Profile
Blog
Photos
Videos
BULA betyder hej på fijiansk og bliver flittigt brugt af de lokale. Faktisk hele tiden. Også selvom man lige har sagt BULA en gang. Den kommer bare i flæng… BULA BULA BULA. Det er uhøfligt ikke at råbe BULA tilbage, når der er en, der hilser. Så nu er vi efterhånden ret gode til at råbe det velkendte ord.
I lufthavnen blev vi mødt af syngende fijianerne med hawaiiskjorter, banjo og hulakranse. Så er stilen ligesom lagt. Over nettet havde vi booket et hostel, som bare lød helt vildt godt. Der var både gratis internet, morgenmad og transfer fra lufthavnen. Men da vi kom til hostellet, var der praktisk talt bare et skur som reception og det mest lurvede værelse, vi nogensinde har set. Internettet var åbenbart kun i deres hovedkontor 200 kilometer fra Nadi, og morgenmaden kunne vi heller ikke få noget af. Siden da har vi dog været så heldige med ALT:
Vi har det nemlig bare helt vildt godt og nyder den BAGENDE sol, bountystrande og festglade mennesker. Faktisk har ingen af os været i så lækre omgivelser før: Det er simpelthen perfekt, og alle billeder, vi tager, er postkort material på grund af palmerne, solen, det klare blå vand og det ekstremt fine, lyse sand.
Ikke nok med dét er fijianerne virkelig afslappede og glade! Alt er sådan set "fijian time" hernede. Ingen ved aldrig helt, hvad klokken er, og tidsfrister er der ikke noget af. Slet ikke som i Europa... De står syngende og glade linet op på stranden og spiller musik for os, hver gang vi ankommer til en ny ø. Det er kort sagt ligesom på film…………. Bare bedre!
Selvom de fire øer, vi har været på, egentlig alle bare ligner ens bountyøer i Stillehavet, har de alle deres eget særpræg. Vores første stop var Nabua Lodge på Yasawa Island, hvor vi skulle være i to dage. Vi delte (tilfældigvis sammen med en anden dansker) hytte med de lokale fijianere og havde det skide skægt. Faktisk var vi pudsigt nok 9 danskere på øen de dage, og vi fik rigtig snakket igennem, solet og tævet de andre i UNO. Om aften er der altid en masse lege og danse, som de lokale står for at lave. På den måde fik vi tjent en del gratis alko i diverse konkurrencer og fik snakket med en masse forskellige mennesker. Den ene aften på Nabua var der oven i købet fijian night med lækker buffet, bula-dans (som vi efterhånden er blevet ret skrappe til, hvor vi selv skal sige det) og krabbevæddeløb. Nabua blev også øen, hvor vi blev crimeriders og stak af for regningen, fordi vi troede, at den lækre banankage var gratis. Det endte med at vi måtte gå walk of shame tilbage og betale den arme mand. Undskyld.
Efter første nat lærte vi også en vigtig lektie. For da Jul stod ud af sengen var det noget af en dræber-arm, hun havde erhvervet sig i løbet af natten. En dræber-arm FULD af myggestik. Ingen af os (eller nogen andre vi har mødt) har nogensinde set så mange myggestik på en gang. Selvom Cam og Mal også havde fået sig en god portion jævnt fordelt på kroppen, var det ingenting sammenlignet med dræber-armen. Øv. Fra den dag stod den på tykke lag myggespray, lange bukser og trøjer (når vi kunne holde det ud efter mørkets frembrud) og Juls lille myggenette-telt. Vi har nu taget vores forholdsregler og dræber-armen er næsten væk.
