Hej alle sammen, saa er der nyt fra Ghana.

Endnu en gang skal vi beklage at der ikke er billeder, men af frygt for virus og det meget langsomme system, har vi valgt at spaer det vaek.

Pebi er saa lille at den ikke er med paa kortet, men det ligger oest for Saltpond

Hvad har vi oplevet siden sidst?

Vi har bygget mere klinik, dog ikke i samme tempo som sidst, faktisk var de sidste 2 dage langt mere overskuelige, da stenene var flyttet da vi kom dagen efter, det havde den lokale skole gjort, saa de fik lige en venlig tanke sendt fra to traette dansker. Hvad er der saa sket med den dejlige og robuste klinik, ja den er for det foerste begyndt at styrte sammen pga. fundamentet ikke var sunket paa plads eller banket, det bruger man ikke hernede, det kombineret med at der ikke er brugt cement, gjorde at dele af den nu er styrtet, trods vores(byggesagkyndige) bekymringer om at det ikke kunne holde dea start. Saa nu har de valgt at erstatte de sammenstyrtede piller med metal, saa langt om laenge er der lidt fornuft ved et par af morsingboerne. Vi har ikke vaeret paa klinikken i en uge og ved derfor ikke hvordan det ser ud.

Vi har vaeret paa weekendtur sammen med to andre frivillige og en af trommerne, til Kumasi, den 2. stoerste by i Ghana, som har det stoerste marked i Ghana og samtidig er kendt for sit Asanthe historie. Og det marked var en oplevelse, de saelger alt hernede uanset efterspoergelse. Vores Guide/Kok/Portvagt/Mate(tro-tro konduktoer) var ikke saerlig glad for det store marked, da man nemt fare vild og det skulle da ogsaa vaere en del af det sjove ved det marked, men mens vi andre gik og hyggede os og synes det var meget sjovt ikke at vide om vi var i oest eller vest, var han bekymret og ville gerne ud saa vi kunne finde vej igen, det var da kun lige indtil han kunne hoere trommemusik, saa var han glad igen. Vi havde tre overnatninger i Kumasi og for at spare penge boede vi tre mand paa et to mands vaerelse, det vil sige vi laa to hvide og en sort paa tvaers af to senge der var sat sammen, det var utrolig varmt og det hjalp ikke paa natte soevnen at der fra tid til anden kom en morsingbo(neger) arm i hovedet paa Brian naa han sov.

Saa er vi endelig kommet til Pebi, der hvor vi skal undervise, men efter to dage med undervisning, skulle der males toiletter og koekkebn og det var mig der havde valgt mig paa den post, paa et moede med de andre frivillige, hvor vi havde en masse punkter der skulle ordnes. Saa jeg nedsatte en arbejdsgruppe paa de to store hvide og morsingboen fra Kumasituren til at male og det gik vi og hyggede os med to dage, foerst skulle selve toilettet males hvidt, det blev gjort den foerste dag, anden dag, malede vi den andet lag paa toilettet og koekket som havde faeet foerste lag, derefter skulle doere og alt trae males blaat efter begge dages haarde arbejde, sluttede vi i Alanterhavet med en dejlig svoemmetur, hvis man kan kalde det det, for boelgerne er saa hoje at vesterhavets boelger mindet om Skive Badelands boelgebassin.

Saa blev de weekend og vi skulle i byen fredag og loerdag, men som de to traette arbejdsmaend vi var, udsatte vi byturen til loerdag og det blev en bytur af de sjove men korte, for midt i optakten og diverse oelspil, ringere vores ven Frank fra fodboldakademiet og spurgte om vi ville komme og se dem traene soendag og da det var Brian der fik samtalen, sagde han ja og Frank ville fortaelle Bernet(vores kontakt) hvornaar det var. Da Bernet havde lagt paa fortalte han os at det var soendag morgen kl. 07.00 de startede, det var ikke noget Kenneth var tilfreds med og han startede en konto over ting der skulle betales tilbage paa, og dette var blot en af mange i foelge Kenneth. Vi kom op kl. 07.00 og saa dem traene, hvad der ikke gjorde situationen bedre var at deres traening var en kamp og intet havde med os at goere og solen bagte ned allerede kl. 07.00 og senere den dag naeede vi de 33 grader. Vi kom hjem og havde i loebet af ugen sagt ja til en fodbold kamp mod en High school laengere nede af vejen og den var sat til i dag kl. 16.00. Inden da havde Brian dog et moede med vores kontakt omkring budgettet, det var hurtigt overstaaet og resten af dagen gik vi og frygtede varmen, men da foerst kampen kom, forsvandt lidt af varmen, dog ikke saa meget, saa i loebet af 2 min var den blaa troeje jeg(Brian) havde taget paa blevet moerke blaa. Lige inden kampstart fik vi at vide vi var 11 mand, saa jeg var bekymret, da jeg havde set Kenneth og en mere fra holdet gaa, det viste sig at de skulle op og betale for banen, men de var vaek det foerste kvarter og taktik i Ghana er ligesom sneen langt vaek... Vi spillede og kaempede os gennem kampen som endte 4-4 efter dommerens ubevidste forlaengelse, men endnu vigtigere var at The Train fra CSKA-tiden fik nedlagt en morsingbo eller to med sin fysik og endda puttet to flotte maal i kassen, begge maal kan beskrives som: Nogen skal jo staa det rigtige sted og prikke dem ind. Lad morsingboerne goere det haarde arbejde og prik dem saa ind. Efter dette lavede vi intet resten af dagen, vi var HELT smadrede.

