjovt nok stoeder vi saa aabenbart ind i en af Lines efterskole kammerater Martin, der rejste sammen med 3 andre danskere.

Efter Surfers paradise forsatte vi turen mod Byron Bay! Efter mange beretninger om hvor fantastisk Byron Bay er, havde jeg rimelig store forventninger. Paa turen holdt vi ind i en lille landsby kaldet the Channon, fordi der i Lonely Planet stod, at man burde tage en tur derud. Der var ikke en fljoetende fis at se, men vi spiste frokost og turen derud var virkelig smuk. Derefter tog vi et hurtigt stop i Nimbin, Australiens svar paa Christiania, i hvert fald naar det kommer til indtaget af joints. Vi blev der en halv times tid og koerte derefter til Byron Bay, hvor vi startede med at gaa op til et fyrtaarn, der laa paa en okay hoej bakke. Paa et tidspunkt kom jeg ret langt bagud i forhold til Line, fordi jeg lige skulle tage billeder, og saa taenker jeg jo selvfoelgelig, at hvis jeg bare giver den max gas op af trapperne, saa bliver det meget nemmere og jeg ville komme hurtigere op. Right, trapperne forsatte i en uendelighed, og jeg var naermest doeden naer, da jeg kom op! Nedad gik tilgengaeld forrygende hurtigt, man skulle bare lade sig falde ned naermest..

Dagen efter tror jeg nok, at vi gik paa stranden.... naa nej. det gjorde vi jo ikke, for det stod ned i staenger hele dagen! Vi sov heldigvis paa campingplads den dag, saa vi hyggede bare inde i campingpladsens koekken hele dagen. Og naar jo! Saa skulle vi have fixet blinklyset paa bilen fordi det var gaaet i stykker, taenk, den historie glemte jeg naesten! Vi koerte hen til en random mekaniker, snakker med bilfirmaet og finder ud af, at vi skal hen til en bestemt mekaniker.. Og tilfaeldigvis var vi der! Hvor heldigt var det ikke lige. Derefter faar vi at vide, at vi nok kommer til at vente i koe en halv time, men at vi bare kan aflevere bilnoeglerne, og saa ville de fixe det, imens vi gik en tur. Saa vi gik lige ud i bilen for at hente vores ting, da en ung fyr kommer hen til os og spoerger, hvad vores problem er. Vi forklarer ham, at det er blinklyset der er i stykker, og efter 1 minut har han fixet det. Han spoerger, om det bare skal paa bilfirmaets regning, og det svarer vi selvfoelgelig ja til, for det havde de sagt. Vi tror jo saa, at alt er som det skal vaere, indtil at en aeldre mand kommer hen, og spoerger hvad fyren har gjort ved bilen - det var aabenbart den aeldre mand der skulle have lavet den, men den unge fyr havde bare sprunget hele koeen over for at hjaelpe os! Haha.

Om aftenen, da det endelig var holdt op med at regne, tog hen for at mingle paa et hostel. Og man skulle koebe en poelse til to dollars for at komme ind, mega underligt! Vi moedte nogen fyre, de gav gratis drinks - det goer australiere aabenbart meget. Vi tog videre paa et diskotek, hvor man fik en gratis drink. Saa tog vi videre til et andet diskotek, hvor man dansede paa bordene - saa det gjorde vi hele aftenen. Til sidst moedte vi nogen fyre, der aabenbart spillede for det australske football landshold.. Og de gav gratis drinks. alt i alt en billig aften.

Dagen efter tog vi paa stranden wuhuuuu solskin! og blev skoldede... vi havde ikke puttet solcreme paa om formiddagen, fordi der var overskyet. Men vi blev snydt, og da vi puttede solcreme paa car det for sent..... Men det gik hurtigt over! Om aftenen tog vi hen paa hostellet igen, fordi der var Karaokee aften! Jeg elsker Karaokee!! Der var bare rimeligt tomt, for der er aabenbart ikke ret mange andre der elsker karaokee, saa vi tog tideligt hjem.

Vi tog et hurtigt stop i Port Macquarie med to overnatninger, hvor vi noed stranden og det stille byliv. og saa tog vi endnu i biografen og saa en Australsk film, The Godess, der var endnu mere underlig en den foerste, selvom det naesten ikke kunne vaere muligt. Line syntes, at den var rigtig god, jeg var nu lidt mere skeptisk.

