Jeg har haft en del sværere ved at starte på at blogge her på Fiji. Der sker meget mere så egen tanketid er væsentlig mindsket.

Turen startede ud med overnatning i fælles sovesal i Skylodge ved Nadi (udtales Nandi - logisk nok), det blev bare til et besøg og mad i Nadi og så ellers chill ved poolen den første dag. Det passede nogenlunde med at jeg kunne komme mig lidt over at have fået rapset en masse fra min kuffert. Øv, øv og atter øv. Specielt efter jeg har fundet ud af at forsikringen altså ikke dækker. Den dækker ikke tyveri, heller ikke selvom jeg jo ikke har haft ansvaret for min kuffert på tidspunktet. Åndssvagt.

Dagen efter gik turen til Robinson Crusoe Island hvor vi skulle overnatte to nætter. Bus og så en lille båd. Ved ankomst blev vi mødt af vaskeægte kannibaler der kastede kokosnødder efter os. Længere omme på øen blev vi budt velkommen af syngende fijianere. Den første dag på Robinson Crusoe var der en-dags-turister, så der var der et stramt program med bl.a. prøvesmagning af helt frisk kokosjuice, kokosmælk og kokoskød. Der var en aaanelse forskel på dét og de kokosnødder man køber i supermarkeder i DK. Det vi kender som kokosmælk bliver udvundet ved at mase revet kokosnød - det giver åbenbart en hvid olieret væske, som enten kan drikkes eller smøres ud over kroppen. Ret lækkert faktisk.

Ellers var vi ude og snorkle. Her fik jeg min debut med at svømme på åbent vand. Eller svømme i havet i det hele taget. Det var ikke et særlig godt snorkelsted, men jeg så da en fisk eller to. Jeg havde meget svært ved at komme i vandet og havde det knap så rart da jeg kom op igen, men taget i betragtning at det er første gang jeg oplever noget som helst i den dur, er jeg egentlig lidt stolt.

Til aftensmad (og middagsmad dagen efter) fik vi lovo-dinner, altså mad tilberedt i et "bål" under jorden / tildækket med palmeblade. Der var bl.a. mahi mahi og beetroot. Jeg skal lige have undersøgt nærmere hvad det er! Det smagte som sådan ok, men jeg var ikke så vild med den røgede/træbrændte (fra palmebladene) -smag som det fik. Derudover var der firewalking og show. Super lækker dans med super lækre fijianere. Fijimændene er meget.. meget… store gutter. Deres fødder er intet mindre end gigante. Og de er høje og super veltrænede, og derudover er de jo enormt glade så de har bare en helt naturlig charme.

Desværre var de første dage ramt af både irritation over kufferten, reaktion på snorkling og halsbetændelse, men alligevel er der ikke andet at sige end at Fiji er fantastisk.

På øen var vi næsten de eneste der overnattede. Vi var max 15 turister i alt. Herligt.

Turen hjem gik bedre mht. transport - meget mindre køresyg. Vi ankom til studiecentret fredag ved middagstid og kørte kort efter det til Suva, Fijis hovedstad, hvor vi spiste frokost og så ellers købte lidt ind til køleskabet. Turen dertil tager cirka en time hver vej på en yderst bumpet vej i en relativ ukomfortabel minivan.

Det er vildt at se hvordan "en mand med en ananas" er en butik. Sæsonen lige nu er papaya (som jeg desværre ikke bryder mig om, deres minder på en måde om melon og smager af alt for modnet honningmelon) og mandariner, som her er grønne/gule. Jeg har ikke smagt dem endnu, men de skulle vist være helt vildt gode. De sidder simpelthen bare ved hver eneste vejbump og sælger dem.

Det er det sjove og gode ved fijianerne. De virker virkelig til at acceptere deres liv. I USA er det nemt at fornemme at lavtlønnede er relativt vrede mennesker - de har stort set alle en eller anden de giver skylden, de er på en måde vrede og irriterede og drømmer om noget helt andet. Dog skal jeg slå fast at langt de fleste også udviser taknemmelighed over overhovedet at have et job. Men deres nærmest tiggen efter drikkepenge gør dem bare alligevel til… "hårde/grove" typer. Fijianerne derimod har en mere åben og glad tilgang. Som om at de faktisk nyder at de kan gå rundt udenfor og feje frem for at have jakkesæt på.

