Den sidste tid i Cambodia er nu gået, og vi har sat kursen mod Vietnam, hvor vi skal være den sidste uge inden vi rammer Danmark. Tiden efter brylluppet og til i dag torsdag, hvor vi nu forlader vores hjem gennem 6 uger, er desværre gået helt utrolig hurtigt, men har budt på en masse dejlige oplevelser. Jeg fik jo desværre madforgiftning eller noget lignende tirsdag, da vi kom hjem fra bryllup, og var faktisk dårlig i ret mange dage. Jeg forsøgte mig me...

Nu må det være på tide at I får lidt mere at vide om Cambodia, som vi oplever det, og vores hverdag i Phnom Penh. Vi er stadig utrolig glade og taknemmelige for at bo hos Mammy og Savuth og deres hund Lucky. Der bor nu 4 andre danske, unge mennesker ud over os, og det er faktisk rigtig hyggeligt med lidt selskab ved aftensmaden. Mammy og Savuth spiser ikke sammen med os, og får ofte heller ikke samme mad. Når vi spørger dem om de ikke skal have noget at sp...

Kristine og jeg ankom til Mondulkiri Province fredag aften kl 19, efter en lang og meget bumlet tur i Express minivan. Express, skal jeg lige love for at vi fik. Idet der ikke er nogen motorveje, kørte vi 120 km/t i af landevej, hvor vi ofte måtte bremse hårdt ned pga lastbiler, knallerter, hunde og køer der krydsede vejen osv. Jeg kender flere kvinder, her især min papmor, der krampagtigt ville holde fast i sædet foran med den ene hånd, og håndtage...

I sidste weekend var Kristine og jeg, sammen med Sandra, Dennis og 13 andre på tur til Siem Reap og de berømte cambodjanske templer, heriblandt Angkor Wat som nok er det mest omtalte. Turen startede fredag aften kl 10.30 hvor vi steg på en natbus med sovepladser, og så var vi eller på vej. Jeg sov ad h**vedes til for at sige det lige ud. Jeg koldsvedtekonstant, bussen hoppede og bumlede pga ekstremt dårlige landeveje, chaufføren dyttede hvert andet øjebl...

Endnu en uge er gået og vi har været her i snart 3 uger nu, hvilket et helt overvældende at tænke på... Tiden flyver afsted og vi oplever en masse hver dag ! Sidste uge gik ret langsomt de første 4 dage, hvilket nok primært skyldes at vi glædede os ubeskriveligt meget til Sihanoukville i weekenden. Det fortæller jeg meget om senere i indlægget. Onsdag på børnehjemmet var på en måde en mærkelig dag, som jeg vil kunne huske længe. Kristine og jeg ...