Turen gik herefter mod Hunter Valley! Australiens svar paa Frankrig, eller hvor de nu laver meget vin. Der var saa smukt, fyldt med vinvarmer, marker og soeer, fuldstaendig idylisk. Den foerste dag nuldrede vi lidt rundt og kiggede lidt rundt i byen. Dagen efter var jeg tideligt oppe og gik lidt rundt omkring det sted, vi havde parkeret vores bil. Taet paa var tre luftballoner ved at goere klar til at lette, og i morgengryet midt i et utroligt smukt og idylisk sted som hunter valley, kan man altsaa godt blive lidt smaa sentimental og roert over, at se saadanne kaempe store balloner svaeve op paa himlen. Om formiddagen tog vi ud til en vinfarm, fik en rundtur og en vinsmagning. Aldrig har jeg vidst saa meget om vin, som derefter. Jeg har tilgengaeld ogsaa glemt det igen. Men jeg synes faktisk, at det var ret spaendende, saa nu vil jeg vaere vinekspert, naar jeg kommer hjem! Eller i hvert fald laere lidt om det....

Vi besluttede, at vi ville koebe en vin. Manden bag disken var aabenbart meget fascinerede af os, lidt sjovt, og gav os 3 dollar i rabat paa vinen. Line havde saa aabenbart ikke fanget, at han havde puttet vores vin i den pose, han havde stilt paa bordet, saa hun proevede at smide den vin, han lige havde aabnet saa vi kunne smage den, ned i posen. Det var saa skaegt og mega pinligt, og hun skyndte sig heldigvis at faa den op igen, og da vi skal til at gaa the walk of shame sniger manden den anden flaske ned i vores pose! Haha, saadan skal det aabenbart goeres :D Vi tog kort til en anden vinsmagning, og derefter tog jeg ned for at se en.. have. Den var simpelhen saa smuk, massere af blomster, vandfald, roser, springvand og statuer. Og saa var den kaempe stor. Desvaerre havde jeg valgt at tage derned midt paa dagen med hoejtstaaende sol, saa det var riiiiimeligt varmt at vade rundt derinde. Paa et tidspunkt stod jeg og tog billeder af en hvis pavillion ud til vandet. Der staar et par derinde, og to sekunder efter jeg tog et billede, falder fyren ned paa knae. Efter hendes begejstring af doemme var det vidst et ja, men jeg skyndte mig forlegent vaek derfra!

Derefter gik jeg op i en lille landsby der laa taet paa, den var simpelthen saa hygeigt, meget italiensk eller fransk eller-hvad-det-nu-var inspireret. Jeg koebte en brownie som var saa haard, at jeg knap nok kunne stikke min gaffel i den... Men jeg havde faaet en gratis kugle is til, saa jeg naennede ikke at brokke mig.

Blue Mountains blev det naeste stop, et stop Line havde glaedet sig rigtig meget til, saa vi skulle egentlig have brugt to dage der, men der var ikke rigtig noget at lave i to dage, naar man foerst havde set dem, saa vi blev kun en. Vi gik hver for sig dengang vi kom frem, og jeg fik simpelhen paa mystisk vis forvildet mig ud paa den laengste og haardeste af de gaaruter, der er i Blue Mountains. I klipklapper. Jeg var nok den eneste, der vadede rundt i klipklapper igennem skoven.. Egentlig skulle jeg bare lige se The Tree Sisters, da jeg saa nogen trapper. Saa jeg taenkte bare, at jeg lige ville se, hvad de gik ned til. Og de fortsatte bare i en uendelighed, saa jeg begyndte at overveje, om jeg bare skulle gaa op igen. Men saa taenkte jeg fandme nej, der maa vaere et eller andet vildt, siden der er en milliard trapper. 1000 trapper senere, ja 1000 ned af et bjerg i klipklapper senere, staar jeg i en skov forenden af bjerget.. Naaaaaa.... Saa jeg taenkte bare at jeg lige ville gaa til venstre. Efter lidt til kommer jeg saa til et skilt, hvor jeg endten kan fortsaette videre paa en tur der vil tage halvanden time, eller jeg kan gaa tilbage og tage de 1000 trapper op igen... Saa jeg tog saa den lange tur og masede mig igennem skoven paa 40 minutter i stedet for den halvanden time det burde tage! Og jeg tog oven i koebet en masse ekstra smaa ture, da jeg kom til enden. Her skulle man tage med en lift op, saa det gjorde jeg. Da jeg saa kom op, fandt jeg ud af, at det aabenbart kostede penge. Jeg var den sidste i koeen, og manden der stod ved skraenken var meget interesseret i hvor jeg kom fra, hvor jeg skulle hen og hvor jeg havde vaeret. Og "glemte" helt at indkraeve de 11 dollars turen kostede.. Det eneste problem var bare, at jeg aabenbart var endt i den helt forkerte ende af bjergene i forhold til, hvor vores bil var parkeret. Jeg kunne saa tage en lift derhen af, men jeg gad ikke betale 60 kroner for at tage en lift, saa manden i den anden skranke tegnede et kort til mig og fuldte mig ud for at vise vejen derhen. Og saa gik jeg derhen. Vejen sluttede med den ^*&*#%)#$#($) STOERSTE bakke jeg nogensinde har gaaet op af! Jeg kunne naermest ikke slaebe foedderne laengere til sidst. Alligevel begyndte jeg at gaa ned til midtbyen i steden for bilen. Saa moedtes Line og jeg dernede og tog ud at spise. Jeg fik spaghetti Carbonara, og den var virkelig god, nok den bedste carbonarra jeg nogensinde har faaet!

