Hej derhjemme.

Vi haaber alle fik set, at vi har opdateret det forrige afsnit. Hvis ikke er det nok en god ide at laese det foerst. ;)
Ja, nu er det jo ved at vaere rigtig laenge siden vi sidst skrev. Det er ikke saadan naar man oplever saa meget. Men nu har vi fundet et lille hul, hvor vi har tid til at skrive.
Vi er kommet en lang vej siden sidst, men lad os starte med at fortaelle hvad der skete efter vi sidst skrev:
Vi koerte mod Grand Canyon, men pga. daarlig tidsberegning, og et par forsinkelser undervejs (vi blev bl.a. stoppet af en rar politimand, der syntes vi koerte for staerkt), naaede vi foerst frem da det var naesten helt moerkt, og naaede kun at faa et lille glimt af Grand Canyon. Men da det ikke var en del af vores oprindelige plan overhovedet at se det, og da vi havde reserveret en seng paa et motel i Utah, besluttede vi os for at koere videre.
Sent om aftenen kom vi frem til den lille by, Hurricane, en times koersel fra Zion National Park. Her tjekkede vi ind paa vores motel og fik en god nats soevn foer vi skulle ud og opleve Zion den naeste dag. Zion var rigtig flot. Den mindede lidt om Yosemite, med dramatiske stejle klipper med en frodig dal klemt ind imellem to bjergkaeder. Vi koerte ind gennem dalen med en bus, og gjorde et par flotte stop undervejs.
Efter Zion koerte vi videre mod Moab. Paa vej derover koerte vi igennem Bryce Canyon, der igen var en imponerende park. I parken var der nogle hoeje, soejlelignende klippeformationer, som stod taet som pigge. Man kunne komme ned og gaa mellem dem, hvilket var meget sjovt at proeve. Moab var en hyggelig lille by, som vi brugte som base til at udforske Arches og Canyonlands National Parks. Arches var helt eventyrlig. Parken havde en maengde enestaaende buer af sandsten, hvor specielt Delicate Arch var meget imponerende. Buen i sig selv var rigtig flot, men omgivelserne var ogsaa utrolige, da den stod placeret i en form for naturskabt amfiteater.
Canyonlands er inddelt i tre omraader, hvoraf vi kunne se to: Island in the Sky og The Needles. Island in the Sky var den mest imponerende, da man stod paa et plateau haevet langt over jorden med dybe kloefter hele vejen rundt, lidt ligesom Grand Canyon. Det var ubeskriveligt. I Needles saa man ligesom det hele nede fra.
Efter at have udforsket Needles, koerte vi videre mod Cortez i Colorado. Her brugte vi en nat, saa vi havde hele den naeste dag til at se Mesa Verde. Mesa verde er en National Park hvor der er bevaret gamle boligkomplekser, der blev bygget ind i klippevaegge af Anasazi-indianere tilbage i 12-1300-tallet. De smaa boligkomplekser var meget velbevarede, og det var en rigtig god og spaendende kulturel oplevelse. Men vi fik lidt mere valuta for pengene, da en slange, godt kamoufleret lige ved siden af stien, saa Katharina foerst saa den da Casper var lige ved siden af den, naer havde skraemt livet af os begge. Men den var heldigvis ligesaa bange for os, som vi var for den, saa den gemte sig hurtigt i et hul. Men den var daelme stor! 1 meter, minimum. :O Vi naaede lige at faa et billede af den.
Efterfoeglende snakkede vi med en ranger og fandt ud af, at den ikke var giftig, saa der kunne ikke vaere sket os noget. Puha.
Dagen efter Mesa Verde koerte vi mod Four Corners, som er det eneste sted i USA hvor fire stater stoeder op til hinanden. Der var vi selvfoelgelig henne og tage et billede med en fod/haand i hver af de fire stater: Colorado, Arizona, Utah og New Mexico. Derefter koerte vi ind i New Mexico. Her saa vi et lille museum, om pueblo-indianernes kultur. Tilstoedende til museet var der ogsaa en ruin af et stort boligkompleks. Men vi var ikke traette af at se paa indianerruiner, saa vi koerte mod Chaco National Monument, hvor i saa en raekke mindre ruinkomplekser, samt en rigtig stor, imponerende ruinby. Det var rigtig spaendende, men saa havde vi vist ogsaa set vores del af indianernes eftermaegle.
Nu var det tid til at se noget by igen. Vi koerte til New Mexicos hovedstad, Santa Fe, som var en by med en rigtig hyggelig bymidte, prydet med latinamerikansk arkitektur. Vi saa lidt af byen og koerte derefter videre til storbyen Alberquerque. Her startede vi med at gaa en tur gennem den gamle bydel, der mindede lidt om det vi saa i Santa Fe. Her saa vi bl.a. det spaendende/skraekindjagende klapperslangemuseeum.
