Baadtur paa Yangtze

Saa er der beretning om vores lille tur paa den maegtige flod Yangtze. Her fik vi bestemt nogle oplevelser, sammen med 2 kinesiske par omkring de 50 aar. Turen startede rigtig daarligt. Casper og jeg var det foerste par, der kom ind i vores lille bitte kahyt. Her var der 3 koejesenge paa 10 m2 til 6 grandvoksne mennesker. Vi skulle rigtig komme hinanden ved. Det 2. par kommer ind, smilende og glade. De har sikkert sparet sammen til turen og har glaedet sig. De laegger deres baggage og gaar ud igen. Saa kommer par nr. 3 ind. Herren begynder med det samme, at tale haardt til os, og kigge ondt. Vi har aabenbart taget deres senge. Vi flytter os naturligvis med et smil (vi skal jo vaere sammen mange dage, saa vi vil gerne undgaa daarlig stemning, inden vi overhovedet har forladt fastlandet!). Midt i transporten og sengebytteriet, og grundet den meget sparsomme gulvplads, vaelter damen en stor termokande paa gulvet, som splintres, og varmt vand flyder paa hele gulvtaeppet. Jeg naar lige at rejse den op, foer sidste draabe loeber ud. Da jeg nu har roert termokanden sidst, saetter paret sig ned, og lader som om gulvtaeppet ikke flyder og ignorerer situationen totalt. Nu maa det vaere vores ansvar. Da hverken Casper eller jeg taler mandarin beslutter vi os for at goere det samme. Saa vi sidder 4 handlingslammede, voksne mennesker, da det 2. par kommer tilbage. Konen, som var frisk, soed og smilende, peger paa gulvet og henvender sig til par nr. 3. Og gudhjaelpende om de, efter en laengere forklaring, ikke peger paa os!! Det er jo bare super. Vi har bogstaveligt talt ikke en "kinamands" chance for at forsvare os. Hun smiler til os, og tilkalder noget rengoeringsassistance. Men saadan slutter det jo ikke. Nu skal der for alvor placeres et ansvar. Saa en meget myndig og lettere ophidset herre traeder ind, og begynder at tale med de to andre par (herren er tilsyneladende termokandeansvarlig, og tager sit job yderst serioest). Damen, der oprindelig vaeltede kanden, er fuldstaendig mundlam, og hendes selvretfaerdige og helt forfaerdelige husbond, bliver ved med at pege paa os. Vi peger dog ikke igen - da det ikke er en boernehave, men siger det eneste vi kan sige: "Bushi" (som betyder 'nej'). Nogen SKAL aabenbart betale de 25 kr. som opkraeves i erstatning. Dette scenarie, som var fuldkommen latterligt, fortsaetter nogle minutter. Saa troede vi, at den ansvarshavende herre opgav, men nae nej, der blev til vores fordel fundet en engelsktalende guide. Alle i vaerelset tror aabenbart, at vi ikke har forstaaet situationen, saa guiden fortaeller os blot, at vi skal betale. Dertil kan vi endelig svare: Vi har forstaaet, men det vil vi ikke, da det ikke var os der gjorde det! Den stakkels guide bliver utrolig flov, og traekker hele foelget med sig udenfor... De kommer ikke ind igen. Naa, saa meget for god stemning inden vi forlod land! Det var lidt aergeligt. Men det var trods alt ikke os, der havde en daarlig smag i munden. Det viste sig ganske faa timer senere, at par nr. 3, bare VAR rigtig specielle, og manden var voldsomt usympatisk, tyrannisk, skrupelloes og ulaekker. Og alt dette konkluderede vi, uden at vide, hvad han sagde (hvilket nok ville have gjort det vaerre). Han opfoerte sig voldsomt, dominerende og tyranisk overfor sin lille hustru (som havde vaeltet termokanden), ogsaa naar vi andre var i rummet. Hun fik tydeligvis paa munden, gjorde hun. Han boevsede, pruttede, spyttede, raabte og roeg som han ville, i vores lille taendstikkeaeske af vaerelse! Hver gang han lagde sig lodret sprang konen ned for at massere hans ben - det var meget maerkeligt (vi taenkte han maaske havde daarlig blodomloeb, han roeg trods alt 60 cigaretter om dagen). Deres ritual om morgenen var, at han bankede sin termoflaske til te ned i gulvet et par gange, og saa sprang hun afsted efter varmt vand, derefter masserede hun hans ben, mens han vaagnede, hvorefter han gik paa toilettet, mens hun gjorde hans haandklaede og tandboerste med tandpasta klar. Det var heldigvis ikke bare os, som syntes det hele var meget underligt, det syntes det andet par ogsaa! De var nemlig rigtig soede, og vi kommunikerede egentlig udemaerket uden et faelles sprog (men via respekt, tolerance og almindelig anstaendig opfoersel, som par nr. 3 tydeligvis ikke kendte til). Naa, men turen havde heldigvis ogsaa andet indhold. Vi havde paa forhaand booket 3 udflugter, vi gerne ville paa. En tur til Daemonbyen, en sejltur med en mindre baad i nogle stoerre kloefter, og en tur til den store daemning ved Yichang.

Turen til daemonbyen var naesten en joke. Templerne var saa restaureret, at vi var meget i tvivl om der overhovedet var, eller havde vaeret, noget originalt! De var ogsaa ved at bygge et par nye templer, da vi ankom... Kineserne er nemlig ikke blege for, at pynte lidt paa historien og kulturen. Det har vi oplevet flere steder. Der skal ogsaa vaere plads til fejlkoeb (noget der efterhaanden er blevet vores nye motto). Saa ventede der en sejltur, og denne skuffede til gengaeld ikke. Det var bare rigtig, rigtig smukt. Totalt jungleagtigt med hoeje klipper med masser af traer, lianer og bambus. Her var ogsaa aber. Og jeg saa sq' to! Helt sikkert et hoejdepunkt. Hele flodturen sluttede af ved den store daemning, hvor vi blev sat af. Der var desvaerre rigtig diset, saa det var svaert, at se daemningen ordentligt. Men stor var den, det kunne vi da se. Selve flodturen var et rigtig dejlig afbraek fra den vante rejseform - tog, og det var dejligt, at komme udenfor storbyerne og ud i naturen.

Nu er vi saa endt i Wuhan. Det var overhovedet ikke planen. Og som vi kan forstaa paa de fleste paa vores hostel, sidder vi alle I samme baad. Kinesernes foraarsfestival (som inkluderer nytaaret) sluttede igaar, saa nu skal hele Kina fra deres familier, og hjem til deres skoler, jobs mm. Dette har fuldstaendig lammet hele transportsystemet, saa der er ganske enkelt hverken tog- eller busbilletter til nogen destinationer overhovedet! Vi kom ellers fra Yichang (hvor baadturen sluttede) til Wuhan, fordi det er en meget stoerre stationsby og har togforbindelser til alle kroge af Kina. Men vi har ogsaa allerede vaeret heldige. Vi kan forlade byen om 4 dage allerede:0) Nogle har ventet her i 7 til 10 dage... Men vi har ogsaa betalt lidt ekstra for billetterne. Det regner i Wuhan, og temperaturen er igen under 10 grader. Derfor aerger det os endnu mere, at sidde fast praecis i midten af Kina, da vi har indrejsetilladelse til dejlige varme Vietnam om 3 dage!!!

Det bliver i hvert fald spaendende, hvor vi skriver fra naeste gang. Men forhaabentlig er det Vietnam:0)