Profile
Blog
Photos
Videos
Vores højdesyge var blevet en del bedre efter lidt søvn. Lychen, Martin og jeg smuttede derfor kort ned i Cuzco by for at kigge og lede efter en boghandler. På hovedgaden, Av el Sol fandt vi lækre alpaka striktrøjer. - oh selvfølgelig var vores boghandler lukket - typisk Peru.. Tro ikke på deres åbningstider!
Efter at have rendt rundt i Cuzco hele dagen og hygget os endte vi på en lille hyggelig vegetariansk restaurant, som var virkelig billig.
Tilbage på hostlet fik vi bestilt vires Inca Jungle Trek - som vi tilfældigvis var i selskab med Kimberley.
Om aftenen var det karaoke-aften, hvilket endte med en Lychen/Cecilie udgave af 'Can't Buy Me Love'. Den aften hyggede vi sammen med Kimberley (hollandsk) og hendes venner (2 tyske drenge og 1 pige, Lionel, David og Julie, og en fransk fyr, Benjamin) - super dejlige mennesker og rigtig skøn aften!
Fredag morgen fortalte Kimberley, at der var en fri rundtur i Cuzco. Efter morgenmaden tog vi alle fra dagen før på rundturen. Der fik vi smagt alpaka, traditionelt peruviansk mad og set alpaka-vævning og arbejdet hos en sølvsmed. En rigtig spændende rundvisning. :-)
Efter rundvisningen hyggede Kim, Julie og jeg med at få lavet en farvet 'stof-fletning' og drukket dejligt kaffe med kage.
Om aftenen stod den på vild fest, hvilket resulterede i, at jeg havde tømmermænd dagen efter. Alkohol + stor højdeforske l= rigtig dårlig kombination!
Lørdagen stod på total afslapning og en kort tur til et lokalt alt-muligt-market, hvor jeg fik købt mig et par billige vandrestøvler.
Om aftenen fik vi sagt farvel til de sidste mennesker inden vores Jungle Trek.
- comments