Helt tilfaeldigt, uden at vide det, var vi havnet midt i den aarlige Balloon Fiesta. Da der var noget goegl og festivitas om aftenen tog vi, uden nogen ide om hvad vi gik ind til, ud til Ballon-parken, hvor vi havde regnet med at aflevere bilen og gaa og kigge lidt. Men denne festival er aabenbart meget populaer. Vi fik i hvert fald en del konkurrence om parkeringspladserne. Vi fik dog kaempet os ned til den store plaene, hvor der stod et hav af farvestraalende luftballoner. Der var nogle, der forestillede kendte genstande, for at naevne nogle faa: Darth Vader, en Pepsidaase, Brandenburger Tor.. Det var mega goeglet (bedste amerikaner-stil), men det var en meget sjov oplevelse.
Dagen efter, inden vi forlod Alberquerque, saa vi to spaendende museer. Det ene var et antropologisk museum, som hoerte til universitetet. De havde en maenge indianer-kunst, fx krukker og potter, og forskellige udstillinger om indianerkultur. Det andet museum handlede om de mange forskellige indianerkulturer/-stammer, der hoerer ind under begrebet Pueblo-kultur. Museet havde en lidt anden indgangsvinkel, da det var lavet af efterkommere af de forskellige stammer, saa meget af den historie, der var udstillet kom fra den folkelige fortaelletradition. Det var meget sjovt at se et historisk museum, der ikke byggede 100% paa arkaeologiske udgravninger. Som en del af udstillingerne var der ogsaa folk fra en raekke stammer, der optraadte med autentiske, traditionelle danse. Bl.a. saa vi nogle Apache-efterkommere opfoere en soldans.
Efter alle de kulturelle indslag koerte vi videre til Alamogordo. Her saa vi et spaendende rumforskningsmuseum, og det imponerende White Sands National Monument. Her brugte vi et par timer paa at loebe/lege/boltre os i de fantastiske hvide sandklitter.
Vi traengte efterhaanden til at opleve noget mere aerkeamerikansk goegl, saa vi koerte til det ubergoeglede Roswell, stedet hvor en UFO eftersigende styrtede ned i 1947. Selve styrtet er omgaerdet af mystik, da militaeret var hurtige til at proeve at tysse det ned. Men det er ikke gaaet ubemaerket hen, for i byen var der en maenge souvenir-butikker, som solgte smaa groenne maend og andet UFO-lir, og midtbyens gadelygter var udsmykket med alien-hoveder. Det virker til at alle i byen er overbevist om, at det rent faktisk var en UFO, der styrtede ned. Det samme er vi ogsaa efter at have vaeret paa det meget informative og overbevisende UFO-museum og "reserch center". De havde en maengde udstillinger, som redegjorde for begivenhederne omkring "styrtet", og raekke udtalelser underskrevet af oejenvidender og andenhaandskilder, som fortalte om hvad de havde oplevet, hvordan de vidste det var en UFO og hvordan de var blevet truet/bestukket til at tie stille. Efter at have vaeret der, er vi ogsaa overbeviste om, at regeringen skjuler noget.
Naa, men vi skulle ogsaa videre, saa vi fortsatte mod staten hvor alle snakker som havde de en bagt kartoffel i munden, Texas. Vores foerte stop i Texas var Big Bend National Park, som ligger lige op til den mexikanske graense, kun adskilt af Rio Grande. Katharina var ved at doe af skraek da vi skulle derind, da det er et omraade, som er berygtet for sine mange slanger og andet kryb, men ogsaa for pumaer og sortbjoerne. Vi saa desvaerre ingen af delene, kun et par kaempeedderkopper, som modigt krydsede vejen, og nogle mega store tusindben. I luften havde vi lidt mere held, for her saa vi nogle imponerende rovrugle (vi tror det var oerne), som elegant svaevede i cirkler i luftrummet over os. I Big Bend proevede vi bl.a. at gaa en lille tur ind i en kloeft. Her hyggede Casper sig meget med ekkoet. :D Vi var ogsaa ude og bade i en naturlig varm kilde. Det var nice!
Dagen efter var Casper ude paa en totimers vandretur alene, da Katharina var lidt smaasloej, ud til det imponerende Window, hvor man endte ved en kloeft med udsigt ud gennem en lille aabning i bjerget. Det var en smuk gaatur, hvor han desvaerre ikke saa andet wildlife end en af de store edderkopper, og en lille bitte froe.