Som sagt var der ikke rigtig noget at lave i Blue Mountains naar man foerst havde set dem, saa vi tog videre til en lille by, Woolongong, der ligger lidt syd for Sydney. Endnu en gang arbejdede vi lidt paa vores noget blege tan. Om aftenen tog vi hen til et supermarked som vi plejer, naar vi skal lave mad, saa vi var taet paa et toilet vi kunne vaske op i. Paa parkeringspladsen moeder vi en aeldre dame, vil skyde hende til at vaere sidst i 60'erne. Hun var saa begejstret over at moede os, siddende der paa parkeringspladsen med vores mad, saa hun inviterede os hjem til hende og hendes mand, saa vi kunne faa et varmt bad. Det er virkeligt sjaeldnet, at man moeder mennesker som Julie og Paul. De var saa soede, gav os te og kaffe og Julie fandt en milliard ting frem til min forkoelse, saa jeg igen kunne taenke lidt normalt igen og faa hovedet klar. Efter to ugers forkoelse var det en befrielse med alt det traek-vejret-igen medicin, og jeg fik virkeig meget med af det. Hun redte tilmed op i deres ekstra seng, som vi sov i den nat, selvom det var vores anden sidste nat med bilen. Dagen efter koerte Paul os paa arbejde, og Julie hjalp os med at vaske bilen, saa den var klar til at blive afleveret dagen efter! Derefter koerte hun foran i sin bil og ledte os hen til den bedste strand i woolongong! Vi sagde herefter farvel, og var virkelig taknemmelige for deres gaestfrihed. Vi brugte hele dagen paa stranden, og tog ud at spise om aftenen, da det var vores sidste nat med bilen. Line fik en raedselsfuld suppe, jeg fik en ringe thai curry og kom til at aede en ordentlig chilli fordi jeg troede det var groen pebber. Oev boev!

Saa kom dagen, hvor vejen endte i Sydney! Vi koerte derind, vaskede bilen igen, pakkede alle vores ting i rygsaekkene og fik renjort bilen indvendigt. Og vi fik afleveret den, og vi skulle ikke engang betale for det stenslag vi havde faaet i forruden! Endten saa han den ikke paa grund af de tusind ridser, buler og stenslag den havde i forvejen, eller ogsaa troede han bare, at vi havde fuld forsikring. I hvert fald slap vi kvit og frit igennem, tilbagelagt 4000 km paa en maaned og ikke faaet den mindste ridse, skraemme eller noget andet! Og noej en underlig foelse pludselig at staa uden bil. Men glaeden over at skulle se William senere var stor! Vi tog naesten direkte hen til the centra station hvor vi skulle moede ham efter arbejde, og chillede i graesset med musik og kort i naesten tre timer. Og saa var jeg lige henne og koebe vores togbilletter til Narromine, hvor vi skal arbejde fra paa tirsdag og to uger frem!
Vi ventede spaendte paa William, og da tiden blev inde til, at nu maatte han snart vaere der, begyndte vi at holde oeje med. Paa et tidspunkt ser vi en lyshaaret fyr droene forbi os paa skateboard, og i et kort oejeblik undrer jeg mig over, om det var William.. Ti minutter senere kommer selv samme dreng undrende gaaende tilbage, med skateboardet under armen. Og lur mig og det ikke var Mr. Sayaer der noed den lange bakke lidt for meget til at opdage, at han skoejtede lige forbi os! Det var saa vildt, saa godt at se ham igen! Vi tog hen paa hans college (boys only, haehae) . Han havde koebt billetter til os, til en college fest den aften, saa efter et laaaangt varmt bad moedte vi en del af hans college venner og holdte forfest i hans vaerelse. Derefter tog vi til festen; dress up code = farmer! Saa vi havde skjorter, fletninger og cowboy shorts paa. Han har virkelig det soedte, sjoveste college venner overhovedet!

