Halloej.

Sidst vi skrev var vi paa vej mod Louisiana, og vi kom ind i cajun-territoriet uden problemer. Vores foerste stop og overnatning, gjorde vi i Lafayette. Langt fra en imponerende by (her var en del slidte huse, og det saa ret fattigt ud), men byen havde dog nogle smaa perler. Bl.a. var vi paa en vaskeaegte, lokal cajun-restaurant. Det var en meget sjov kulinarisk oplevelse, for her var baade live musik (et band bestaaende af tre maend og en violin, der spillede noget, der umiskendeligt mindede om Jodle Birge) og eksotiske retter. Casper var modig nok til at smage alligator, og ja - Det smager af kylling, og det var en kanon laekker ret. Vi laerte begge, at cajun-mad er lige os!
Om morgenen den naeste dag, inden vi koerte fra byen, var vi nede og se byens museum om Louisiana og omraadets udvikling, og hvordan hele cajun-kulturen blev skabt, og hvor den stammer fra. Ordet 'Cajun' er en amerikansk udtale af det franske 'Arcadie'. Arcadien, det nuvaerende Nova Scotia, var foer englaendernes herredoemme beboet af en koloni af franske boender. De blev tvangsflyttet i slutningen af 1700-tallet, og efter at vaere kastet lidt frem og tilbage endte de i Louisiana. Her er deres kultur og sprog inden for de seneste aar blomstret, og Louisiana har i dag USA's stoerste fransktalende befolkning. Mens vi koerte rundt i staten moedte vi en del mennesker med en umiskendelig fransk accent.
Turen gik videre mod statens hovedstad, Baton Rouge. Men inden vi naaede saa langt, var vi inde forbi et informationscenter udenfor Lafayette. Her faldt vi i snak med damen ved disken, og da hun hoerte vi var fra Danmark blev hun saa henrykt over at vi havde rejst saa langt (hun skulle bare vide!), at vi da maatte have et par souvinirs med derfra. Saa hun gik ud bagved og fandt: En CD med autentisk Cajun-musik, en meget grim halskaede, som bliver brugt under Mardi Gras festivalen og to pins forestillende Louisiana. Vi var vaeldig glade over alt det lir, og satte med det samme CD'en paa i bilen.
Naa, men vi naaede til Baton Rouge. Her saa vi deres nye State Capitol, landets hoejeste, der er bygget i rubust Art Deco stil. Her i USA har de jo en vis tradition for at skyde deres politiske ledere, og mindsanten om ikke der var en lokalpolitiker, der var blevet skudt her i bygningen. Vi var inde og se gerningsstedet.
Derefter tog vi ned og saa den gamle state capitol, som kunne minde om en lille borg med taarne og det hele. Her var der ogsaa et lille museum om den foeromtalte politiker, Huey P. Long, en karismatisk politiker, som paa godt og ondt har sat sit aftryk paa Louisiana.
Saa gik turen til det laenge ventede New Orleans. Paa vejen saa vi en af de gamle plantage-rigmaends huse. Vi kunne desvaerre ikke komme indenfor, da det var lige foer lukketid, men vi saa huset udefra og haven, og det var meget imponerende.
Det foerste, der skete da vi kom til New Orleans, var selvfoelgelig at vi farede fuldstaendig vild. Vi havde nogle koerselsdirektioner, som vi proevede at foelge, men vejene var rodet ind i hinanden og det var meget forvirrende at finde rundt. Til sidst fandt vi ud af, at vi var i den helt forkerte ende af byen, til trods for, at vi havde taget den rigtige (ifoelge vejanvisningerne) afkoersel fra motorvejen. Da Casper var inde og spoerge om vej paa en service station, kunne han ikke faa meget hjaelp af manden bag disken, men heldigvis var der en rar mand (en stor neger med haandflader som en bjoern!), der kendte vejen. Ikke nok med at han gav os vejdirektioner, han tilboed ogsaa at lade os foelge efter ham, og saa ville han soerge for at foere os ned til den rigtige vej, for at vaere helt sikker paa, at vi ikke for vild igen.
Det var kanon godt, for som sagt var vi aabenbart endt i den helt gale ende af byen, og New Orleans er en ret skummel by, saa man skal passe paa hvilket kvarter man ender i.
