Jeg skal proeve at goere denne lange historie saa kort som mulig, isaer efter at have brugt to en halv time paa at skrive den en gang, hvorefter noget aabenbart gik galt, saa den forsvandt.

Mandag aften tog vi til foedselsdagsfest hos Marko - den homosexuelle fyr vi havde moedt om fredagen. Det var en meget speciel blanding af mennesker - der var en lille pige paa 8 aar, og to damer paa 50. Ellers var vi de yndlingste, da de fleste var homosexuelle maend i alderen 25-40 aar. Det var fedt, Mathilde og jeg kunne hygge os med alle drengene for en gangs skyld, uden at blive lagt an paa hele tiden - de havde nemlig udset sig et specielt offer, stakkels Ian, der blev udsat for diverse sexuelle tilnaermelser :b maaske skyldtes dette, at drengene moedte op i deres elskede saronger. (Mandenederdele, hmmm) Hvilket vi alle synes var sjovt, undtagen Ian. Markos forlovede, Brendon, Serverede en hel masse hjemmelavet laerkkert mad! mmmhh. Vi kom tilbage til hotellet omkring kl 7 om morgenen, og mathilde og jeg gik totalt doede ude paa balkonen. vi stod op omkring kl 10, og mathilde og jeg gik ud paa en mindre shopping tur, dog uden de store indkoeb. tilgengaeld fandt vi et sted, hvor man kunne faa sine foedder renset af fisk! Det var meget specielt, og de blev ved med at gnave i et saar jeg havde under foden, hvilket var utrolig ubehageligt. Og vi fik selvfroelgelig discount paa 200 rupees. hihi. Det var vores sidste nat i Goa, og Ian lagde sig til at sove, Mathilde koerte ud til marko for at give ham en legonoeglering til minde, og William og jeg koerte lidt paa motorcykel.

Om morgenen stod vi op, pakkede vores ting, og tog ud til lufthavnen for at proeve lykken. Vi fandt den dog ikke, da alle billetterne til udaipur var for dyre. Vi tog derfor en bus til Surat. Bussen var nice, det var en sleeper, saa der var senge over alle stolene. Vores seng var betrukket med laedder, og det saa rigtig godt ud. Vi var glade og tilfredse, men det skulle hurtigt aendre sig - da bussen begyndte at koere, og alting hoppede op og ned, vi slog hovederne op i loftet, var ved at flyve ud over sengen ned paa gulvet.. det var lange 16 timer.. Da vi kom til Surat gik jeg ud for at passe paa vores baggage, og blev urtigt overfaldet af 7 indiske maend, der hev i mig for at faa mig til at komme med i deres tuktuk (lille transportmiddel) og for at hoere hvor jeg skulle hen. Jeg snakkede med en mand der aabenbart havde en bus til Udaipur, og da jeg skulle derhen begyndte han at hive og slide i mig for at faa mig til at foelge med. Heldigvis kom Ian og redede mig. te af det sad vi dog alle 4 i to forskellig tuktuker, paa vej mod en eller anden bus, der skulle foere os til udaipur. Bussen eksisterede, men det var en crappy bus. stoffet i sengene var revet itu, og vi var temlig sikre paa at vi ville faa diverse lopper og lus af den bus.

