Efter en 18-timers yderst komfortabel tur i natbus med luksussæder og gratis aftensmad ankom vi op ad formiddagen til den lille, nordargentinske by, Puerto Iguazu, der skulle vise sig at være en rigtig lækker oase. På busstationen finder vi hurtigt ud af, at byens eneste bus (med det meget passende navn 'El Practico') vil føre os direkte til vores på forhånd bookede hostel. Da vi træder ud af bussen på den rødbrune jord, ser vi til vores glædelige overraskelse en stor, isblå swimmingpool omgivet af palmer, bungalows og solbrune mennesker. Det sceneri, tør vi vidst godt indrømme, er en smule over vores sædvanlige hostelstandard. Glade og forventningsfulde træder vi nærmere og bliver hurtigt enige om, at det her da bare er alle tiders og lige, hvad vi manglede, hvorfor der faktisk allerede efter de første 5 minutter på stedet er snak om, hvor mange dage besøget skal forlænges med.

Grunden til, at vi besøgte netop denne by, var selvfølgelig for at opleve det enorme, verdenskendte vandfald, Iguazu, der ligger blot 5 kilometer derfra på grænsen mellem de tre lande Argentina, Brasilien og Paraguay. Efter en solrig dag ved poolen fyldt med badning, volleyball og sniksnak med nye israelske venner var vi klar til at tage på opdagelse i det store naturreservat. Et område, der skulle vise sig at være meget større, end vi lige havde regnet med. Tro det eller ej, men vi endte faktisk med at bruge hele tre dage på at se de over 200 vandfald fra alle leder og kanter. Man skal vel have det hele med.

På den argentinske side var det muligt at komme helt tæt på, og den første dag gik vi rundt på de forskellige trekkingstier omkring de mange brusende vidundere. Senere på dagen besluttede vi os for at tage på en sej, fartfyldt speedbådtur, hvor vi faktisk endte med at sejle direkte ind gennem de kæmpemæssige, voldsomme vandfald. Vi blev udstyret med plastikposer til vores medbragte sager og blev bedt om at pakke vores kameraer væk, fordi vi formentlig ville blive ret våde. Og ja tak for den advarsel. Aldrig har vi været så gennemblødte, som da vi kom ud på den anden side efter at være blevet "dyppet" eller rettere sagt spulede igennem af de enorme vandkræfter. Sikke en oplevelse!
Over os var der i mellemtiden blevet kulsort og blot fem minutter efter, at vi var kommet sikkert og godt fortumlede på land igen, krakelerer himlen i kæmpemæssige og massive regndråber, der skyder sig vej ned mod jorden. Aldrig før har vi travet så stærkt og målrettet op ad et bjerg, selvom det med vandet i virkeligheden kunne være pænt lige meget efter vores temmelig våde speedbådstur. En enstemmig og hurtig fællesbeslutning med håret under håndtørreren på dametoilettet blev, at vi ville tage tilbage dagen efter for at se resten af den argentinske side og specielt ikke gå glip af det største af vandfaldene, Devil's Throat, som ifølge alle hernede bare var et must at se.

Næste dag (der heldigvis havde en meget mere blå og lækker himmel at byde på) var vi fluks tilbage for at opleve, hvad der skulle vise sig at være et helt fantastisk syn. Devil's Throat blev i den grad den store finale og lever virkelig op til sit navn. På toppen af det flere hundredemeterlange vandfald kunne vi se ned i noget, der var et miks af brusende kræfter, vanddamp og regnbuer uden en egentlig øjensynlig bund. Fabelagtigt (et ret sejt og populært udtryk i vores mund i øjeblikket) må være ordet.

Om aftenen var der lækker tangoaften på hostellet, hvor der blev disket op med specialiteten empanados, som vi efterhånden er blevet ret så glade for. At strømmen gik ud et par timer, så de blev nødt til at uddele gratis argentinske drinks til hele banden, gjorde bestemt heller ikke aftenen værre.

På tredjedagen ved vandfaldet krydsede vi grænsen til Brasilien, hvorfra det var muligt at få et mere panoramisk udsyn over herlighederne. Tjek vores videodagbog. Her kan man se, hvordan vi står nede ved foden af vandfaldet og bliver godt og grundigt gennemblødte, mens vi har det sjovt med at knipse løs med vores kameraer. På den brasilianske side var der ufattelig mange regnbuer overalt omkring os, og farverne var en flot kontrast mod det nærmest blændende, snehvide vand. Så smukt.

Med et nyt land under fødderne og en vild naturoplevelse i baggagen er vi klar til endnu flere fantastiske uger i det sydamerikanske paradis. Vi har glædet os til de små, brasilianske kystbyer, som nu venter os forude. Det bliver bare godt!

Tan update: G.P.V. (Godt på vej)