Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle,
Så gik turen fra fantastiske Franz Josef til Wanaka. Den hyggeligste og mest idylliske by med Lake Wanaka i fokus. Her tilbragte vi et enkelt døgn før turen endelig gik mod Queenstown - adrenalin byen! Samtidig er det også her, hvor hele bussen splittes op i og med at nogle tager længere syd på, nogle bliver er par ekstra dage samt nogle rejser nord på næsten med det samme. Jeg havde allerede besluttet mig for at blive her 7 nætter, så jeg for en gangs skyld kunne få pakket en lille smule ud og have et par slapper dage. Queenstown er den hyggeligste by og vores første dag gik med booking af Nevis bungyjump på 134 meter samt Nevis Swing - verdens højeste swing. Herefter tjekkede vi ind på vores hostel og startede ud i baren med karaoke aften, det var trods alt sidste aften sammen med alle fra bussen, så næste alle var oppe og synge. Efter en smule overbevisning og et par drinks var jeg da også oppe og skråle Sweet Home Alabama. Vi var dog ikke alt for sent i seng, for dagen efter stod det som sagt på Bungyjump og Swing. Jeg glædede mig helt vildt, og kunne slet ikke vente med at springe! Dog var jeg en af de sidste der fik lov til at springe i og med at vi skulle springe efter vægt. Da det endelig blev min tur havde nerverne spredt sig og mine ben var pludselig gélé. Værst af det hele var at vi skulle shuffle ud til rampen, hvor vi skulle hoppe fra, og her kommer jeg selvfølgelig til at kigge ned på mine fødder og opdager dermed pludselig hvor langt der er ned. Sikke et sus der går gennem maven... Men efter det gjaldt det bare om at springe, og helst hurtigst muligt, siden det kun ville blive værre jo længere man blev stående og kiggede ned. Så jeg sprang, og det var den vildeste følelse NOGENSINDE!! De få sekunder man var i frit fald var fuldstændig ubeskrivelige, men det var de aller fedeste sekunder nogensinde!
Herefter var det tid til swinget som jeg skulle gøre sammen med Emma, min engelske halvsoester. Efter at have bungyjumpet var swinget jo ingenting, så vi besluttede at gøre det lidt mere udfordrende ved at swinge udside down baglæns. Det var helt vildt sjovt! Bagefter skulle vi selvfølgelig have både video og billeder af begge oplevelser, så vent i spænding. Det var alt for denne gang :)
- comments