Vi havde booket vaerelse paa et guest house kaldet Nukkad Guest house, og vi ankom dertil kl 12 om aftenen. da Vi stod op udforskede vi lidt af Udaipur, Saa et tempel og blev smidt ud, da piger aabenbart ikke maatte komme ind. Vi tog billeder af Koeer og ABER! Vi fandt en hyggelig cafe ned til floden, Hvor tjeneren anbefalede os en special lassi, som aabenbart skulle vaere helt fantastisk. Saa saadan en skulle vi da alle have! det viser sig saa, at denne special lassi indeholder bang (indisk hash).. Og det kunne maerkes. Isaer i maven! Det naeste fire timer blev forvandlet til det rene aede orgie. Vi spise, og bestilte mere, spiste og spiste og spiste. Kl 6 flygtede vi, eller slaebte os naermere op til hotelvaerelserne, hvor vi med det samme faldt i soevn og sov 12 timer. Jeg vaagnede kl 6, og foelte til min store forbavselse gnavende sult. Jeg gik derfor paa mission mad, men det er aabenbart umuligt at faa mad i indien foer kl 8, saa jeg vendte tilbage til hotelvaerelset for at vaekke mathilde op til Yoga. Mathildes mave var dog ret medtaget af forrige dags aedegilde, saa det blev ikke til yoga i denne omgang. Vi tog derefter hen og fik lagt muddermaske og ansigtsmassage, William, Mathilde og jeg. Ian og William meldte sig til et kunstkursus, og mathilde og jeg et andet. De foerste 1 og en halv time var sjov, men lille saa stille mistede jeg koncentrationen, og efter tre timer foelte jeg mig fuldstaendig klaustrofobisk og utilfreds. Jeg hastede med at goere mit billede faerdig og flygtede fra stedet, med loeftet om at hente mathilde naar jeg havde vaeret paa hotellet. I min ubehag og iver for at komme vaek farede jeg vild. Jeg gik i tusind aar, og ingen indere kunne forstaa engelsk, og pegede mig alle sammen i forskellige retninger, naar jeg spurgte hvor floden var. Pludselig spotter jeg en hvid man i midten af 40, og loeber hen til ham! Han ved dog ikke hvor floden er, men lover at hjaelpe mig med at finde dem. Og vi vadedet rundt i 1000 aar. Han gav mig en banan, den bedste jeg nogensinde har faaet, for jeg var saa sulten! Vi fandt floden, og jeg vidste hvor jeg var. Lige indtil vi havde sagt farvel og han var vaek, for der gik det op for mig, at jeg ikke var der hvor jeg troede. pis. Jeg fandt dog nogenlunde hurtigt hotellet derfra, og stoedte surmulende og pisse irriteret ind i drengene. De gjorde mit humoer bedre, og sammen gik vi ned for at finde mathilde. Vi gik alle sammen hen til cafeen fra dagen inden, dog uden at bestille nogen special lassi igen! Ian havde inden da fortalt os, at pga tidspres var han noedt til at rejse videre dagen efter. han og will skulle paa 4 timers kamelsafari om to dage, og derefter se taj mahal i agra og direkte videre til varanasi. Vi aftalte at moedes i varanasi fredag, dagen inden de skulle rejse ud af indien. DA det var vores sidste aften sammen, besluttede vi os for at goere noget specielt. Vi koebte lys, og nede ved flodbreden fandt vi et tempel, hvorfra vi sendte smaa lys ud i floden. Det var super hyggeligt, og vi brugte flere timer paa det. Da vi kom tilbage til hotellet var kl 1,30 og en meget sur mand tog i mod os - hotellets lukketid var aabenbart kl 11. pinligt. Vi besluttede os for at tage vores dyner og taepper med ud paa en sofa, der stod i rooftoprestaurenten. herfra var der udsigt over hele byen. VI faldt i soevn omkring 5.30 og da jeg kl 7 vaagner, staar ejeren ligeforan og glort. Han synes tilsyneladende bare det er sjovt, og lader os vaere. Da vi aller er vaagnet, udforsker vi byen.

Vi startede med at besoege et rigtig flot tempel. herefter fandt vi en laedderbutik, hvor vi alle koebte et fotoalbum og fik printet vores navne i laedderet. Jeg er saa glad for min! Vi tog derefter op til et kaempe palads, hvor vi brugte flere timer. da Vi kom ud derfra, var byens aarlige festival startet - maend, kvinder og boern dansede rundt i forskellige kostumer og smukke smukke dragter. Ian og jeg tog ned til Hotellet, da Ian skulle hente nogle skraeddersyet saronger............. og jeg skulle hente noget paa vaerelset. Mathilde og William saa lidt mere af festivallen, og vi moedtes en time senere paa hotellet. Vi tog ned for at spise, pakkede derefter sammen med drengene og sagde saa farvel til dem. Mathilde og jeg proevde straks at planlaegge ruten til varanassi, vi vi skulle moede drengene om fredagen. Paa det tidspunkt var det soendag. fra mandag til tirsdag skulle vi paa ridesafari, og fra onsdag til torsdag paa kamelsafari. Det var totalt umuligt at naa til varanasi, inden de skulle rejse ud af indien. Vi tog til ranchen mandag morgen, hvor jeg forelskede mig en den smukkede graa hest. Jeg kunne dog ikke ride paa den, da den var helt ny paa ranchen, 3 aar gammel, nytilredet og ikke maatte bruges til saadanne ture som vi skulle paa. Jeg fik derimod en smuk hvid heste kaldet syria, hvilket betyder sol. Efter 5 timer havde jeg dog omdoebt den til the evil kicking horse, da vores soede, skroebelige lille 50aarige mandlige guide fortalte os grinende, at den altid bed, sparkede og smed folk af. Hm? dejligt at vide, naar man sidder ude i ingen mands land uden andre muligheder for transport udover en tilsyneladende ondskabsfuld hest. Det var dog en utrolig fantastisk tur og heste er aabenbart ligesaa gode til at klatre i bjerge som bjerggeder her i indien. Jeg noed turen rigtig meget, og hesten var god, paa trods af den af og til sparkede ud efter mathildes hest som var bag ved min. turen laerte mig dog ogsaa, at man ALDRIG skal undervurderer vand! VAND VAND VAND!!! DA vi naaede frem til lejren efter ca 6 timers ridning saa vi to mega nice telte, paa en bakketop lige over den mest fantastiske soe. der var feltsenge i teltenen, og det var muligvis den bedste seng jeg har sovet i, siden jeg kom til indien! der var 5 indiske maend, der aabenbart skulle hjaelpe til i lejren, hvilket vi syntes var lidt uoverfloedigt, naar vi bare var mathilde og jeg. Senere kom der en britisk pige ridende sammen med en anden indisk mand. Og tror i saa ikke lige, at det er min droemmehest de har med? jojojojojo. jeg fik lov til at tage en hurtig gallop langs soen, og da jeg kom tilbage fik jeg lov til at faa den hest i stedet for the evil kicking horse, selvom den ikke maatte blive brugt til saadanne ture normalt! glad toes, det var christina! Om aftenen opvartede de indiske maend os, og tre af dem blev og sov der.Vi red tilbage til ranchen om morgenen, hvor vi fik serveret morgnemad. Og tror i saa ikke lige jeg spotter de to mest nuser smaa dobbermanhundehvalpe!! aaaarjh!!

