Fra ko tao tog vi en båd ind til fastlandet og herefter en bus op til Bangkok. En tur på 13 timer i alt, men vi havde heldigvis fået et par pladser i bussen med god benplads. Planen var at tage et nattog direkte videre til Chiang Mai, men vi havde ikke købt billetterne endnu for hvis vi nu ikke kunne nå toget... Da vi kom til Bangkok var vi derfor hurtigt ude af bussen og fik fat i vores bagage. Det var også virkelig nemt at finde en taxachauffør for de sværmede om os, som fluer om en lort! Det var dog straks sværere at finde en der ville bruge taxamateret. Da vi troede vi havde fundet en "ombestemte" han sig, da vi havde lagt vores bagage ind i bilen. Heldigvis fulgtes vi med en pige, der havde været i Bangkok før og hun var helt kold. Hun stoppede bare en taxa der kom forbi og han ville heldigvis gerne bruge taxameteret. Og på den måde kom vi til togstationen for 60 bath (12kr) i stedet for 300 bath, som den anden mand tilbød. Rimelig godt bytte! Desværre viste det sig at der kun var siddepladser tilbage på det tog vi gerne ville med og det kunne vi simpelthen ikke overskue i 14 timer. Så vi besluttede os for at købe billetter til næste aften og så finde et sted at sove i Bangkok.
Næste dag så vi Bangkok lidt an og var bl.a. en tur i deres største bogbutik. Her fik vi købt nye forsyninger af bøger- forhåbentlig nok til resten af turen. De var heldigvis dejligt billige og vi fik 7 bøger for 380. Det er da ikke så galt :)
Togturen til Chiang Mai gik dejligt smertefrit bortset fra et par pruttende munke på nabosædet ;) og vi fik endda sovet en del af turen.
Den første dag i Chiang Mai slappede vi mest af og fik reserveret en river rafting tur. Vi havde allerede på forhånd bestemt os for et selskab der var lidt dyrere, men som til gengæld havde en lidt længe tur på floden og bedre sikkerhed. Vi fik selvfølgelig både redningsvest og hjelm på, men der var også et par mænd, der fulgtes os i kano, så de kunne hjælpe, hvis der var problemer. Vi var på floden ca 2,5 time og nede af flere vandfald, så det var helt perfekt til en første gang. Ikke for vildt, men alligevel skete der noget :) og så var det bare et par underholdende guider vi havde med, der bl.a. synes det var sjovt at plaske med vand og så blev Kim da også lige hevet baglæns ned i floden på et stille stykke. Man kan jo ikke være på river rafting tur uden at blive våd...
Næste dag havde vi planer om at skulle prøve thaiboksning samt have vore første thaimassage. Desværre havde jeg et lille uheld om natten, da jeg gik i søvne og uheldigvis gled i et tæppe med det resultat at min lilletå blev revet den helt forkerte vej. Kim blev vækket ved, at jeg lå på gulvet og skreg, men han kunne ikke gøre så meget andet end at hjælpe mig i seng, for der var ikke rigtig noget is at få fat på kl. 3 om natten... Næste dag var min lilletå dobbelt størrelse og den blev bare mere og mere blå og lilla. Så ingen thaiboksning til os. Vi valgte dog at gå ud til et massagested uden for den gamle bydel, og det var klogt valgt, for de var virkelig dygtige. For det første skulle vi udfylde et spørgeskema mht. sygdomme, hvad vi gerne ville have fokus på og hvad de ikke skulle røre. For det andet var det ikke bare en standard massage de lirede af, men de tilpassede den rent faktisk til, hvad de mærkede. Fx fik min lilletå en ordentlig omgang med tigerbalsam imens Kim blev revet rundt på briksen af en lille thaidame og presset ud i alle mulige stræk, der var næsten umulige for ham. De fik sig da også en god griner over hvor meget han pev ;) men de kunne virkelig noget og min lilletå gjorde mærkelig nok mindre ondt at gå på bagefter, selvom den var endnu mere blå og lilla. Vi ved dog stadig ikke om de prøvede at snyde os bagefter eller havde lavet en oprigtig fejl for lige pludselig ville de have penge for halvanden time i stedet for en time. Efter lidt snakken frem og tilbage endte vi dog med kun at betale for en time, hvilket vi også havde bestilt. Det er ikke så meget fordi vi ikke kunne betale de 20 kr ekstra eller hvor meget det var, men vi har læst et sted om lige præcis sådan et nummer, og det gad vi ikke være med til.