Vi tog til Pebi og var med i undervisningen og legede med boernene og da vi kom hjem og alle de indvolverede havde set vores faerdig malede toilettet og koekken, troede de at vi var malere hjemme i Danmark. Jeg(Brian) som ogsaa havde gang i at lave en tandboerste beholder til hver klasse i Pebi, tog med Gilbert, vores morsingbo fra Randers med til toemmeren for at faa lavet to stykker trae til hans ide. Alt i mens jeg har haft disse projekter har Kenneth haft en med at finde priser paa elpaele sammen med Tiger en lokal i Pebi, som dog blev syg og derfor er det sat paa standby, samt at han skal taenke over hvordan man kan komme med smaa loesninger paa skralde problemet i Pebi. Begge med oemme ben fra fodboldkampen. Saa blev det spise tid og vi gjorde os klar til at gaa over paa familiens restaurant og spise da vores nabo kone inviterede Brian paa suppe, som efter en del overtalelse sagde ja for ham selv kun(troede han), men men, Mamma lavede en portion til os begge, for det var som hun sagde kun suppe, Og meget kan de kalde det, men suppe det er sku for lidt at kalde det. Ingen af os kunne lide det og til dem af jer der er interesseret er her opskriften:

Fisk, krappe, Tomat, krydderri ved navn pebe, og saa den alt overskyggende ingridiens koskind

coat som de kaldte det(efter lang tids spoergen og samtale med nabo drengen som var kommet) mente du ikke goat, nej nej det varcoat from cow, som i laeder, fy for helved en omgang og endnu en ting Kenneth skulle betale tilbage paa blev tilfoejet listen. Dagen efter var Kenneth syg og det hjalp ikkeat joke med laedersuppe, som vi kalder den. Saa dagen efter tog Kenneth en dag i sengen og vi andre tog til Pebi og underviste. Stadig med oemme ben fra soendagens fodboldkamp.

Dagen efter skulle vi til Pebi og undervise i matematik og idraet, som vi havde forberedt os meget paa. Ligesom jeg har laert at goere det paa semi. Matematiktimen gik da ogsaa godt, og havde det ikke vaeret fordi en lektion hernede er 1t 15m, var det helt fint, saa kom idraet og vi havde forberedt en leg fra Tanzania og kaedetagfat, men saa havde laererne planlagt at vi skulle ud at gaa i stedet, saa det gjorde vi og sikke en lang tur, saa lang at jeg trods solcreme ligner en krebs paa begge arme. Under hele turen havde vi mindst to af boernene til at kravle rundt paa os for vi kan som de eneste frivillige loefte dem og kaste med dem og gribe dem igen... Jeg fik hentet tandboerstebeholderne fra toemmeren og det var ikke godt hullerne var for smaa, saa vi maa til en ny toemmer og faa lavet nogle nye og samtidig faa lavet et bat til rundbold, som vi skal laere dem. Saa har vores kontakt lovet mig at jeg kommer til at staa for en haandboldtraening hernede, det er jeg meget spaendt paa og Kenneth skal staa for fodboldtraeningerne.

Vi haaber alt er godt i Kolde Danmark, hernede naar vi sveder er vores motto blev: Men du skal huske paa at det bliver kun varmere(indtil januar).

Sidst vil vi slutte af med nogle af de ting de raaber af os hernede:

Ubruni gar-you - som betyder europaeir du er hvidere end hvid. som vi i starten troede var fordi de var daarlige til at sige how are you.

Cash, cash, cash, den siger sig selv.

Ubruni how are you.

Kenneth(Kwesi) og Brian (Kregu)