Vi skulle med en shuttle bus allerede kl 7 for at komme til nationalparken, så vi var tidligt oppe for at pakke telt og alle vores andre ting sammen. Ruten, "Tongariro alpine crossing", kaldes for en af verdens flotteste en-dags hikes (gåtur), dog er ca halvdelen af ruten for tiden lukket pga. vulkansk aktivitet. Heldigvis er det den del af ruten, der indeholder diverse high lights som stadig er åben. På vej til nationalparken kørte vi ned igennem alle skyerne der lå meget lavt og gjorde det hele meget tåget. Heldigvis var det helt klart vejr og solen skinnede fra en skyfri himmel, da vi kom ind til starten af ruten. Allerede her var udsigten fantastisk. Den første del af ruten var ret let, ikke særlig kuperet og på grusstier. Der gik dog ikke andet end et par km før vi troede, at vi var gået forkert for stien pludselig stoppede. Det var vi dog ikke. Vi skulle såmænd bare lige kravle en meters penge op af en klippe for at finde fortsættelsen... Og så var turen ellers rigtig startet:) den jævne grussti blev udskiftet med en sti fyldt med klippestykker og løse sten, og det var med at se sig for, for ikke at vrikke om. Det første stykke gjorde vi en del stop for at nyde udsigten ud over skyerne under os. Hurtigt herefter blev det dog nødvendigt med en del pauser bare for at få luft, men det kan man selvfølgelig kamuflere ved at tage nogle billeder eller drikke en tår vand imens:) vi kunne godt se, at vi overhovedet ikke havde nok sand- eller mosfarvet tøj på til at passe rigtig ind, vi havde heller ikke alle mulige smarte lynlåse i vores tøj eller en drikkedunk i tasken med en slange om til munden, så vi kunne drikke mens vi gik. Heldigvis er det jo ikke noget der ændrer på ens kondition, så vi klarede os fint i vores farvestrålende tøj og med helt almindelige drikkedunke. Efter et par timers gang nåede vi frem til en stor dal, hvor vi kunne gå ligeud i ca 500m og samle lidt kræfter til den "rigtige" opstigning. Det næste stykke var nemlig temmelig stejlt og det var med at se sig godt for, for der var langt ned ved begge sider. Da vi nåede den første top troede vi egentlig, at vi havde nået det bedste sted, for der var en fantastisk udsigt. Men vi besluttede os alligevel for lige at tage det næste stykke og det var ret heldigt. Det næste stykke var godt nok endnu værre at komme op ad og vi måtte holde fast i diverse klippefremspring for ikke at skride. En del af "stien" var kun ca 30 cm bred, så jeg fik i hvert fald udfordret min højdeskræk, men overraskende nok føltes det egentlig ikke så slemt. Det var jo trods alt bare en skrå grusvæg som man ville rutsje ned af:) da vi kom helt op kunne vi se nogle små grønne søer og vi kunne se røg fra den vulkan, der var aktiv. Vi valgte endda, at fortsætte ned til søerne, hvor man dog ikke måtte gøre holdt pga. risiko for flyvende sten fra den aktive vulkan. Tilbagevejen fra søerne var dog ikke særlig sjov for det var i løst grus, så vi hele tiden gled nedad, og vi måtte holde pause hver 10 m for at få luft og få syren ud af benene. Derfra var det dog en forholdsvis "nem" tilbagetur og vi fik overhalet en del og nåede den tidlige bus tilbage. Vi var dog glade for, at vi havde valgt ikke at bestige Mt. Ngauruhoe, også kendte som Mt. Doom fra Ringenes Herre, for vi mødte et par gutter, der havde gjort det, og det havde taget dem 4 timer, og de havde måtte kravle en stor del af vejen! Den i forvejen 7,5 timers lange vandretur på ca. 18 km var altså rigeligt for os:)

Da vi kom tilbage til campingpladsen skulle vi videre mod Wellington, men vi valgte at gøre holdt inden da og tage en nat på et hostel i en rigtig seng, hvilket var helt fantastisk!

Mandag d. 18 brugte vi på at køre det sidste stykke til Wellington, vaske tøj og få købt lidt ind, inden vi skulle med færgen til sydøen. Færgeturen var heldigvis stille og rolig og vi fik planlagt vores rute på sydøen. På sydøen er der noget længere i mellem byerne og vi kommer til at køre en del. Men vi vil jo gerne have det hele med:) da vi ankom til sydøen havde vi udset os en gratis campingplads lige uden for picton, hvor vi ankom. Kl var halv elleve, da vi kom ind, da færgen var en time forsinket. Da vi endelig kom til campingpladsen havde de slået en bom ned, da de havde haft problemer med hærværk og fartbøller. Så vi kunne ikke komme ind til campingpladsen og orkede ikke at køre tilbage og prøve at finde et andet sted. Så vi endte med at sove et par timer i bilen, det var dog ikke en særlig god søvn, da man faktisk kan få en bøde på 200 dollars hvis man camperer steder, man ikke må... Så vi kom tog meget tidligt afsted næste morgen, for ikke at blive opdaget. Vi kørte direkte til kaikoura, hvor vi fandt en billig campingplads 6 km inde af en grusstil. Vi brugte dagen på at slappe af, få ryddet op i vores ting og havde det hele for os selv lige indtil sidst på eftermiddagen. I dag skal vi på hvaltur, så vi krydser alt hvad vi kan for at vi får set en masse hvaler :)