Dagen efter vaagner vi op efter alt for lidt soevn og er alle tre total bombede. Vi har lavet en dobbeltseng paa gulvet af to madrasser, som fylder hele rummet! Og gaet hvem der har ligget og hygget sig i revenen de sidste tre naetter. Oh god, jeg glaeder mig til at have en hel madras i aften! Vi nulrer det meste af dagen, og og om aftenen var vi inviteret til aftensmad hos Williams mor i Bondi, for at fejre paaske! Vi sumpede alle tre hele vejen derhen, men fik dog til sidst opbygget lidt begejstring for at skulle moede hans familie! Selskabet bestod af hans mor, lille bror, morens stedfar, morens tante paa 91, en dansk fyr der bor hos dem og en oestrisk pige der bor hos dem. Williams mor lejer to vaerelser ud til rejsende, saa de ikke staar tomme nu hvor Will er flyttet og lige har vaeret ude og rejse. Maden var saa laekker, og Williams mor Tammi er virkelig et fantastisk menneske. Hun var bare helt igennem soed og havde koebt paaskeaeg til alle os rejsende. Man kunne tydeligt se, hvor Will har faaet sin fantastiske personlighed fra. Og rejsten af hans familie var lige saa skoenne. Hun koerte os ogsaa hjem om aftenen, saa vi ikke skulle bruge lang tid paa at tage bus og tog. Da vi endelig kom hjem kastede vi os alle direkte paa hovedet i seng!

Will skulle paa arbejde loerdag morgen, laere smaa boern at spille tennis, og Line og jeg kunne heldigvis blive liggende i sengen saa laenge vi ville! Vi koebte lidt guffe guffe og lagde os til at se en film! Da Will kom tilbage gik Line en tur, Will ordnede nogen ting, og jeg lagde mig ned paa graesplaenen og lyttede musik, indtil William joinede mig. Da Line kom tilbage var det meningen vi skulle ud til en park og moedes med en af hans venner, og derefter paa sightseeing i sydney! Men Line havde det lidt daarligt, saa hun blev hjemme, mens Will og jeg tog ind og moedte hans ven i den her park, hvor vi badede og spillede fodbold. Og ja, de fik rent faktisk lokket mig til at spille fodbold. Derefter koerte Tom, Wills ven os ind til faergen, som vi tog kl 19.20 saa vi saa Sydney i moerket. Jeg siger jer, operahuset er SAA smukt! Var virkelig helt overvaeldet, og naar man saa taenker paa hvad der sker inde i det, bliver det bare endnu smukkere. Harper bridge var ogsaa okay, men operahuset var virkelig stunning!

Efter at have set det tog vi laengere ind i byen, for at moedes med Ian, yaaay!!! Og det var selvfoelgelig ogsaa fantastisk at se ham igen! Vi spiste aftensmad, nogen af de der mega populaere taerter der er hernede, koebte noget vin og et par oel og satte os hen i en park og hyggede og snakkede om gode minder fra Indien! En tanke gaar lige ud til Mathilde, da vi selvfoelgelig ville oenske hun ogsaa kunne have vaeret der, kys og kram til dig!
I dag havde Will en aftale med sin far om noget far og soen hygge, saa Line og jeg har haft hele dagen for os selv! Selvom Wills far var saa venlig at invitere os med i biografen. Line og jeg har vaeret inde og gaa i byen, var ude og spise paa en restaurant fra fremtiden, hvor menukortet er en touchscreenskaerm paa vaeggen, hvor man trykker paa et billede af det man skal have, og saa bestiller den austomatisk. Og jeg fik sushi. nummenum! Derefter tog vi i biografen og saa the Host, med sodavand OG popcorn! YAY! Og den film var tilgengaeld virkelig god. aah my god, jeg kom lige til at trykke forkert og gik ud af den her side, saa jeg troede lige, at alt det jeg havde skrevet, var gaaet tabt! Gud ske tak og lov for kilroys autosavings, ellers havde jeg faaet et hjertestop, det har taget mig 2 en halv time at skrive det her! oh thank you lord..... owwwuw. Men det var saa tilgengaeld ogsaa det! klokken er over midnat og Line ligger og sover, og nu vil jeg ogsaa gerne i seng, og nyde at jeg ikke skal ligge i revnen, fordi Will sover hos hans far i aften.

I morgen skal vi moedes med Will og Ian paa en morgenmadsrestaurant og spise fin morgenmad. Jeg glaeder mig.

Det var alt for denne gang!