Naa, men efter lang tids koersel fandt vi vores hostel. Herefter gik alt fint. I New Orleans var vi oppe og se French Quarter, som var en charmerende lille bydel i bedste fransk stil (what a surprise). Vi maa dog indroemme, at vi begge to gik med hjertet oppe i halsen, da vi forlod French Quarter, fordi vi var blevet advaret mod at gaa op i nabokvarteret, Treme, hvor en hvid mand ikke engang ved fuldt dagslys skulle bevaege sig hen. De to kvarterer laa et stenkast fra hinanden, saa vi noejedes med et hurtigt kig paa Louis Armstrong park, og gik derefter hurtigt tilbage til French Quarter. Om aftenen var vi paa en spaendende, guidet spoegelsestur i French Quarter. Her fik vi fortalt om en raekke begivenheder og tilhoerende spoegelseshistorier, som var dukket op efterfoelgende. Nu tror vi ikke kun paa aliens, men ogsaa paa spoegelser!
Det sidste vi lavede i French Quarter var at gaa en tur op og ned ad party-gaden Bourbon Street. Her var vi paa et par forskellige barer og hoere lidt live musik, og snusede lidt til atmosfaeren.
Naeste dag gik turen videre mod Mobile, Alabama. Paa vejen saa vi endnu et platage-rigmandshus, denne gang ogsaa indefra paa en guidet tur. I Mobile var vi inde paa deres besoegscenter, der var placeret i en delvis rekonstruktion af et gammelt fort, hvor vi laeste lidt om byens historie og de mange krige der var blevet kaempet i omraadet. Og apropos krig, saa var vi ogsaa inde og see noget moderne krigsmekanik, da vi besoegte USS Alabama Memorial Site. Her saa vi krigsskibet USS Alabama, som blev brugt under 2. verdenskrig, en maengde fly og kampvogne og en rigtig u-baad.
Ellers var der ikke saa meget at se i Mobile, saa vi bevaegede os hurtigt mod Florida. Her havde vi en kort overnatning i en lille by udenfor Tallahassee, og dagen efter brugte vi paa at koere det sidste straek mod Orlando, stedet hvor droemme bliver til virkelighed, og voksne bliver som boern igen! Vi havde nogle kanon sjove dage med fart og tempo. Fem af dem brugte vi i Disney World, hvor vi besoegte alle fire temaparker, som alle var meget forskellige. Vejret var nogenlunde, kun en dag med lidt regn, og vigtigst af alt, saa var der taalelige maengder af mennesker, saa vi fik proevet alt det vi ville en gang eller ti. :D
Men Disney var selvfoelgelig ikke nok for os, saa vi tog ogsaa lige to en halv dag i Universal Studios, hvor de havde nogle fede og vilde rutsjebaner.
Sidste stop foer vi forlod Orlando var Kennedy Space Center. Her brugte vi en hel dag paa at udforske forskellige aspekter af rumfart. Vi var bl.a. paa en guidet tur paa NASA, og vi moedte en rigtig rumfaerge-astronaut, som fortalte lidt om hans oplevelser i rummet. Vi proevede ogsaa en simulator, hvor man blev skudt op med en rumfaerge. Vi syntes dog ikke det var saa vildt, maaske er vi blevet haerdede af at vaere i Disney og Universal.
Saa koerte vi paa tvaers til den modsatte kyst og byen Tampa. I Tampa saa vi en zoo, der tilsyneladende skulle vaere voted "The number one zoo in the US". Vi fandt dog efterfoelgende ud af, at kaaringen havde fundet sted i bladet "Parents Magazine", og det var langt fra en imponerende oplevelse.
