Vi ankom til Agnes Water/Town of 1770 (navngivet efter året, hvor James Cook kom til Australien) d. 18. marts om eftermiddagen. Vi checkede ind på 1770 Backpackers, et hyggeligt lille hostel, uden låse på dørene. Det synes vi var lidt mærkeligt, så vi sov med alle vores værdier i hovedpuderne! 1770 er en ret lille by og der var ikke meget at tage sig til - især ikke når vejret er dårligt. Dog kom vi ud og køre på små motorcykler (scootere der ligner motorcykler) rundt i 1770 og Agnes Water. Det var rigtig sejt selv at køre rundt på de små "choppers" og vi kom op og køre 80 km/t - wuhuu! Til at starte med var vi lidt forsigtige, men senere cruisede vi afsted ud af landevejene som rigtige bikere :) Vi var ude og køre i tre timer i alt. Da der var gået to, begyndte det at styrte ned og vi havde kun sommertoppe på! Det regnede faktisk så meget at det gjorde helt ondt at køre gennem det, så til sidst var vi lykkelige for at komme i tør-vejr.
Lidt senere fik vi at vide at der var en cyklon, der var på vej mod Australiens kyst og at den ville ramme Airlie Beach, søndag morgen, netop den dag vi skulle have været afsted på vores båd til Whitsunday-øerne. Vi hørte endda rygter om at folk ville blive evakueret, og at det derfor ville være dumt at tage derop. Vi besluttede derfor at blive en ekstra nat i 1770. Vi ringede til bådselskabet, som fortalte os at vores båd med sikkerhed ikke ville sejle om søndagen. Vi blev derfor nødt til at prøve at finde en anden båd, vi kunne komme på. De fortalte os at bådene nok ville sejle igen fra om tirsdagen og vores rejsebureau fandt så nogle mulige både til os. Vi endte med, efter nogle problemer med manglende netværk på vores telefoner, at komme på båden, Matador, der tog afsted fra Airlie Beach om tirsdagen.
Da vi rykkede vores bus en dag frem, var den direkte bus til Airlie Beach helt fyldt op. Vi blev derfor nødt til at tage sydpå ned forbi Hervey Bay, hvilket tog 6 timer. Derefter skiftede vi bus og tog nordpå igen i 15 timer til vi kom til Airlie Beach. Vi kom altså til at sidde i bus i 21 timer, før vi kom frem til den endelige destination (den direkte bus fra 1770 tog 9 timer). Så vi var ret trætte af bus efter den tur. Vi havde dog været lidt frække og taget to sæder hver, så vi kunne sprede os lidt. Da vi ankom til Airlie Beach kunne man godt se at byen var blevet ramt af cyklonen. På vej ind i byen så vi væltede palmetræer og telefonpæle langs vejene. Stort set alle butikker var lukkede, da byen var helt foruden strøm og gaderne var dækket af grene og blade. Vi checkede ind på Whitsunday Terraces, som var ligesom et hotel, hvor vi fik et 4-mands væreslse med eget køkken og bad helt for os selv.
Vi havde igen mange problemer med at bekræfte vores booking på den nye båd, da ingen telefoner virkede og der ikke var noget internet nogen steder. Der var en sød dame fra bådselskabet, der havde en mobiltelefon, der virkede, som hun lod os låne. Vi fik derfor efter mange anstrengelser bekræftet at vi var booket ind på den rigtige båd. Nede ved lagunen i Airlie Beach, var der nogle velgørenhedsorganisationer der delte gratis mad ud til alle de stakkels "naturkatastrofe-ofre". Der var også en varevogn, der stilte nogle pc'er med internet til rådighed, hvor man gratis kunne checke sin mail. Om aftenen gik vi ned og spiste aftensmad ved et kebab-sted, der brugte gas til at lave maden, så de stadig kunne holde åbent. De havde én ting på menuen og stod med lommelygter ved disken og lavede maden. På vej tilbage til vores hostel, blev en lampe pludselig tændt foran os og vi så hvordan hostelet langsomt lyste op flere steder - strømmen var vendt tilbage! Vi kunne høre jublen fra alle værelserne, da det skete.
