Hej allesammen.

Saa har vi tilbragt to dage i den lille by LuoYang. Det var en meget speciel oplevelse, som ogsaa forklarer hvorfor vi har vaeret uden internet i noget tid. Her faar I i hvert fald ankomsten i detaljer:

Vi forlod Shanghai planmaessigt, hvor vi havde en 18 timers togtur foran os. Turen tog vi paa 'hard sleeper', hvor 6 koejesenge er samlet i en 'baas'. Det var egentlig rigtig behageligt, isaer da det vidste sig, at vi var de eneste to i vores baas. Turen gik stik vest ind i landet. Selve LuoYang er en meget lille by, sammenlignet med hvad vi kom fra. Den har 'kun' 1,5 mio. indb.

Vi booker altid vores hostel i forvejen via internette. Saa har man i det mindste en seng at ankomme til. Her kan man ogsaa se billeder og laese om det, saa man har en ide om hvad man kan forvente.Dette havde vi som saedvanlig gjort. Det var superbilligt, isaer i forhold til, at de kun havde dobbeltvaerelser og ingen sovesale, som vi ellers er vant til. Desuden havde de "free pickup" paa togstationen, hvilket betyder at der staar en gut med en seddel med vores navne paa, som saa foelger os til hostellet i taxa eller bus - for egen regning. Alt dette forloeber planmaessigt, og vi bliver hentet paa stationen. Det er dog en meget ung gut, som er vores "pickup" fyr, ca. 12 aar eller deromkring; Men man skal ikke aldersdiskriminere. Vi vaelger at tage en taxa til hostellet, da vi jo staar med vores mega oppakning, hvilket godt kan vaere meget uoverskueligt i en taetpakket bus. Taxaen koerer et godt stykke udenfor centrum - hvilket ikke er unormalt, da alting ikke kan ligge i midten af en by. Men vi koerer bekymrende langt ud. Vi naar til et meget skummelt udseende boligkvarter med stoevede, faldefaerdige og en anelse soenderrevne hoejhuse... Her er naturligvis skrald overalt, og masser af dyr (hoens, hunde og katte) som render (hjem-) loese omkring. Her stopper vores taxa selvfoelgelig... vores vaerste mareridt blev lige til virkelighed!! Herre Jemini... Imens vi tager taskerne ud af bagklappen, taenker vi hver isaer: "her skal jeg ikke bo, det kan ikke passe...". Vores pickup knaegt smiler soedt og venligt til os begge, og proever at loefte Netties rygsaek, som vejer ca. det samme som ham - derfor uden held. Vi gaar hen til den naermeste boligblok og igennem fordoeren, som er en jerndoer, der har faaet sin brune farve fra en gennemsyring af rust. Vi bliver ved med, i vores stille sind, at forestille os og haabe paa, at der paa oeverste etage maa befinde sig et slags penthousehostel, med panoramavue, bar og stor fladskaerm. Vi fortsaetter godt nok til oeverste sal, som er 7., men det er ikke en penthouselejlighed, der ligger her! Skuffende. En meget venligudseende mand aabner for os, og siger paa 'chinglish' "Welcome", peger paa knaegten og siger stolt "son". Han staar med sin dunjakke paa, fordi vores nye hjem, er et godt stykke under frysepunktet! Den venlige mand, som tilsyneladende er drengens far, kan tydeligvis se skuffelsen i vores ansigter, saa han farer afsted for at lave noget kaffe til os. Lejligheden, vi er ankommet til, er en 4-vaerelses, hvoraf to af rummene bliver udlejet til turister. Super... Da vi ankommer er vi kun os og selvfoelgelig den lettere nervoese far. Det er nu tidspunktet at tilfoeje, at det sjove ved at bo paa hostel indeholder INGEN af de ovennaevnte ting... Tvaertimod haaber man paa "leben", hyggelige mennsker, en lille cafe/bar, atmosfaere og varme bade. Efter at have sundet os oven paa skuffelse, og affundet os med situationen, gjorde vi os tilrette. Faderen og "son" var naturligvis vildt flinke. De hjalp os med alt ting, ruteanvisninger, kinesiske sedler til div. buschauffoerer, togbilleter videre osv. og "son" fulgte os ned til bussen hver dag. Saa vi endte i virkeligheden med, at faa en ret unik og meget autentisk oplevelse.

I LuoYang havde vi ogsaa andre oplevelser. Vi var kommet til den lille by for to ting: Longmen-grotterne og et Shaolin kloster. Longmen grotterne er virkelig smuk buddhistisk grottekunst, som er 1500 aar gammelt. De har ved rent held overlevet Maos kulturrevulotion. Som det forhaabentlig fremgaar af billederne, er det virkelig imponerende.

Shaolinklostret var ogsaa en lidt speciel oplevelse. Klosteret ligger 60 km udenfor byen, og vi skulle tage den lokale bus, da det var klart det billigste. Da vi kommer ind paa busomraadet, er alt kaos. Men vi havde faet en lille seddel med hjemmefra af hostelfatter, hvor der stod hvor vi skulle hen og hvilken bus vi skulle med. Sedlen skulle vi saa bare give til personen i billetlugen... men vi kunne ikke finde billetlugen. Folk begyndte saa smaat at stimle sammen omkring os, da vi var de eneste ikke-kinesere. Alle proevede at hjaelpe, paa kinesisk, og vi viste vores lille seddel og sagde "shaolin" - det eneste faellesord vi havde! Folk raabte af os og hev os i aermerne, de har jo nok sagt: "hvilket dag", "hvornaar" og "jamen, bussen gaar om tre minutter", der var en vaeldig panikstemning i hvert fald. Endelig blev vi revet med hen til billetsalget, hvorefter vi blev rykket rundt paa pladsen, indtil vi kom til en bus, hvor der stod et par ophidsede fyrer. De havde aabenbart loebet i forvejen, for at sige til chauffoeren, han skulle have to blege turister med og skulle vente nogle minutter, de de ikke kan finde ud af noget som helst...! Og det var jo sandt. Bussen var en lille bumlebus, og undervejs kastede folk op paa gulvet og smaa boern tissede i plasticposer!...Igen, meget autentisk. Derfor blev vi ogsaa enormt overraskede, da vi kom til Shaolinklostret, som laa i bjergene midt i ingenting. Her var overfyldt af turister, souvenirsboder og saelgere! Tusindvis af andre turister havde ogsaa fundet denne lille "perle" midt i ingenting. Shaolinmunkene er kendt for at dyrke Kung Fu og vaere voldsomt dygtige til det. Saa vi skulle selvfoelgelig se et Kung Fu show. Det var bestemt ogsaa imponerende... Men det hele var nu noget af en turistfaelde.

Fra LuoYang tog vi toget videre til Xi'an.