Selvom de er lavtlønnede har de slet ikke samme "drikkepenge"-kultur, og det er meget rart. Man har det som turist bedre blandt lavtlønnede her end lavtlønnede i USA.

Lørdag gik vi først en tur i området, hvor vi bl.a. lige så stranden. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke var en anelse skuffet. Jeg forestillede mig blikstille blåt vand, blå himmel uden skyer og hvide strande over alt på Fiji. Det er sådan mange steder, men desværre ikke på "vores" strand. Men det er nu dog heller ikke helt tosset.

Efter det skulle vi atter på tur - lille van med spændende kørsel, ind til Taveunua hvor vi ville se semifinalen i rugby i en vidst nok fijiansk turnering. Det var virkelig fedt! Ultra primitivt og ultra ægte. Små mad"boder" med juice og andet, afslappede fijianere der hoppede og skreg og hujede. Resultatet blev 42-10 til favoritterne, så det var jo godt ;)

Søndag morgen havde vi fælles gymnastik. Lisa er fitnessinstruktør, så hun gav en times aerobic/ "mave-balle-lår" med en anelse thai-bo. Det var virkelig skønt at bruge kroppen lidt igen. Før timen varmede jeg op med en kort løbetur. Det er faktisk ret rart at træne om morgenen her. Det regner ret ofte om natten, så om morgenen er verden bare ren og dejlig.

Desværre er mine hypermobile led ikke så fantastisk glade for træning på måtten, så det var lidt jeg måtte springe over, men nu er jeg i gang igen, og det er fedt, så nu skal jeg nok komme af sted ;)

Som tidsfordriv efter det spillede vi Cranium. Og endelig… tid til prøvedyk. En lille times dyk i poolen med udstyret på. Jeg var meget spændt på hvordan det ville gå, og specielt hvad jeg ville synes om at tage hovedet under vandet og allermest hvad jeg synes om at trække vejret gennem munden kun. Det gik faktisk fint, det regnede jeg også med at det ville, da den største udfordring ved det klart vil være at dykke/svømme rundt på åben hav. Jeg har det bare lidt.. iffy… ved at være så blottet og så udsat som man er ved at svømme rundt i et stort hav. Men tanken om at svømme rundt sammen med fisk og senere hajdyk lokker bare så meget, at jeg tror at jeg godt kan overvinde det.

Eftermiddagen gik med at grille.. jeg mener chille.. ved poolen. Jeg mangler stadig at få lidt kulør (!!), helt ærligt, Fiji-sol… Temaet i weekenden har været cajun. En mand udefra har været her og lave cajunmad, mest gumbo. Jeg føler lidt at Nola forfølger mig! Det smagte rigtig lækkert, men vinder nu ikke over Nolas.

I dag, mandag, havde vi den første skoledag. Dagen gik med at lære hinanden mere at kende og snakke om hvad vi forventer at få ud af tiden her på Fiji, med henblik på personlig udvikling, kompetenceafklaring og målsætning. For rigtig mange af os stikkede det en del dybere end "bare lige", så det har været en lidt doven eftermiddag, hvor de fleste havde brug for at slappe af. Jeg gik til Arts Village med Lisa, hvor jeg bl.a. fik købt postkort, en vifte og en halskæde - en flot blå en, en ok erstatning for den jeg mistede i min bagage fra USA. Den var ellers fantastisk. FYI.

Og så peanutbutter-Oreos og en dejlig is.

I dag var også dagen hvor jeg fik min dykkerskolebog. Jeg kan mærke at jeg stadig ikke er helt tryg ved det, men jeg glæder mig samtidig bare så meget til at komme ned til fiskene og alle hajerne. Det bliver meget overskridende at være midt ude på havet midt nede i vandet.

De fleste her får en hulens masse forskellige stik og reagerer voldsomt på det, og jeg har da fået et par myggestik, men de er slet ikke blevet i den kaliber som de ofte kan, så jeg føler mig ufattelig heldig. Jeg håber at det holder ved og at USA har hærdet mig.

Fiji er så herlig chilled. Død og doven musik, rolige mennesker overalt, store flotte skove, folk der ånder og lever for dykning, en ihærdig luftpropel der forsøger at køle verden ned. En duft af bål.

Herligt.