Hola Chicos!

Så er vi taget afsted fra dejlig afslappede og smukke Montañita, og kommet videre til den lille kystby Canoa.

Vi har været i Montañita i en lille uge, og har boet på et lækkert hostel 100 meter fra stranden og 200 fra byen. Vi piger havde et stort værelse med en kæmpe altan med 3 hængekøjer og et lille køkken, hvor vi spiste morgenmad, og kunne lave frokost og aftensmad.

Tiden i Montañita har været meget mere fri, mere end i Baños, og vi har ikke rigtig haft så meget på programmet. Det har været rigtig dejligt og vi har nydt at kunne gøre, hvad vi ville, spise hvad og når vi havde lyst.

Vi kom om fredagen fra Guayaquil og efter at blive indlogeret fik vi frokost, og derefter nærmest løb vi ned til standen. Montañita er et lille ferieparadis for unge. Det var masser af sol, strand og fest hele ugen igennem. Byen var lille, men med masser af restauranter, butikker/ boder, barer og det hele lige på stranden, med en masse søde mennesker.

Dagene forløb ret ens. Vi brugte meget af vores tid på stranden med at bade i de mange bølger i stillehavet og spille bold i vandkanten. Hvis vi ikke var i vandet lå vi og læste en god bog med tæerne begravet i sandet, og fik indhentet lidt af den fortabte søvn. Det var også vigtigt at kunne slappe af om dagen, da nætterne blev brugt på at feste.

Det var masser af barer og discos, som blev flittigt benyttet. Der er blevet danser en del, blandt andet på et diskotek, hvor det var fri udsyn til nattehimmelen, og man dansede med bare tæer i sandet. Selv i gaderne var der mange mennesker, som stod og fik eksotiske drinks inden man tog ind og dansede. Det var alt sammen enormt hyggeligt og fedt.

Ud over at danse lavede vi også andre aktive ting, da Montañita er en rigtig surfer by. Vi havde 2 surflektioner af 2 timer, som vi brugte på at prøve at komme op at stå. Det gik ret godt for de fleste af os, og jeg kom efterhånden ret tit op på boardet. Det er hårdt at surfe (især når man ikke er så god, og må kæmpe sig ud gennem bølgerne hele tiden), men også vildt sjovt, meeen det kræver en del øvelse for mit vedkommende endnu.

En af dagene havde tog vi på en tur ud til en anden by. Efter at have kørt på ladet af et truck, og set en smuk udsigt over stranden, skulle vi med en båd ud og sejle. Båden var lidt mindre, end jeg havde regnet med, og jeg var glad for jeg havde taget en søsygepille om morgenen. Vi skulle ud og se hvaler og bag efter snokle. Vi havde ikke sejlet i lang tid, før vi var så heldige at spotte nogle hvaler. Det var (så vidt jeg ved) kaskelot hvaler. De kommer op til det varme vand ved ækvator for at føde unger. Nogle stykker af os kom op på bådens tag, hvor jeg tog en mio. billeder. Men det var nu også et vildt syn, og de hoppede endda op af vandet flere gange, noget som selv guiderne ikke havde set før. Det var en ret vild oplevelse, og det var vildt så store de er. Efter hvalerne tog vi længere ind til kysten på en lille ø, hvor vi kunne snokle og bade lidt. Det var smukt, men jo ikke noget i forhold til Great Barrier Reef i Cairns. ;) Efter at have spist en sen frokost, nåede vi lige hjem til at se solnedgangen.

Solnedgangene er noget af de smukkeste i Montañita. Hver aften har jeg været nede og tage flere 100 billeder (bogstaveligt talt) af solnedgangene over havet, der aldrig var ens. Dem skal jeg nok vise jer et par stykker af, når jeg før sat billeder op snart.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det har været helt igennem skønt. Montañita har været meget anderledes end resten af turen, og et enormt dejligt sted, som vi har nydt fuldt ud. Vi savner det allerede, selv om vi også glæder os til de oplevelser der venter på det sidste af turen. Det er lidt underligt, at der ikke er lang tid igen, og vi glæder os ikke til at skulle sige farvel til hinanden allerede.

Men som i kan høre har jeg det godt og nyder livet!

Jeg sender nogle varme tanker fra kysten (har hørt vejret i DK er blevet dårligt igen).

Ciao chicos!

// Charlotte