Da vi kom tilbage til byen shoppede vi, og vi fik koebt en del fede og billige ting. men vi kunne stadig ikke finde ud af, hvordan vi skulle komme til varanassi paa under et doegn, og impulsivt besluttede vi os for at tage bussen halv 11 til Jaipur! vi var dog noedt til at betale for de busbiletter vi havde reserveret til Jaisalmer, hvor vi skulle have vaeret paa kamelsafari.

Vi ankom til Jaipur kl 7 naeste morgen, og paa trods af det var en udemaerket sleeper havde jeg ikke faaet lukket et oeje. Kl 10 tog vi en bus til agra, en helt almindelig bus med siddepladser. Her ankom vi kl 16, og kl 16.30 fandt vi en ny bus direkte til Varanasi, selvom vi havde faaet at vide, at en saadan ikke fandtes. Bussen Var LORT og vi skulle vaere der i 16 en halv time. Der var kun sidde pladser, og der var 50 kasser med et eller andet der stank som pesten selv! Det var en laaang tur, og vi ankom kl 9 i dag, torsdag morgen. totalt smadrede fandt vi en tuktuk, og ville foeres til en internetcafe, saa vi kunne se hvor drengene boede, og derefter tage derhen.

Vores chauffoer fattede ikke en skid engelsk, og kunne tilsyneladende ikke foere os til en internetcafe. vi maatte derfor hurtigt finde et hotel i Lonely Planet guiden, hvor de havde internet. Det fandt vi saa. Guesthouset har noget der minder om 10000 etager, og selvfoelgelig var computerne oppe paa oeverste etage, saa vi slaebte os op af en milliard trapper med alt vores lort. Det hele minder mest af alt om en eller anden uhyggelig, lugtende, fugtig kaelder. Vi saa drengenes besked, og selvfoelgelig var deres plan ikke gaaet som den skulle, saa de ville ankomme til varanasi samme morgen, altsaa samme morgen som os. Vi har derfor booket et vaerelse her paa hotellet, og skrevet til drengene at vi ville overraske dem og komme en dag foer end vi havde lovet, og at de maa skrive saa snart de kan. Saa her sidder vi endnu, ved computerne og venter :)

Til lidt info kan jeg fortaelle, at Varanasi er indiens mest hellige by. Det er her, folk tager deres doede hen, for at sende dem i himlen. Man kan saagar komme ind og se doede blive braendt. Tror jeg ikke liiiiige at jeg skal. Derudover er der en hellig flod, der gaar igennem byen. Hvis man bader i den, bliver alle ens synder tilgivet. Folk saetter ogsaa deres doede heri, saa der svoemmer aabenbart mange lig rundt i floden. Vi har faaet fortalt, at gadeboern svoemmer ud til ligene, og tager deres smykker og andre vaerdi genstande. Ad. Heldigvis har jeg ikke set nogen doede mennesker, endnu.. Jeg haaber ogsaa, at jeg kommer til at undgaa det!