Hallo derhjemme! Så er der nyt på bloggen igen - denne gang fra New Zealand. Christchurch var første stop på ruten. Vi bad vores chauffør om at køre os til en gade i centrum, som, vi i Lonely Planet havde læst, skulle være spækket med billige, lækre hostels. Dette kunne dog åbenbart ikke lade sig gøre, da hele byens centrum har været afspærret siden jordskælvet sidste år i februar. Vores Lonely Planet-bog er vidst ikke helt up to date. Uden for det aflukkede centrum var der opbygget et slags nyt container-strøg, hvor butikker, cafeer og restauranter var blevet midlertidig placeret. Det fungerede faktisk overraskende godt og var ret så hyggeligt med de forskelligfarvede containere opstillet på rad og række. Men det var godt nok tankevækkende, hvor lang tid det tager at få en hel by genetableret. Især i forhold til at der alligevel er gået næsten et år, siden byen blev ramt af skælvet.

Det viste sig faktisk, at vi var ret heldige, at der overhovedet var et hostel, der havde et værelse ledigt i byen, eftersom de fleste hostels, moteller og hoteller var placeret i centrum, og derfor ikke længere eksisterede. Hostellet, Jailhouse, var et gammelt fængsel, som var blevet renoveret og omdannet til et superlækkert hostel, hvor fængselsstilen stadig var det bærende element. Autentisk og ret sejt. I vores celle var der stadig tremmer for vinduerne, kighul indtil værelset og tykke, hvide vægge. Jailhouse havde dog også kun ét topersoners rum tilbage, så Mal og Cam fik sig (efter en fair sten-saks-papir-afgørelse) en lækker nat i ske. Spares hvor der spares kan. Man er vel på backpackerbudget.

Vi har købt et KiwiExperience bus pass, som vi kan komme hele vejen rundt på både nord- og sydøen med. Da denne også er en slags hop-on/hop-off bus, som den vi kørte med i Australien, havde vi regnet med, at konceptet ville være meget ens, men der er vi blevet positivt overrasket. Kiwi-bussen er meget mere social og festlig, hvor man lærer de fleste, man kører med, at kende gennem diverse sociale lege og ikke mindst de lange busture. I stedet for blot at køre dig fra A til B, sørger buschaufføren også for at vise dig de (efter hans mening) flotteste highlights, hvad enten det drejer sig om en lille udkigspost, museum eller en timelang gåtur. Buschaufføren fungerer også som din turguide og hjælper gerne til med bookninger af alt fra hostels til aktiviteter og oplevelser. Det er en rigtig god blanding mellem et transportmiddel og en sightseeingbus.

Første stop med bussen var den hyggelige marineby, Kaikoura, hvor de store bjerge fortsatte helt ud til havet. Her overnattede vi på et hostel, Fish Tank Lodge, der også var ret specielt. Det var indrettet som et stort akvarium, hvor væggene var tilmalet med billeder af fisk og andre havdyr. Apropos havdyr så er der her rig mulighed for at se både delfiner, sæler eller hvaler - mod en klækkelig betaling self. Så som de fattige backpackere vi er, lokkede det gratis alternativ om at se en kæmpe sælkoloni på næstedags bustur mest. Små, søde (tykke) sælunger er altid et hit.

Næste stop var Kaiteriteri. Og nu bliver det spændende: Det var nemlig her, vi SKYDIVEDE! At springe ud af et fly fra 5 kilometers højde med frit fald i 60 sekunder og en fart på 220 km/t var det vildeste! Og ikke ligefrem noget, vi havde planlagt hjemmefra. Men for søren hvor har vi ikke fortrudt, at vi blev overtalt til det af buschafføren på vej derhen. Adrenalinen pumpede i blodet flere dage efter!

Over and out.