Efter gaaturen koerte vi fra Big Bend sent paa eftermiddagen. Vi havde en enkelt overnatning paa straekningen mod San Antonio. San Antonio, byen hvor Texas' identitet blev foedt, var en pulserende storby. Byen mindede meget om andre amerikanske storbyer, men havde dog den utroligt charmerende Riverwalk. Det var en kanal, som gik igennem downtown-omraadet, hvor der var plantet traer langs vandet, og hvor der var cafeer og restauranter paa begge sider. Stemningen var helt fantastisk, og det var et kanonhyggeligt sted at vaere om aftenen. Dagen efter saa vi Texas' identitet og stolthed: The Alamo. I dag er der ikke meget mere tilbage end kirken og et par bygninger, men tilbage i 1836 var stedet et militaert fort. Fortet blev forsvaret af frivillige amerikanere og europaeere, som ville danne en selvstaendig republik. For at goere dette, maatte Texas loesrives fra Mexico, der havde opnaaet uafhaengighed i 1821. Oproeret blev ildeset af Mexicos diktator, Santa Anna, og han ledte personligt en haer paa flere tusind soldater mod the Alamo, hvor kun ca 180 maend var udstationeret til at forsvare fortet. I haab om forstaerkninger naegtede de at give op, og overdrage fortet til Santa Anna, hvorefter fortet var belejret i 13 dage. Paa den 13. dag blev fortet stormet, men trods de ekstremt daarlige odds kaempede texanerne bravt og heroisk, og selvom de tabte vandt de moralsk kampen. Ingen af de 180 overlevede, og i dag omtales slaget som en massakre. Stedet betragtes i dag som stedet hvor Texas' aand blev foedt, og de 180 soldater heroiske selvopofrelse styrkede de resterende texanske styrker, og nogle uger senere blev Santa Annas haer slaaet af en underlegen texansk haer, anfoert af general Sam Houston, hvorefter republikkenTexas blev foedt.
Det var spaendende og laererigt at se The Alamo. San Antonio er bygget op omkring en raekke gamle missionsstationer, som var med til at laegge grundlaget til den by, der staar i dag. Vi saa to ud af fire. Den ene var en ruin, hvor det eneste, der stod tilbage var kirken, men den anden var blevet rekonstrueret fra ende til anden, og gav et rigtig godt billede af hvordan en saadan station har set ud og fungeret. Vi var paa en guidet tur. Missionsstationen blev drevet af 2-3 spanske praester, der boede indenfor stationens mure sammen med 2-300 indianere, som de proevede at omvaenne til "gode, civilicerede kristne".
Som det sidste i San Antonio var vi inde og se en film i en I-max biograf. Filmen handlede om dinosaurer fundet i Argentina.
Saa gik turen til statens hovedstad, Austin. I Austin saa vi The State Capitol (den stoerste regeringsbygning i USA, i god stil med texansk mentalitet). Her var vi paa en guidet tur. Vi saa ogsaa et museum omhandlende Texas' historie, lige fra indianerne til spaniolerne, og frem til i dag. Det var et rigtig godt museum, et af de bedste vi har vaeret paa. Her kunne vi ikke modstaa fristelsen til at se endnu en I-max film, denne gang en rigtig spillefilm, "Where the Wild Things Are". Det var sjovt at proeve at se en rigtig spillefilm paa saa stort et laerred.
Om aftenen ved solnedgang stillede vi os ud paa en bro og saa byens flagermusekoloni (den stoerste koloni indenfor en by) komme ud fra under broen. De floej ekstremt hurtigt, og til tider var der helt sort af flagermusesvaerme. Det var meget imponerende. Hver enkelt flagermus var ikke stoerre end ti cm fra vingespids til vingespids. En sidste ting vi var noedt til at goere inden vi forlod Austin, "The Live Music Capital of the World", var selvfoelgelig at gaa paa bar og opleve stemningen. Vi gik lidt frem og tilbage paa 6th Street, og fandt en hyggelig lille bar med et kanon godt band, der virkelig gav den gas. Det var en rigtig god oplevelse.
Efter Austin gik turen til vores sidste stop her i Texas, og det er her vi er nu, Houston. Her har vi set det naturvidenskabelige museum. Det var ikke saa stort, men de havde nogle flotte dinosaurskeletter (dem bliver vi aldrig traette af at se!), og i modsaetning til saa mange andre lignende museers intetsigende stensamlinger, saa vi endelig et museum, der havde vaeret lidt selektive, og valgt kun at udstille de meste imponerende og flotte krystaller og sten. De havde bl.a. en udstilling med smykker. Katharina var lige ved at daane. ;) Vi saa ogsaa lidt paa downtown Houston, hvor der er en haandfuld skyskrabere vaerdige for USA's femte stoerste by.
I dag har vi brugt vore sidste hele dag her i Houston paa at se Spacecenter Houston ("Houston, we have a problem!"). Det var rigtig fedt. Vi var bl.a. paa en guidet tur om bag kulisserne paa selve space centeret, og saa var der forskellige udstillinger og film om rumfart, og livet som astronaut.
I morgen gaar turen mod Louisiana, hvor vi vil goere nogle stop inden vi rammer New Orleans. Vi glaeder os meget!
Kan I holde jer muntre!

Hilsen Casper og Katharina.