Profile
Blog
Photos
Videos
Ved Milford Sound overnattede vi på en primitiv campingplads, hvor der var aller helvedes mange sandfluer. Tror ikke vi har fortalt så meget om dem tidligere, men det er nogle små sorte sataner, der hovedsageligt bor på sydøen. Det er åbentbart kun hunnerne, der bider, da de skal have protein for at kunne lægge æg. Til gengæld gør det også mega ondt når de bider og hvis man af en eller anden grund ikke opdager at man er blevet bidt, skal man nok blive mindet om det de næste mange uger for det er nogle virkelig kløende og vedholdende bid!! De var også på fiji, hvor vi ikke kendte til dem og ikke havde noget insektspray, så der fik vi ædt vores fødder. Nu var vi dog temmelig godt forberedte med noget giftigt stads til at holde dem væk. Dog kan de altid finde det sted man har glemt at spraye. Fx på spidsen af tæerne eller lige på overgangen til fodsålen. Som sagt er det nogle helvedes dyr, som vi virkelig glæder os til at slippe væk fra. Derfor kunne vi heller ikke overskue mere end en nat i nærheden af Milford sound. Vi kom dog ud på et 1 1/2 times cruise rundt i fjorden, hvilket (selvfølgelig) var super flot. Herefter kørte vi stille og roligt tilbage mod den nærmeste by 120 km væk. På vejen var der flere flotte vandreture og udsigtsposter. Vi havde dog ikke overskud til de helt lange gåture, men der var heldigvis noget for enhver smag. Vi fortsatte endnu længere sydpå mod Invercargill. Her troede vi, at vi skulle have en stille og rolig aften i fælleskøkkenet, hvor vi bl.a. kunne komme på nettet. Men nej, der var lige en 1.kl på lejrtur, som fyldte det hele med deres fish & chips og sodavand! (vi blev kun lidt misundelige, da vi sad med vores ris og grøntsager og postevand der mest af alt smager af svømmehal).
Næste dag tog vi den scenic drive, der gik syd om og havde vores første dag med rimelig dårlig vejr (lidt blæst og støvregn). Faktisk imponerede ift at det regner 2/3 dage ved Milford sound, og et af de vådeste steder på jorden, men vi havde blå himmel og det samme gælder for Fox Glacier. Ved Fox Glacier får de omkring 5000 mm regn om året ift London, der får omkring 700!!! Vi kom undervejs til det mest sydlige punkt på sydøen, så en enkelt søløve, et fint fyrtårn og vigtigst af alt, i hvert fald for os, pingviner! Der findes to forskellige slags pingviner her, de blå pingviner og de guløjede pingviner (direkte oversat fra engelsk, kender ik det rigtige navn på dansk). De guløjede er de mest sjældne i verden og den mest truede art. De findes kun hernede og er tilsyneladende meget sky. I hvert fald kan tilstedeværelsen af mennesker gøre, at de ikke kommer op på stranden og får fodret deres unger, eller at de hopper i vandet under deres fældningsperiode, så de dør af kulde pga. manglende isolering. Derfor gør DOC naturligvis alt for at passe på dem, og der hvor vi så dem, var der opstillet et skur, så vi kunne stå godt skjult og kigge på dem uden at genere. Vi stod næsten en time og bare kiggede på dem. Der gik lidt konkurrence i at spotte dem ude i vandet, når de lå og ventede på den helt rigtige bølge for at blive skubbet i land, hvilket bestemt ikke var lige elegant hver gang.
De næste dage gik med at køre op mod Christchurch stille og roligt. Vi var ved at være temmelig mættede med oplevelser, så det passede os fint, at der ikke var en helt masse must see derop af. I Christichurch fik vi afleveret vores bil, og de opdagede tilsyneladende ikke at vi havde mistet den ene hjulkapsel undervejs :) til gengæld opdagede vi, at vi havde glemt at reservere et hostel til vores to nætter i byen, så vi endte med at måtte bo på to enkeltmandsværelser den første nat og på et 6 mands dorm den næste. Og glæden ved dorms (især når man skal op kl 5) er da bare, at ham i underkøjen går meget larmende i seng kl 1 og derefter skiftevis snorker og lyder som et pivedyr! Men vi fik slappet godt af i Christchurch, fik tjekket vores skat på biblioteket osv. Der er ikke meget at lave i byen for den er stadig mega smadret efter jordskælvet i februar 2011. Faktisk er hele bymidten lukket af og en stor del af den er bare ruiner. De har dog fået bygget en lidt alternativ gågade op, hvor cafeerne og butikkerne ligger i containere, hvilket faktisk ser ret fedt ud. Vi var dog godt tilfredse med kun at have 1 1/2 dag i byen. Vi mødte fire danskere på vores hostel. De første danskere vi har mødt siden Fiji, så det var meget hyggeligt lige at få en sludder med dem. Nu sidder vi så i flyet på vej mod Sydney og glæder os til at opleve en masse nyt og få varmen igen! Over and out fra New Zealand.
- comments
Helen Naturoplevelser ad libiitum:)