Turen til Hue gik godt. Det var sådan en smart bus, hvor man ligger ned, så vi sov udemærket. Da vi ankom ved en 07.00-tiden stod der en masse mennesker og ville have, at vi skulle vælge deres hotel. Vi valgte en sød dame, som havde et super lækkert sted til ingen penge. Efter vi havde tjekket ind, spiste vi morgenmad og bestilte en dagstur rundt i byen på scooter. Den begyndte ved en 09.00-tiden og vi sad bag på hver vores scooter.

Først så vi byens citadel, som er en gammel indhegning med en masse gamle bygninger. Det kostede meget at komme ind, så vi besluttede bare at se det udefra. Bagefter kørte vi videre og så nogle forskellige templer (3-4 stykker tror jeg). De var flotte og okay forskellige fra hinanden. Så kørte vi til en amerikansk bunker, som blev brugt i 1954. Der var en vildt smuk udsigt over floden deroppefra! Vi stoppede ved en lille landsby, hvor vi kunne se, hvordan de lavede de der pinde, de brænder i templer og deres trekantede hatte. Det var meget sjovt, selvom de prøvede at sælge os alt muligt. Vi så også en kæmpe gravplads til en tidligere konge fra 1500-tallet, mener jeg det var. Det var et kæmpe palæ med alle mulige bygninger - templer og hus til sig selv og 102 koner og diverse elskerinder. Han fik det selv bygget, men endte med ikke at blive begravet der alligevel i frygt for gravtyve. Ingen ved hvor han rigtig er begravet, for de 200 mennesker som gjorde det blev halshugget for at bevare hemmeligheden. Sygt!
Til sidst blev vi kørt hen til en Dragon Boat, som skulle sejle os tilbage til centrum. Vi blev lidt skuffede over båden, men det var ok.

Da vi kom i land gik vi hen til et lokalt marked, hvor de solgte alt! Det var ret sjovt at se alle de lokale handle deres dagligdagsting. Bagefter gik vi bare lidt rundt i centrum og fornemmede byen. Hyggelig og stille og rolig by, selvom der bor 3-4 millioner. Vi tog hjem og gik i bad før vi fik ud og spiste aftensmad. Vi spurgte efter et godt sted på hotellet og det viste sig også at være super lækkert! Så fik vi også en øl og sove på :)

Dagen efter skulle vi tidligt op. Vi blev hentet af en bus kl. 06.30, fordi vi skulle på tur hele dagen. Vi skulle til et område, som hedder Demilitarized Zone, som er der, hvor landet blev delt under Vietnamkrigen. Vi skulle køre lidt langt i bus, men vi så en masse på vejen, så det var ok. Der var også den sødeste guide, som fortalte alt muligt om krigen. Først så vi et bjerg, hvor amerikanere holdt udkig ved grænsen. Så stoppede vi ved Khe Sahn combat base, hvor der havde været voldsomme konfrontationer mellem nord og syd i 1968 og mange tusinde mennesker døde. Der var et lille museum og nogle amerikanske fly og tanks. Det var vildt nok at stå på et så fredeligt sted og vide, at der er foregået så syge ting! Guiden fortalte også, at de har plantet alt vegetation efter krigen igen, fordi alt var blevet jævnet med jorden af de amerikanske bomber. Så alle træer er lige høje. Der var før jungle, men det er der ikke endnu, for jorden er blevet så ødelagt, så det er ikke meget der kan gro der. Hun fortalte også, at der de første 10 år efter krigen sprang bomber, som ikke var gået af hele tiden. I dag er det stadig omkring 20 om året, som sprænger fordi folk går på det. Det er helt vildt! Omkring 10% af de amerikanske bomber sprang ikke dengang, så rigtig mange har siden forsøgt at finde så mange som muligt.

Nå, men bagefter kørte vi til nogle flere kilometer lange tunneller, som lokale gravede og boede i i seks år under krigen. Vihn Voc (tror jeg de hed) er åbne for turister. Det var helt vildt! Der var tre lag - første lag 12 meter under jorden, andet 15 og tredje 23 meter. Det var ret smalle og lave tunneller og så var der små "rum" for familierne både. Bitte små. Der var også "toilet", brønd og møderum. De gemte sig for de amerikanske soldater, fordi de bombede helt vildt i dette område, fordi de ville stoppe Ho Chi Minh Trail, som var stier, som gik fra nord til syd, hvor nord gik med ammunition osv. til Viet Cong i syd. De har altså hørt bomber og mærket jorden ryste hver dag. Det er for sindssygt. Man kunne også se store bombekratere på op til 12 meter dybe oppe på jorden. Det mindede næsten lidt om månen, selvom de har forsøgt at plante liv igen. Det var en vild oplevelse.
På tilbagevejen kørte vi også forbi den flod, som delte landet. Her kunne man se en bro, som var malet blå på den ene halvdel og gul på den anden. Igen, her delte landet. Vi stoppede også ved en kirkegård for soldater. Det var næsten alle sammen ukendte og guiden fortalte, at flere tusinde stadig er savnet, fordi de ikke kunne identificeres.

Da vi kom tilbage var vi helt mættede af oplevelser, men det har været rigtig spændende. Vi spurgte igen på hotellet efter en god restaurant at spise aftensmad på og igen var det det. Vi elsker de lokale steder, selvom der er små plastikstole. Maden smager bare bedre! Vi stoppede et andet sted for at få kaffe på hjemvejen og lige inden havde vi snakket om, at vi ikke har set rotter i Vietnam. Og på dette sted så vi måske 20 i et buskads lige ved siden af, hvor vi sad. Ad ad ad! Man ved jo godt de er der, men man gider ikke se dem.

Uden at vi overhovedet ved det, så virker Vietnam til at være et lidt rigere land en Filippinerne. Deres veje, infrastruktur og huse er i hvert fald pænere. Men det har måske også noget at gøre med de mange turister, der smider penge. Der er i hvert fald turister overalt her.
Imorgen skal vi videre til Hoi An med bus kl. 08.30, for vi har jo desværre ikke så meget tid i Vietnam. Det skulle tage fire timer, så vi kan lige nå at få vores skønhedssøvn og se noget i byen imorgen også.