Næste ø, vi besøgte, var Korovuo, hvor vi havde en enkelt overnatning. Her lærte vi, hvordan man laver kokosmælk helt fra bunden af. Nogle af drengene forsøgte at knække nødden sådan ninja-agtigt med siden af hånden ligesom de lokale ubesværet gjorde, men det resulterede vidst ikke rigtigt i andet end ømme hænder. Så det holdte vi os fra. Men vi kan vidst godt afsløre, at mælken, som i sidste ende kom ud af den pressede frugt, smagte GOOOODT. Derudover havde Korovuo en kendt super-kok, som lavede lækker, gratis mad til os. Vi fik endda pandekager til morgenmad (yay!). Ikke just hverdagskost for os, der har spist billig havregrød to måneder i streg.
Den tredje bountyø hed Wayalailai, og her havde vi også nogle fantastiske dage med høj sol, god mad og lækre strande. Vi mødte en rigtig sød hollænder, som vi delte værelse med, og sammen med hende tog vi til en nærtliggende landsby, hvor vi lærte at væve med palmeblade. Det blev til en stribe (mere eller mindre) flotte fiji-armbånd, som vi nu bærer med stolthed none stop.
Wayalailai blev også øen, hvor vi fejrede vores jordomrejses halvvejsdag med at svømme med hajer. Det var noget af en oplevelse, må vi sige! Vi kom nemlig helt tæt på. Fijimanden, vi havde med os, tog fat i hajerne og tirrede dem med de fisk, han havde fanget for at tiltrække dem til revet. Med syv-ti hajer svømmende omkring sig, en blå, solrig himmel over sig og sine bedste venner ved siden af sig, kan man vidst ikke rigtig gøre andet end at smile og nyde øjeblikket. Det er simpelthen så lækkert at være af sted og opleve nye spændende ting hver dag. Selvom vi "allerede" er halvvejs, føles det som lysår siden, at vi sad i Shanghai. Vi bliver så bombarderede med nye indtryk hele tiden. Der er ikke to dage, der er ens. Vi elsker det.
Her på Fiji har vi fulgtes rimelig meget med to danske gutter, som vi mødte tilbage på Nabua Lodge. Og på Wayalailai nød vi endnu en aften sammen med dem i selskab med fijianerne og deres favoritdrink kava (noget med nogle vandige planterødder). Kava smager dog egentlig mest af alt af vand med jord i, men der er altså et eller andet over stemningen, når man sidder i en rundkreds på gulvet ud til havet og drikker det mærkelige stads. Det skulle efter sigende have en euforiserende effekt, men vi tror alligevel, at man skal gå ret meget til den, før man når det stadie.
Den sidste ø på vores island jumping-tur, Beachcomber, er kendt som en party island. Og den levede da også helt klart op til sit navn! Med en masse bula-dans, ildshow, band og glade fijianere var det nemt at komme i feststemning. Vi havde den bedste aften sammen med et hav af forskellige nationaliteter. Dagen efter var der super-lækker morgenmad med omeletter (lavet af fijimand præcis som man ville have dem), pandekager, alverdens farverige frugter og forskellige fijianske retter. Beachcomber var livet!
På trods af DMI's dystre trusler om vejret på Fiji de sidste par uger, har vi ikke mødt en eneste uvelkommen byge, mens vi har været her. Vejret har bestemt ikke været noget at klage over. Da vi i går forlod Beachcomber og kom om bord på færgen tilbage mod hovedøen stod det bragende ned i stænger på rigtig tropisk maner. Perfekt timing må man sige!
Lige nu ligger vi alle 3 i en massiv hængekøje og soler os tilbage på hovedøen efter nogle fantastiske dage på dejlige Fiji Islands. Vi har lige to dage her, inden turen går videre til staterne. Indtil videre er planerne for de her dage at lave absolut INGENTING (andet end selvfølgelig at få tævet gutterne godt og grundigt i kort, når de ankommer til hovedøen i aften)…
Og så er der vidst kun én ting tilbage at sige herfra: BULA BULA BULAAA!!!!!!
Tan update: G.T. (Getting there)
- comments
Lotus the Globetrotter Hahahah! Jeg ELSKER jeres tan update! Tak til Kilroy for at henvise til random blogs på deres startside...
Lotus igen BONUS: Fortsat god tur!