Vi tog også på en tur ud i regnskoven, hvor vi skulle højt op i træerne og flyve.... Det var et selskab, der havde bygget en masse svævebaner højt oppe i træerne. På nogle af banerne svævede vi måske 50 meter oppe i luften og den længste af banerne var 800m lang! Det var dog lige ved, at jeg ikke nåede helt over på den anden side af den lange, da jeg ikke havde helt nok kilo på bagen, så manden ved endestationen måtte kravle ud og gribe mig med benene og trække mig med ind. Men det var sjovt og der var i hvert fald ikke plads til nogen højdeskræk;)
Den sidste dag i Chiang Mai var vi ude på et rehabiliteringscenter for elefanter. Vi havde været virkelig meget i tvivl om, hvad vi skulle stille op med sådan et elefantbesøg for vi havde ikke lyst til at støtte et sted, hvor de tævede elefanterne. Vi havde også læst om et par steder sted, hvor turister var kommet til skade ved at ride på elefanterne, fordi elefanterne var gået i panik over de der pigge, de bruger på dem. Ikke lige noget vi havde lyst til at være en del af! Stedet vi havde valgt redder elefanter der er kommet til skade eller ikke bliver behandlet ordentligt. Fx var der en elefant, der havde arbejdet ulovligt med skovhugst og mens den havde skubbet en stamme op af en bakkeskråning havde den født en unge. Ungen trillede ned af bakken inde i fosterhinden, men moderen fik ikke lov at gå ned til den. Mahuten prøvede at tvinge den til at arbejde videre, men elefanten strejkede ved at lægge sig ned og mahuten blev så sur på den, at han hakkede den i øjet med macheten, så den blev blind på det ene øje. Senere hen blev den også stukket i det andet øje, så den endte med at blive totalt blind. Den var dog så heldig at blive opdaget at den thai kvinde, der har startet elefant centeret og hun købte den og bragte den med hjem. På centeret blev den med det samme "adopteret" af en af de andre elefanter, som den nu altid er sammen med og på den måde klarer den sig heldigvis rigtig godt. Nogle af de andre hunelefanter på stedet gik rigtig dårlig på deres bagben. Det var fordi de var blevet tvangsparret i andre lejre, hvor de havde været bundet på forbene. Når han elefanten, så sprang op kunne de ikke fordele vægten ordentligt og flere havde derfor brækket hoften eller den var gået af led. Virkelig uhyggeligt at se hvordan de gik rundt. Det virkede dog heldigvis ikke som om at de havde ondt. Andre elefanter havde trådt på landminder og stort set alle elefanterne havde ar over det hele og store flænger i ørerne. Det er altså mærkeligt, hvordan et dyr som er så vigtigt i deres religion alligevel bliver behandlet så dårligt! De fleste elefanter har arbejdet med skovhugst, men efter at det blev ulovligt kan de næsten kun tjene penge på turister. Og hvis elefanterne ikke kan tjene penge til deres ejere bliver de efterladt og kan ikke klare sig selv for der er jo ikke nogen skov tilbage til dem. Den har de selv været med til at rydde... Vi så en dokumentar, der bl.a. viste hvordan elefanter traditionelt bliver trænet til at være underdanige. Det sker ved at de bliver puttet ind i et bur, hvor de ikke kan bevæge sig overhovedet. Her er hunnerne i tre dage og hannerne i syv dage. Og i den tid bliver de sultet, tørstet, pint og plaget. Pint og plaget er næsten for mildt til at beskrive, hvad de bliver udsat for, for de bliver tæsket med pigge, piggene bliver borret ind i deres fødder, en mand sætter sig op på dem og hamrer en økse ned i hovedet på dem, så han skal have hjælp til at få dem løs. Det var så forfærdeligt at se på, at jeg måtte lukke øjenene. Man kan bare se på elefantens øjne hvor bange den er, og den skriger på sin mor, for det er første gang de er adskilt. Efter de 3/7 dage kommer elefanten så ud, men her stopper plageriet ikke, for den bliver trukket igennem landsbyen med reb og hvis den prøver at løbe i en forkert retning trækker de den i benene, så den vælter samtidig med at de stadig slår den. Til sidst står den så underdanig og rystende og blodet løber ned fra alle dens står. De har endda stukket kæppe ind i ørerne på den, for det er her de er allermest følsomme, så blodet løber også ud af ørerne på den. Da vi var færdige med at se den dokumentar, var vi virkelig glade for at vi ikke havde støttet et sted, hvor man kan ride på dem! På elefant centret tror de på, at man kan opdage elefanterne med kærlighed og masser af godbidder. Derfor er deres elefanter også lidt mere frække end andre steder, men det er jo bare fordi de ikke er bange for at få tæsk. Ejeren af stedet prøver at udbrede den måde at gøre det på, men det er svært at bryde med så stærk en tradition, for de små drenge lærer i en tidlig alder, hvordan man behandler en elefant, for de er med til at tæske den sammen med deres far! På centeret fik vi lov at fodre elefanterne med frugt, vi var med i floden og bade dem og ellers gik vi rundt og hilste på de forskellige elefanter og gav dem godbidder. Vi var ovre og hilse på det nyeste medlem- en lille pige på 2 mdr, der var helt vildt med at blive kløet bag ørerne :) de havde også en lille dreng på 7 mdr, der synes det var sjovt at løbe lige ind i vores gruppe og splitte den ad. Men det er med at passe på, for dens mødre (dens rigtige mor var handikappet, så nogle af de andre damer hjalp den) var temmelig overbeskyttende. Hver dag til fodringstid lavede den lille dreng rod i den, fordi den løb for langt i forvejen og så begyndte den at hyle, når den ikke kunne finde sine mødre, hvilket selvfølgelig resulterede i at de kom løbende så hurtigt de kunne. Lidt af et show :) En ting er ihvertfald sikkert. Vi fraråder alle at tage på elefant ridetur. Man er kun med til at støtte hvad der ligner en koncentrationslejer for elefanter. Til gengæld er vi glade for at vi støttede dette center, for det viste sig at regeringen ikke støtter dem. De vil ikke engang asfaltere vejen uden for deres center, så når man kommer kørende på vejen er der ca 100 m på hver side af deres sted ikke asfalteret. Virkelig barnligt! Og det skyldes bl.a. at stedet har fået optaget den video om opdragelsen i buret, som de har vist regeringen. Ingen har tidligere fået lov at dokumentere det, så regeringen har altid kunnet afvise alle anklager, men ikke længere. Stedet har også været med til at få forbudt at elefanter må bruges til at tigge med. Det har ellers været meget udbredt i Bangkok og Chiang Mai, men er meget skadeligt for elefanterne rent psykisk. Så stedet har virkelig været en torn i øjet for regeringen selvom det er for en god sag.
Nå det var vidst nok elefant prædiken for denne gang :)