Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle
Så er vi endelig ankommet til kysten, nærmere bestemt Montañita! Det har vi alle glædet os meget til. Det bliver dejligt at komme ned til sol og varme!
Siden Baños har vi været en del på farten, først Guamote, Cuenca og siden Guayaquil. Vi kørte som sagt fra det lidt turistede Baños til Guamote, der var en meget stille og lettere affolket by. Men det gjorde nu ikke så meget, vi havde alle brug for at slappe lidt af, så da vi kom om eftermiddagen lavede vi ikke så meget. Vi fik gået en lille tur i byen og indrettet os på vores hostel. Stedet vi boede var en blanding mellem et lille hostel og man kunne tage nogle ture med og en skole for nogle af de forældreløse børn i området. Om aften hyggede vi i stuen med film under dynerne. Dagen efter skulle vi på tur ud til verdens største aktive vulkan, Chimborazo. Nogle af børnene fra skolen tog med, og det var rart at kunne give dem lidt opmærksomhed, og de var i hvert fald ikke generte. Vi blev kørt et godt stykke op af vulkanen til 4800 km højde. Heroppe kunne man godt mærke at luften var anderledes, og da vi skulle gå lidt op til 5000 meters højde, blev vi alle påvirket. Selvom det ikke var langt eller hårdt, blev jeg helt svimmel, når jeg gik for stærkt, og pulsen steg noget hurtigere. Det var ikke så rart, men en flot udsigt. Vi kom næsten helt op, hvor sneen begyndte, så det var ret koldt. Ved stoppet fik vi en kop te, og så gik turen ellers ned igen, hvor vi fik frokost på vulkanen. Vi kørte tilbage og så flere vilde lamaer på vejen.
Dagen efter gik turen så den lange vej mod Cuenca. På vejen stoppede vi ved nogle gamle inkaruiner, der lå i de smukkeste omgivelser. Ruinerne var da meget fine, hvis man til den slags... Da vi ankom til Cuenca, fik vi som altid lige en lille rundvisning i byen. Det var tydeligt at den var meget præget af Spanien, og det var en meget smuk by. Mens vi gik rundt, begyndte jeg pludselig at få det dårligt, og under aftensmaden rystede jeg af kulde. Dagen efter blev jeg hjemme, mens de andre tog ud, og jeg sov nok 20 ud af døgnet 24 timer. Om aften kom en datten af parret, som ejede hotellet vi boede på, som tilfældigvis var læge, forbi. Jeg havde 39.5 i feber, så kunne jeg godt forstå, jeg havde det så dårligt. Hun gav mig en masse piller, og jeg fik det meget bedre i løbet af den næste dag. Men jeg var ikke helt tilfreds med at gå glip af alle de spændende ting, som de andre havde lavet i Cuenca.
Om onsdagen tog vi efter frokost videre til Guayaquil. Vi kørte først gennem natonalparken, som de andre havde været ude og besøge, og fik da et par billeder af den enorm smukke og anderledes natur. Vi kørte ned og væk fra bjergene, fra højlandet til lavlandet. Det var sjovt at køre inde i skyerne på vej ned, og mærke, hvordan temperaturen steg til de dobbelte i løbet af få timer. Pludselig var det helt flat, og vi kørte mellem kæmpe bananplantager. Guayaquill er den største by i Ecuador med 4. mio indbyggere, og vi havde selvfølgelig lidt svært ved at finde vores hotel. Vi ankom lidt sent, og tog hen i centeret tæt på, hvor vi fik noget mad, og bagefter tog vi alle i biografen. Det var meget hyggeligt og rart, for udenfor og på hotellet, var det enormt varmt og fugtigt. Den næste dag tog vi en taxa ud til havnen, hvor vi så den pæne bydel, som var meget farverig. Den havde engang været ren slum, men var blevet renoveret, og var nu en smuk del af byen. Eftermiddagen blev brugt i sydamerika største shoppingcenter, men jeg købte ikke rigtig noget!
I dag kørte vi videre lige efter morgenmaden, og nu er vi i Montañita! Det må i høre om næste gang. Men der står ikke meget andet end solbadning, afslapning, fest og et par surferlektioner på programmet den næste lille uges tid.
Håber også i har det godt derhjemme!
//Charlotte
- comments
Rikke Boysen Det lyder jo til du nyder det hele. Men hvordan kan man andet, det er jo helt fantastisk hvad du oplever! Stadig slet ingen misundelse herfra. ;) Det var da uheldigt du blev ramt af sygdom nogle dage. :( Det var da slet ikke godt for et "jeg går ikke til lægen og jeg spiser helst ikke piller" menneske som dig, men er glad for du overgav dig og har det godt. :) Jeg har faktisk selv haft en bjergbestigning siden jeg kom hjem, var lige et smut forbi Himmelbjerget og besteg det da også lige, ingen problem der. Men ja igen alt hvad man oplever herhjemme virker lidt vattet i forhold til dit eventyragtige liv. Glæder mig super meget til at få det hele fortalt af dig face to face. Big hugs. xx
aino Hej Charlotte Sikke noget sådan at gå og blive syg, godt at der var en læge i nærheden som kunne hjælpe for det ville da være ærgerligt hvis du skulle gå glip af noget den sidste tid. Godt at næste stop er ren afslapning det trænger du nok til. Vi er nu begynde at tælle ned til du kommer hjem, det bliver dejligt at se dig igen. Knus og kram far og mor