Efter Paracas' turisme var det en befrielse at ankomme til den smukke oase Huacachina, der ligger 5 minutters kørsel fra vin-byen Ica.
I Huacachina mødte jeg en masse forskellige mennesker, bl.a. Martin og Josef, to herlige gutter fra Sverige og USA.
I Huacachina stod den om eftermiddagen på sandboarding, hvilket er ørkenens svar på sneens snowboarding. Turen bestod af en sindssyg Buggy (åbent sand-køretøj) og sandboarding ned af lange sandbakker.
Det var for sindssygt!! Buggy-kørslen føltes som en sandrutsjebane og sandboardingen var næsten mere sandkælkning - og hold da op det gik stærkt! Det er helt sikkert en oplevelse der kan anbefales! :-)

Om aftenen efter sandboardingen tog jeg med en gruppe ind til Ica, da der var en vinfestival. Der fik vi lov til at mase druer og hilse på høst-dronningen (tænk at man har en skønhedskonkurrence inden for vinbranchen - skøre peruvianere) efter det fik vi gratis mad og tog til vinsmagning i Ica centrum. Spændende oplevelse med diverse vine og Pisco'er.

Dagen efter købte jeg min billet til Cuzco sammen med Martin og Lychen. Før den 20 timers lange bustur stod den på frisbee med Lychen, Martin og Josef. Hygge! Josef fortalte mig, at det var muligt at klatre op af sandbakkerne på den stejleste side - og selvfølgelig var jeg nysgerrig nok til at overtale Josef til at bestige bakken endnu en gang med mig. Hehe, det var vildt hårdt, men da vi kom op på toppen havde vi den smukkeste udsigt over Huacachina, Ica og de omkringliggende bakker. Wow!
Da vi kom ned fejrede vi det med en lækker kold juice ;-) mums!

Om aftenen stod det på den mest forfærdelige bustur jeg indtil videre har været på! Det var bjergkørsel på ualmindelige dårlige veje, hvilket resulterede i en masse mennesker der kastede op. Øv! Den del undgik jeg heldigvis, da jeg hver gang jeg fik kvalme lagde mig til at sove. :-D
Da vi endelig ankom til Cuzco, var vi alle 3 helt smadrede! Tak højdeforskel og køresyge..