Hue
Vi ankom til Hue rettidigt, til en omgang rigtig kedeligt gråvejr. Vi bemærkede dog med det samme luftfugtigheden, som var skruet i vejret, siden vi forlod Hanoi. Bussen vi kørte med var pakket med turister, så da vi ankom, stod der en kødrand af vietnamesere, hver repræsenterende et bestemt hotel. De kappedes så om at få stoppet flest mulig turister ind i lige netop deres minibus. Vi kom i en bus med kurs mod et hotel, hvor vi var blevet lovet prisen 5$ pr. snude. Vi har ikke boet på hostels i Vietnam, da prisen for en seng i et dorm, er den samme som prisen for et værelse på et hotel. Vi ankom til hotellet, Binh Duong II Hotel, og fik lov til at se et værelse. Det så helt fint ud, men det værelse, som vi skulle have, var ikke hel klart. Vi parkerede baggagen i lobbyen, og gik ud og fik lidt morgenmad. Vores værelse ville være klart kl 11, så vi bevægede os ikke så langt væk, vejret var heller ikke til den lange ekspedition. Pga. ventetiden bød hotellet på en kop te til Christina og en kop vietnamesisk kaffe til Emil. Vietnamesisk kaffe smager for øvrigt helt fantastisk! Da værelset endeligt var klart, og vores ting var på plads, drog vi for alvor på ekspedition. Det eneste virkelige must på vores liste, var den gamle kongeby eller citadel, som byen Hue var sprunget op omkring. Da vejrudsigten for den næste dag ikke lød synderligt opmuntrende, valgte vi at tage kongebyen med det samme. Et valg vi dog fortrød dagen efter, da vejret var betydeligt bedre der. Citadellet var trods vejret en fantastisk oplevelse, og det blev ikke mindre fedt i og med vi kunne trække klare arkitektoniske paraleller til den forbudte by i Beijing. Da vi så småt var ved at være færdige, blev der virkeligt åbnet for sluserne. Det høvlede ned som bare pokker, og det lod ikke til at det ville holde op. Ingen af os har oplevet regn med sådan intensitet i så lang tid. Vi var for en gangs skyld overhovedet ikke forberedt, da vi havde ladet vores regnslag blive på hotellet. Flooot! Efter at have stået i ly under en 700 år gammel pavillion i en halv times tid, besluttede vi os for at trodse regnen, som heldigvis ikke var spor kold, og begive os afsted. Den første etape var på sølle 30 meter, men efter den var vi fuldstændig gennemblødt. Uden for citadellet stod masser af rickshaws og tilbød os at køre os til hotellet med sætningen "you can sit very dry", en anelse for sent hr. Cykelklovn.
Vi lod det regne af, inden vi gik ud for at finde noget aftensmad. Tæt på hotellet lå en lille lokal restaurant, der serverede en ok nuddelsuppe, og så kostede en stor øl 2.5 kr, hvilket er blevet et af kriterierne for et godt spisested. Da vi var godt trætte ovenpå busturen, lagde vi os til rette på hotellet og så en film på en af de mange amerikanske filmkanaler, der kan ses i Vietnam.
Vi vågnede til en dag, hvor solen syntes at vinde kampen over skyerne. Vi bestilte morgenmad på værelset, så var den ged ligesom barberet, og vi kunne komme direkte igang med dagen. Med citadellet "klaret" kunne vi tage den lidt med ro. Vi besøgte et marked, hvor vi gik rundt og så de lokale gøre deres handler, og oplevede det lokale markedsliv. Det var ikke et af de ellers utallige turistmarkeder, som man godt kan blive lidt trætte af. Vi ville tilbage på hotellet og bekræfte næste dags busbillet til Hoi An. På vej tilbage stødte vi tilfældigt på tre ældre peruvianske damer, som havde været på samme båd under Ha Long Bay cruiset. Igen viste verden sig at være ganske lille.
Med billetterne bekræftet gik vi på frokostjagt. Der skulle ligge en af de såkaldte Bia Hoi i nærheden, vi havde dog ikke held med at finde det. Frokosten blev en omgang ris med noget halvunderligt kød og fisk fra en lille lokal bod. Da solen skinnede og det var dejligt varmt, søgte vi, efter vi havde spist, en cafe hvor vi kunne sidde i solen og nyde en kold Huda Beer, lokal glimrende pilsner. Exeptionel glimrende da den er brygget med intet mindre end dansk bryggeteknologi. Tuborg har leveret teknologien til Hudas bryggerier, og det kan smages. De må dog have noget imod solen, da alle deres cafeer er placeret således, at en stol i solen ikke er til at finde. Problemer er til for at blive løst, så vi blev enige om at sætte kursen mod den lokale restaurant med billige øl. Her shoppede vi et par kolde og satte os i solen i en lille park. Det var skønt bare at sidde og nyde solen. Vi fik også prøvet en lokal snack, som er bananstykker i en sød dej, som frituresteges, mums! Da der skulle ske lidt i igen, gik vi for bare at gå. Vi kom forbi en lokal skole, hvor der var gang i en fodboldkamp, på en bane der ville have fået et hvilket som helst dansk serie 6 hold til at udvandre i protest. Ydermere spillede langt de fleste i bare tæer, og benskinner har de vist aldrig hørt om. Vi gik ned til breden af Perfume River, som deler byen i to, en gammel og en nyere bydel. Her mødte vi et par vietnamesere, der ville snakke. Deres engelsk var imidlertid ret ringe, så det var svært at føre nogen egentlig samtale. Det gik lettest, hvis man lod dem stille spørgsmålene, da deres svar til stort set alt var "yes". Selv spørgsmålet "do you have a Lamborghini?" blev besvaret med et tydeligt "yes". Vi holder ham dog mistænkt for at pynte på sandheden. Lidt fik vi dog ud af det. De lavede lektier ved at snakke med os, da de begge var igang med at lære engelsk, og havde til opgave at snakke engelsk. Så det var ganske fint. Derudover lærte vi, at huslejen i Hue kan være meget lav-25$ om måneden, men lønningerne er jo selvfølgelig derefter. Derfor er det meget vigtigt for mange unge at få sig en uddannelse, og klare sig så godt i skolen som muligt. Karakterer er en meget vigtig del, da det primært er det, man bliver ansat for. Ikke som i Danmark, hvor ens kvaliteter på det personlige plan til tider kan vægte mere end karakterer. Da vi havde sagt farvel til Dupont og Dupont, var det næsten mørkt, og himlen så lidt truende ud. Vi købte sandwich til aftensmad, på det plan nyder vi godt af den franske indflydelse, og tog en slapper på hotellet. Hue er lidt død om aftenen, og da vi skulle videre næste formiddag, valgte vi at pakke og gøre klar, så vi kunne tage den med ro om morgenen. Turen skulle gå mod Hoi An dagen efter....