Profile
Blog
Photos
Videos
Efter Ko Phangan tog vi videre til Ko Tao. Denne gang skulle vi bo lidt mere inde midt på øen, da det simpelthen var for dyrt at bo ud til vandet, hvis man også ville have aircon. Og det har vi lært af erfaring, at det vil vi! Vi startede dog ikke så heldigt ud for de glemte at komme og hente os ved båden, så vi endte med at gå for vi blev for stædige til at vi ville tage en taxa. Det tog dog også kun en lille halv time at gå, så det gik lige og så satte vi endnu mere pris på aircon'en, da vi kom frem :) næste dag lejede vi en scooter og satte næsen mod den strand hvor man skulle kunne se hajer. Vi havde dog også læst, at man skulle være stille og tålmodige for at se dem, for de er meget sky (de ved vidst ikke hvor bange vi er for dem..). Selve turen ud i vandet var ikke sjov for der var ingen sandbund, men bare døde koraler og de er altså virke skarpe. Men så var der selvfølgelig altid lidt blod til at lokke hajerne til med hehe. Vi ventede faktisk heller ikke ret længe før vi så de første komme glidende igennem vandet. De var dog i hvert fald 5 m væk og overhovedet ikke interesseret i os. De var omkring 1,5 lange og derved nogle af de største man kan se i det område. Men selvom de var langt væk og ikke særlig store, så var de altså rimelig uhyggelige alligevel, for de glider bare frem i vandet som en mærk skygge. Og så lige pludselig haps! Vi kom dog i land igen med alle lemmer i behold efter at have set hele fire hajer. Om eftermiddagen tog vi til en anden strand hvor vi igen fik smadret fødderne på vej ud, selvom vi forsøgte at svømme, men det var bare så lavvandet at vi stødte tæerne på. Det var dog det hele værd for vi så igen flere hajer bare i en noget mindre størrelse. Og lidt mindre uhyggelige. Det skal måske også lige tilføjes, at vi selvfølgelig havde tjekket ud hvor farlige de her hajer er og de har aldrig dræbt nogen, men højest taget en lille smagsprøve, når hajerne har forvekslet tæer med en lille lækker fisk... :)
Om aftenen tog vi scooteren op til et udsigtspunkt i den nordlige ende af øen. Selve udsigtspunktet lå inde på et resort, der selvfølgelig havde bygget en restaurant op omkring stedet. Vi kunne heldigvis godt få lov at sidde og se solnedgangen uden at købe noget. Desværre indebar det bare at vi måtte lytte til deres helt forfærdelige musikant, der stod og klimprede på sit keyboard og ikke kunne ramme en eneste tone rigtigt. Kim ville så gerne ha taget et billede af ham, for han lignede noget tyskerne havde glemt i 80'erne mht frisure og tøjstil, men jeg forbød det fordi jeg blev så pinlig på "sangerens" vegne. Det er vidst det man kan kalde underholdning ;)
Næste dag tog vi scooteren til en trejde strand hvor snorklingen skulle være helt fantastisk. Og endelig fandt vi en strand med sandbund hele vejen ud! Det var skønt ikke at få smadret fødderne endnu mere, for det kunne vi næsten ikke overskue. Sandbunden gjorde også bare at alle fiskene trådte endnu tydligere frem og på hver side af bugten var der så masser af helt fantastiske koraller, der lignede et helt månelandskab. Det kan vi i hvert fald godt anbefale :)
Om aftenen blev Kim desværre rigtig dårlig og havde temmelig høj feber, hvilket fortsatte hele næste dag (han var faktisk tæt på at dø, som han selv nævnte) så vi måtte aflyse vores planlagte snorkeltur og han måtte have mad på sengen. Om aftenen skete der så det spændende, at jeg blev syg. Jeg er dog helt sikker på, at det var den tunsandwich, jeg fik til frokost, der gjorde det, men vi blev i hvert fald nødt til at blive en nat ekstra på Ko Tao for ingen af os kunne overskue en rejse på min. 24 timer op igennem Thailand i den tilstand.... Så vi fik ikke rigtig oplevet mere på Ko Tao, men brugte resten af tiden på at komme os. Vi satte også virkelig pris på, at vi havde boet et sted, hvor vi kunne få serveret maden på værelset og havde en god filmkanal (der kørte næsten 24/7) :) så nu går turen mod Chiang Mai dog med en lille mellemlanding i Bangkok. En tur på i alt 26 timer.
- comments
Helen Hmm de hajer er jeg nu ikke helt trygge ved - især med størrelsen på jeres tæer! - men I har da været rigtig usle - dejlig at snakke med jer og se I var i bedring:)))
Jonna Jeg nyder at læse om jeres mange oplevelser - store som små.