Efter Tampa koerte vi mod Homestead, hvor vi havde fem overnatninger. Med Homestead som base var vi ude og besoege Everglades over to omgange. Her gik vi et par ture, den foerste var ikke specielt successfuld, da vi efter at have gaaet i tyve minutter, og trods rigelige maengder af myggespray, blev angrebet af sultne myg. Paa mindre end ti minutter naaede Casper at modtage ikke mindre end 15 stik. Vi vendte hurtigt om, og saa blev Casper ellers badet i myggespray. Katharina slap nogenlunde med skindet i behold, og kun tre myggestik. :)
Vi var ogsaa et smut nede og se Florida Keys. Det havde nok vaeret en lidt mere mindevaerdig oplevelse, hvis vejret havde vaeret lidt bedre. Det regnede ikke, men det var overskyet og blaeste en del, pga. orkansaesonen. Men vi havde alligevel nogle gode oplevelser i Key West. Her saa vi bl.a. et museum, der udstillede bjergningen af en gammel spansk galleon lastet med soelv og guld, som sank i 1622. Det var et rigtig godt museum. Men endnu bedre var Pirate Soul, som var et piratmuseum. Det var peppet op med lidt special effects og vi blev meget kloge paa de forskellige piratkaptajner. Men ellers var Key West ogsaa rigtig hyggelig bare at slendre rundt i.
Vores sidste dag i Homestead brugte vi paa at koere ud til Monkey Jungle. Det var en anderledes zoo, med aber som deres primaere attraktion. Zoo'en var rigtig flot lavet, bl.a. var burene beplantet med planter fra Sydamerika, saa aberne loeb rundt i noget, der lignede deres rigtige vilde miljoe. Og loeb gjorde de, for de havde rigelige maengder af plads. Nogle af dm var placeret i store, aabne arealer, hvor der gik en bur-gang igennem, hvor vi saa gik, saa det var os, der var i bur, og ikke dem. Vi havde en pakke abefoder, som man kunne laegge ned i smaa skaale, og saa trak aberne dem til sig. Vi saa ogsaa nogle aber, der kunne dykke efter foede, det var sjovt at se. Monkey Jungle var en rigtig god oplevelse, specielt sammenlignet med zoo'en i Tampa.
Tirsdag den 10. var det saa tid til at koere mod Miami og faa afleveret bilen, hvilket var en lille smule trist. I Miami boede vi paa et supergodt hostel paa Miami Beach. Desvaerre er vores oplevelse af Miami blevet oedelagt en lille smule af, at vi havde nogle ret blaesende og overskyede dage, saa vi havde ikke en chance for at komme paa stranden og ligge og vaere laekre. Oev oev. Floridas tilnavn "The Sunshine State" saa vi i hvert fald ikke meget til.
Men da vi ikke bare kunne ligge paa stranden, maatte vi tage ind til byen og vaere lidt kulturelle. Vores foerste dag i Miami brugte vi paa at tage ned og se Vizcaya, som er et rigmandspalae fra 1920'erne. Det er bygget spansk og italiensk stil, og var fyldt med kunstgenstande. Det var meget sjovt at se, eftersom vi ogsaa saa Hearst Castle i Californien. Men vi maa dog konkludere, at Hearst Castle til stadighed overgaar Vizcaya. Men det var stadig et rigtig laekkert sted, og det var godt at faa lidt inspiration til Lassenham Palace. ;)
Om eftermiddagen tog vi ned i kvarteret Little Havana, der som navnet antyder, er en lille cubansk koloni. Vi fandt det dog ikke saerlig imponerende, da det ikke adskillede sig fra resten af Miami. Men der var en hyggelig cubansk restaurant fyldt med spansktalende cubanere. Her proevede vi begge nogle cubanske retter. De var gode.
Om aftenen var vi tilbage paa Miami Beach, og her besoegte vi det noget specielle Erotic Art Museum, de havde nemlig aaben til midnat. Det var meget corny, men ogsaa meget sjovt. Udstilligen bestod af alverdens kunstgenstande, billeder og statuer, som havde et seksuelt udtryk eller tema. De havde en bred vifte af genstande, spaendende fra 1300-tallets mongoler til moderne Picasso. Som vi sagde, var det lidt specielt, men det var ogsaa en meget skaeg og anderledes oplevelse.
Vores sidste dag, den 12., brugte vi paa at se et museum om Floridas historie fra de foerste beboere til turistboomet i starten af 1900-tallet.
Til at slutte af med gik vi en tur rundt i Art Deco distriktet paa Miami Beach. Her saa vi en masse flotte bygninger og et museum om kunst og kultur fra 1920'erne-40'erne.
Miami Beach var, trods vejret, et rigtig flot omraade, og de mange Art Deco bygninger var med til at skabe en flot ramme, og det er helt sikkert et besoeg vaerd.

Hyg jer, i morgen tager vi til Ecuador! GYS!

Hilsen Casper og Katharina.