Næste morgen afleverede vi vores store rygsække til baggage-opbevaringen og gik så ned til havnen og ventede på at vores båd skulle tage afsted. Vi kom om bord på båden, hvor vi i alt var 17 unge og et båd-crew bestående af tre personer (kaptajn, kok og dykkerinstruktør). Vi forlod havnen i regnvejr og det fortsatte ihærdigt resten af den første dag. Vi kom ud og snorkle den første dag, ved et lille rev. Vi så lidt fisk, men sigtbarheden var ikke så god. Senere om aftenen fik vi lækker spaghetti med kødsovs og salat og legede nogle lege for at lære de andre bedre at kende. Vi sov i en kahyt med fire dobbelt-køjesenge. Vi sov lige ved siden af toilettet og det var vores næser ikke særlig glade for...
Den næste dag var vejret meget bedre. Vi sejlede ud til Whitsunday Island, den største af de i alt 74 øer, der udgør ørguppen. Stranden på denne ø hedder Whitehaven Beach. Sandet er meget specielt, da det næsten udelukkende består af silica og derfor er helt hvidt og fint. Her tog vi en masse sjove billeder og skrubbede benene med det fine sand, mens andre hoppede i deres 'stinger-suits' og gik i vandet. Dragterne var nødvendige da vandet er beboet af masser af giftige jellyfish. Vi blev hentet af gummibåden og sejlet tilbage til Matador. På vejen spottede Sille en havskilpadde i vandet, da den kom op og fik luft i overfladen! Resten af dagen nød vi solen lige så længe den varede og lå på dækket og læste og slappede af. Om aftenen fik vi lækker roastbeef, majs og kartofler med sovs. Mums!
Vi kom tilbage til Airlie Beach ved 11-tiden næste formiddag og skulle nå vores Greyhoundbus kl. 14 til Townsville. Efter 4 timer i bussen stod vi af og ventede halvanden time på færgen, der skulle sejle os til Magnetic Island. Vi ankom til Base Backpackers på Magnetic Island ved 10-tiden om aftenen. Vi var trætte, havde hårdt brug for at komme i bad (da man kun måtte tage bad et minut om dagen på vores båd og ikke måtte bruge shampoo eller sæbe) og var lettere søsyge efter den vilde færgetur.
På Magnetic Island mødtes vi (igen) med vores canadiske veninde, Sarah, som vi lærte at kende på Surfcamp og har mødt mange gange siden. Derudover mødte vi også drengene som vi lærte at kende fra Bushcamp i Noosa, fra England, Irland og Holland. Vi tog alle op til et lille vandfald, hvor vi tilbragte det meste af dagen på at slappe af og bade. Om aftenen var der Full Moon Party, som var en kæmpe fest på vores hostel. Der kom omkring 300 mennesker og der var ild-show på stranden og hyrede dj's.
Dagen efter gik med at slappe af på vores hostel og pakke da vi skulle afsted til Mission Beach morgenen efter. Busturen tog ca. 4 timer. Vi havde planlagt at mødes med Cecilie og Sophie (to piger fra Silles folkeskoleklasse) og bo med dem en nat på vores hostel. Lige da bussen trillede ind ved stoppestedet, så vi dem komme løbende ud fra internetcaféen for at give os en stor velkomst og de tog endda billeder, da vi stod af, som var vi rigtige celebrities :) Det var rigtig dejligt at se nogle kendte ansigter hjemmefra. De havde endda sørget for at købe ind til aftensmad, så vi ikke skulle tænke på det og vi brugte hele aftenen på at catche up og spise lækker mad. De skulle desværre videre allerede næste morgen med bussen til Airlie Beach og det var en smule trist at skulle vinke farvel til dem og vide at vi først ville se dem igen om to måneder. Vi brugte resten af dagen på at nyde den sjældne sol og lå og læste ved poolen. Vi tog afsted mod Cairns den næste dag og checkede her ind på Gilligans, et stort hostel, som vi har hørt meget godt om.
Vi skal bo i Cairns i 7 nætter og tager derefter videre til Port Douglas, hvor vi skal lave vores WildLife Volunteer.